Er Danmarks Naturfredningsforening en dækorganisation for SF?

Kritikken af svingdøren mellem SF og Danmarks Naturfredningsforening er med den seneste tids jobskifter blusset op.

Danmarks Naturfredningsforening oplyser i jobopslag, at foreningen arbejder ”både bag linjerne i det politiske maskinrum, med alliancer og via en dagsordensættende tilgang, hvor det handler om at skabe en brændende platform og et folkeligt pres for forandringer”.

Foreningen arbejder således for at omlægge landbrugsjord til natur, med at forbinde naturområder og frede naturperler, for et 100 procent CO2-neutralt Danmark i 2040, for rent grundvand og for et Danmark uden sprøjtegift.

Astroturfing

Hvordan man i praksis skaber en ”brændende platform” og opbygger et folkeligt pres for forandringer, kan Naturfredningsforeningen høre nærmere om hos tidligere udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Beks særlige rådgiver Jens Christiansen, og Peter August Goll – administrerende direktør i kommunikationsvirksomheden Substantia – de ukårede mestre i astroturfing.

Jens Christiansen havde en fremtrædende og central rolle, da han som direktør og partner i kommunikationsbureauet Advice var med til at eksekvere en af Peter Goll orkestreret nederdrægtig kampagne til fordel for Falcks økonomiske interesser.

Fundamentalistisk naturparti

Selvom Danmarks Naturfredningsforening med over 138.000 medlemmer er langt fra storhedstiden i 1980’erne, hvor man kunne mønstre over 260.000 medlemmer, er foreningen stadig kontroversiel. I dag er medlemstallet halveret, og foreningen var indtil for nylig ledet af en repræsentant for Enhedslisten, der siden sprang ud som SF-minister, og en hovedbestyrelse bestående af offentligt ansatte biologer, naturvejledere og en enkelt folkeskolelærer.

Udskiftningsbænk for SF

Det vakte opsigt, da Maria Reumert Gjerding blev udnævnt til Danmarks miljøminister. Selvom Gjerding tidligere har siddet i Folketinget for Enhedslisten repræsenterer hun nu Socialistisk Folkeparti. Før hun blev udnævnt til minister, var hun kendt som præsident for Danmarks Naturfredningsforening.

Thomas Nystrøm, som SF’s formand, økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr, i første omgang ansatte som særlig rådgiver, har – på trods af at han for 6 år siden blev fyret fra SF som følge af sager om seksuelle krænkelser – arbejdet som ekstern konsulent for SF – selv om han havde fast arbejde hos Danmarks Naturfredningsforening som public affairs-chef.

Overlappene mellem SF og Danmarks Naturfredningsforening stopper dog ikke der.

I Danmarks Naturfredningsforenings repræsentantskab sidder der nemlig – udover repræsentanter fra lokalforeningerne – 3 SF’ere blandt de i alt 15 såkaldt personlige medlemmer, som er valgt, fordi de kan tilføre foreningen ”kompetencer, inspiration og indflydelse”.

De tre SF’er er Rasmus Nordqvist, der sidder i Europa-Parlamentet for partiet, John Nordbo, der stillede op til kommunalvalget i Halsnæs Kommune for SF i 2025 og Margrete Auken, der var mangeårigt medlem af Folketinget og Europa-Parlamentet.

Men det er særligt problematisk for et parti som SF, at man lader Danmarks Naturfredningsforening tjene som indskiftningsbænk og rugekasse for partiet.

SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, har selv tidligere slået et slag for strengere regler for jobskifte mellem politik og det private. Hun foreslog i 2022 en ”afkølingsperiode” på 12 måneder, hvor ministre ogtopembedsmænd ikke kan skifte til et job i det private, der er beslægtet med det område, vedkommende er beskæftiget med.

Voksende kritik af DN

Det er ubegribeligt, at Danmarks Naturfredningsforening med mere end 100 år på bagen, 138.000 medlemmer og særligt privilegeret adgang til at rejse fredningssager lader sig bruge partipolitisk på den måde er tæt på ubegribeligt. Og i sidste ende skadeligt for den sag, den hævder at kæmpe.

Danmarks Naturfredningsforening bliver af borgerlige politikere og stemmer beskyldt for efterhånden at opføre sig mere som et parti end en organisation. Naturfredningsforeningen er ligefrem blevet et ”fundamentalistisk naturparti”, der udøver ”biologisk racisme”.

Historien

Foreningen kan til enhver tid få SF og andre på venstrefløjen i tale, men mærkeligt nok er Det Konservative Folkeparti også særdeles lydhør – et forhold der daterer sig helt tilbage til Danmarks Naturfredningsforenings første år.

Foreningen blev stiftet 21. april 1911 på Palace Hotel i København som “Forening for Naturfredning”. Det stiftende møde var indkaldt af den lokale turistformand Viggo Falbe-Hansen. Formålet med mødet var dannelsen af en ny forening, Foreningen for Naturfredning, der skulle arbejde for bevarelse af den danske natur og sikre befolkningens adgang til den. Anledningen var, at Øresundskysten på Sjælland var ved at blive afspærret af velhavende københavnere, der byggede sommervillaer helt ned til vandkanten og opsatte hegn.

Konservative hattedamer

Foreningens medlemsskare bestod i mange år af kunstnere, sagførere, godsejere og akademikere fra det bedre borgerskab. Det var ikke mindst de såkaldte “hattedamer” – borgerskabets kvinder, som ikke havde lønnet arbejde, i stedet brugte deres tid til at udføre frivilligt arbejde – der var aktiv i foreningen og supplerede deres hidtidige sociale indsats med kampen for folkets – dvs. borgerskabets ret til at opleve naturen.

Det med benyttelse af naturen var en ny og banebrydende ide. Den nye forening adskilte sig dermed fra naturvidenskabelige grupper, der ville frede naturen for naturens egen skyld. Allerede i 1912 sattes ind med en kampagne mod skovsvin. Sloganet var: ”Madpapir og Æggeskaller, Pynter ej i Skovens Haller”.

Modstand mod reklameskilte langs landevejene, bevaring af vejtræer og kampesten stod også højt på foreningens prioriteringsliste. Foreningens medlemstal passerede 3000 i 1925. Samme år skiftede den navn til Danmarks Naturfredningsforening som tegn på at den var landsdækkende.

Ret til at rejse fredningssager

Med ændringen af Naturfredningsloven i 1937 fik foreningen ret til at rejse fredningssager. Dette resultat opnåedes ved personlig indgriben af den socialdemokratiske statsminister, Thorvald Stauning, der indså, at det kunne bidrage til at realisere målsætningen om flere fredninger.

Udover Danmarks Naturfredningsforening kan også kommuner og stat i dag rejse fredningssager. Det er 13 lokale fredningsnævn fordelt over hele landet, der afgør, om et område skal fredes, men hvis Danmarks Naturfredningsforening først har fået skabt en ”brændende platform” og mobiliseret ”et folkeligt pres”, plejer fredningerne at gå igennem.

Fremtiden for Danmarks Naturfredningsforening

Der er næppe tvivl om, at den sidste tids virak om DN har skadet foreningens omdømme. Det må umiddelbart forventes, at presset på at få ophævet foreningens ret til at rejse fredningssager vil stige. Det må ligeledes antages, at borgerlige naturelskere fremover vil mindre tilbøjelige til at blive medlemmer i en forening, der i den grad udfordrer den partipolitiske neutralitet.