Kan reformer og investeringer alene gøre Grønland selvbærende?

Den 26. maj 2025 blev Grønlands økonomiske råds rapport for 1. halvår 2025 offentliggjort. Rapporten kom i kølvandet på Nationalbankens analyse af 29. april 2025 om Grønlandsk økonomi: Reformer kan gøre grønlandsk økonomi mere selvbærende.

Rapporterne viser, at Nationalbanken og Grønlands Økonomiske Råd er ret enige om, at der i Grønland er behov for en ambitiøs reformdagsorden, hvis den offentlige økonomi og arbejdskraftudfordringen skal fremtidssikres.

Den nationaløkonomiske baggrund er da også ganske dyster.

Den 5. august 2025 offentliggjorde Naalakkersuisut (Grønlands landsstyre/selvstyre) publikationen ”Økonomisk redegørelse 2025” (Aningaasaqarneq pillugu nassuiaat 2025), der viste, at landskassen sidste år endte med et underskud på 257 millioner kroner – et underskud, der blev dobbelt så stort som ventet.

Selvstyrets årlige budget er på otte milliarder kroner, hvoraf halvdelen kommer fra det danske bloktilskud. Resultatet fra 2024 står i skarp kontrast til resultatet fra 2023, hvor der var et overskud på 421 millioner kroner.

Aftagende økonomisk vækst

Budgetunderskuddet er et synligt bevis på, at Grønlands økonomi er bremset op efter nogle år med gunstige tider for fiskeriet og en betydelig udbygning af infrastrukturen med lufthavne m.v.

Væksten i bruttonationalproduktet har siden 2023 været omkring 1 pct. om året, men der er fortsat tegn på kapacitetspres i økonomien.

Høj bruttonationalindkomst pr. indbygger

Grønlands bruttonationalprodukt udgør 22,9 mia. kr. eller 405.200 kr. pr. indbygger. Til sammenligning er BNP i Danmark på 2961 mia. kr. svarende til 493.500 kr. pr. indbygger. Bloktilskuddet fra Danmark på godt 4,5 mia. kr. samt andre indtægter fra udlandet betyder dog, at BNI eller bruttonationalindkomsten pr. indbygger i Grønland er fuldt på højde med indkomstniveauet i Danmark.

Mangel på arbejdskraft – asiatisk indvandring

I Grønland er der opbygget en betydelig mangel på arbejdskraft i økonomien og en stigende afhængighed af udenlandsk arbejdskraft. Det har medført en betydelig tilflytning fra udlandet, især af asiatisk arbejdskraft.

Det er vanskeligt at rekruttere arbejdskraft til store velfærdsområder som sundhed, uddannelse og socialområdet. Samtidig sætter en aldrende befolkning selvstyrets økonomi under pres. Samtidig bliver væksten midlertidigt dæmpet af, at flere store anlægsinvesteringer i infrastrukturen afsluttes. I 2025 er den nye lufthavn i hovedstaden Nuuk åbnet, og næste år afsluttes lufthavnsbyggerierne i Qaqortoq i syd og Ilulissat i vest.

Faldende folketal

Folketallet forventes at falde over de næste årtier, og der bliver flere ældre og færre unge i landet. Det får alvorlige budgetkonsekvenser for den grønlandske landskasse.

Opbremsning i fiskeriet

Der er opbremsning i fiskeriet efter rekordår for eksporten af fisk og skaldyr. Den vigtige rejebestand bliver mindre og det begrænser fangstmængderne.

Eksportværdien af fisk og skaldyr faldt med 10 pct. i 2024 i forhold til året før, både som følge af faldende fangstmængder, og fordi priserne på hellefisk og rejer stagnerede eller faldt. EU-lande og Kina er de vigtigste afsætningsmarkeder for en stor del af eksporten, og den økonomiske situation på disse markeder har stor betydning for priser og afsætningsvilkår.

Turisme begrænses af kapaciteten

Turismen var i 2022 tilbage på niveauet før pandemien, og fremgangen i antallet af udenlandske overnatninger, flypassagerer og krydstogtsskibe fortsatte med at stige i 2023 og 2024. I højsæsonen er der meget tæt på fuld udnyttelse af fly-, hotel- og turkapaciteten. Erhvervet fylder dog stadig forholdsvis lidt i økonomien, og det vil kræve store investeringer over en længere årrække at øge kapaciteten.

Reformer og udvidet erhvervsgrundlag

Koalitionsaftalen mellem Demokraatit, IA, Siumut og Atassut fastholder robuste overordnede rammer for den økonomiske politik, og lægger op til en ambitiøs reformdagsorden for at udvide erhvervsgrundlaget.

Et gennemgående økonomisk emne i koalitionsaftalen er behovet for investeringer til at fremme økonomien og udvikle landet. Der er ikke tvivl om, at investeringsbehovet er stort, også ud over de store enkeltstående anlægsprojekter som de nye lufthavne og de kommende udbygninger af vandkraftværker. Der er et stort efterslæb på vedligeholdelse af offentlige bygninger og installationer. Ambitionen om et større turismeerhverv vil også kræve investeringer, og udviklingen af en råstofindustri er utænkelig uden betydelige udenlandske investeringer.

Behov for udenlandske investeringer

En bredere erhvervsstruktur forudsætter derfor store udenlandske investeringer, da det samlede investeringsbehov ikke kan dækkes gennem grønlandsk opsparing og kapital.

Mulighederne for at tiltrække udenlandske investeringer hænger tæt sammen med at sikre gode og stabile vilkår for udenlandske investorer i Grønland. Det er især vigtigt, at der er transparens og sikkerhed omkring ejerforhold og beskatningen af afkastet til den udenlandske kapitalejer.

Forhøjet bloktilskud fra Danmark?

Reformer og investeringer kommer ikke af sig selv, og under alle omstændigheder vil det tage tid før det giver resultater i form af en bedre økonomi på Grønland. Spørgsmålet om behovet for en midlertidig forhøjelse af det nuværende bloktilskud på godt 4 mia. kr. fra Danmark kan derfor hurtigt blive aktuelt.