Emiraterne forlader oliekartellet OPEC

Forenede Arabiske Emirater (UAE) – areal på knap 84.000 km2, grænser til Oman og Saudi-Arabien, en befolkning på knap 10 millioner og med hovedstaden Abu Dhabi – har meddelt, at man med virkning fra 1. maj forlader oliekartellet OPEC og den bredere gruppe kaldet OPEC+.

Ifølge eksperter er det ikke overraskende, at Emirates nu forlader OPEC. Allerede før Iran-krigen var der uenighed i OPEC om produktionsvolumener. Emiraterne ønskede at producere mere end den kvote, der var tiltænkt dem.

Emiraternes øgede olieproduktion vil kunne bringe yderligere indtægter på 50 milliarder amerikanske dollars hvert år, men samtidig kan bruddet med Saudi-Arabien og en priskrig på oliemarkederne indebære risici.

I sin meddelelse om tilbagetrækningen taler Emiraterne om “nationale interesser og landets mål om aktivt at bidrage til markedets presserende behov.” Urolighederne i Hormuzstrædet, udløst af Iran-krigen, nævnes også.

Hvad betyder det for oliepriserne?

Exit-meddelelsen vil ifølge analytikere ikke have nogen umiddelbar indvirkning på det globale energimarked. Dog indikerer tiltaget, at den globale forsyning vil være højere, end den ellers ville være, når Hormuzstrædet genåbner.

På kort sigt har de fastlåste forhandlingerne mellem Iran og USA, og manglen på udsigt til en rettidig forbedring af olieforsyningen større indflydelse på at olieprisen er stigende.

Hvad har Saudi-Arabien med tiltaget at gøre?

Kongeriget har en dominerende position inden for OPEC på grund af dets enorme produktionskapacitet og sine enorme oliereserver – Saudi-Arabien ejer omkring 17 procent af verdens dokumenterede reserver. Gennem OPEC+ alliancen, som Rusland også er medlem af, har Saudi-Arabien udvidet sin indflydelse yderligere. Ved at forlade OPEC og OPEC+ vender Emiraterne ryggen til hele kartellet og afviser dermed også Saudi-Arabiens krav på lederskab.

Abu Dhabi og Riyadh optræder i stigende grad som rivaler.

I Yemen og Sudan støtter de forskellige sider og forfølger også forskellige strategier i forhold til Israel. Økonomisk konkurrerer begge monarkier om investeringer, handel og turisme.

Saudi-Arabien må nu forsøge at holde OPEC samlet. Nogle forudsiger allerede begyndelsen på kartellets ende. Den israelske nyhedsportal “Ynet” skriver, at Emiraterne har “opløst” OPEC.

Hvordan reagerer USA?

For USA, verdens største olieproducent, betyder et svagere OPEC-kartel og mere olie på markedet, vil benzinpriserne falde – sandsynligvis også for amerikanske borgere. Hvis dette sker nogle måneder før efterårets Midtvejsvalg vil det formentlig blive hilst velkommen af Trump-administrationen.

Det er imidlertid usikkert, om Hormuz-strædet faktisk vil blive permanent åbnet for skibstrafik inden begyndelsen af november. Samtidig skal den amerikanske regering være forsigtig med, at priserne ikke falder for meget: Hvis priserne falder for meget, vil store dele af olieproduktionen i USA ikke længere kunne betale sig.

Det Internationale Energiagentur

Ifølge Reuters den 30. april 2026 udtaler Fatih Birol, chef for Det Internationale Energiagentur (IEA), at verden står over for den største energikrise i historien efter krigen i Iran. Ifølge Birol oplever “olie- og gasmarkederne store vanskeligheder. Da jeg sidst tjekkede, var olieprisen mere end 120 dollars, hvilket lægger et stort pres på mange lande.”