Når valgdistrikter ændres til egen fordel!

“Gerrymandering” er et fænomen med dybe historiske og juridiske rødder i amerikansk politik, og Texas er i øjeblikket et af de mest markante eksempler på, hvordan det bruges til at opnå politiske fordele.

Begrebet stammer fra USA i 1812, hvor guvernøren i Massachusetts, Elbridge Gerry, godkendte en ny opdeling af valgdistrikter, der favoriserede hans parti (Demokratisk-Republikansk Parti). Ét af distrikterne havde en meget særpræget form, som i pressen blev sammenlignet med en salamander — deraf navnet “Gerry-mander”.

Siden da er gerrymandering blevet anvendt af både republikanere og demokrater for at konsolidere magten i bestemte områder og/eller splitte eller pakke vælgergrupper for at minimere modstanderes indflydelse (kendt som cracking og packing).

Frygten for Midtvejsvalget i 2026

Trump-administrationen er bekymret for, at republikanerne mister flertallet i Repræsentanternes Hus under midtvejsvalget i 2026. Et demokratisk hus vil gøre livet meget sværere for Trump i hans sidste to år i embedet. Af den grund pressede Trump Republikanerne i Texas til at lave en partipolitisk valgdistriktsopdeling – en gerrymander, der kunne føre til yderligere fire eller fem republikanere i Repræsentanternes Hus.

Justitsministeriet har samtidig meddelt Texas, at staten var nødt til at revidere valgdistrikterne, fordi dens tidligere planer var i strid med forfatningen.

Demokraterne har blokeret for quorum i Texas

Det fik Texas’ guvernør Greg Abbott til at indkalde til en særlig session i delstatens lovgivende forsamling. Men demokratiske lovgivere i Texas er midlertidigt flygtet fra staten og dermed er den lovgivende forsamling ikke i øjeblikket ikke beslutningsdygtig (uden quorum) og derfor kan den nye fordeling af valgdistrikter ikke godkendes.

Den krig om valgdistrikterne, der er brudt ud i Texas, ser ud til at sprede sig over hele landet, hvor Californien, New York og andre steder overvejer en gerrymander, der kan opveje det republikanske initiativ i Texas.

Den forfatningsmæssige ramme

USA’s forfatning kræver, at valgkredse tegnes om hvert 10. år efter hver folketælling og US Census Bureau frigiver opdaterede befolkningstal. (senest i 2020). Men forfatningen siger ikke, hvordan de skal tegnes — det er op til delstaterne. Den amerikanske Højesteret har krævet, at valgdistrikter revideres for nogenlunde at udligne befolkningstallet inden for distrikterne. Desuden skal andre begrænsninger overholdes, herunder føderale love som Voting Rights Act, der forbyder at racehensyn dominerer i fastlæggelsen af distriktsgrænser.

I Texas har republikanerne kontrolleret både guvernørposten og delstatens lovgivende forsamling i mange år, hvilket giver dem magt til at kontrollere optegningen af valgdistrikter. I stater kontrolleret af Demokraterne er der tilsvarende eksempler på at opdelingen af valgdistrikter klart favoriserer Demokraterne.

Cracking og Packing

Eksempler på taktik, der anvendes: “Cracking”: Demokratiske vælgere, især i byområder, deles op i mange distrikter, hvor de bliver mindretal.

“Packing”: Demokratiske vælgere koncentreres i få distrikter, så deres stemmer “spildes”.

Hensynet til Voting Rights Act og race

Texas har flere gange været genstand for retssager for at manipulere distrikterne i strid med Voting Rights Act — ofte i forhold til latino- og afroamerikanske vælgere.

Det, der sker nu i Texas, er anderledes. Texas, med en republikansk domineret lovgivende forsamling og guvernør, gerrymanderede allerede sine 38 kongresdistrikter i begyndelsen af årtiet. Opdelingen af valgdistrikter i 2021 er imidlertid fortsat genstand for retstvister med påstande om, at dele af linjetrækningen overtræder Voting Rights Act og er forfatningsstridig.

Delstaternes kompetence

Texas forsvarer sig selv ved at sige, at det trak linjer for at favorisere republikanerne og ikke for at diskriminere sorte eller latino-vælgere. Det kan virke som et mærkeligt forsvar, men det er baseret på en højesteretsafgørelse fra 2019, der fastslog, at føderale domstole ikke ville tage stilling til påstande om partimæssige hensyn i gerrymandering er forfatningsstridig. Men domstolene fortsætter med at overvåge om gerrymandering krænker forfatningens og Voting Rights Acts racebestemmelser.

Demokraternes modsvar

Texas’ handlinger har provokeret guvernørerne i Californien, New York og andre steder til at overveje gengældelsesforanstaltninger til fordel for Demokraterne. I flere af disse stater vil det imidlertid være mere kompliceret at vedtage sådanne gerrymanders, end det er i Texas.

Fordi vælgerne i Californien godkendte en uafhængig omdistriktskommission, der trækker distriktsgrænserne, kan guvernør Gavin Newsom blive nødt til at udskrive et særligt valg for at få vælgerne i Californien til at godkende en demokratisk gerrymander for at komme uden om kommissionen.

Republikanerne vurderer, at de i flere  flere stater kan presse partipolitiske pladser fra demokraterne, så selvom demokraterne gør gengæld kan det være umagen værd for republikanerne at presse på med omlægning af distrikter,

Kongressen kan næppe forhindre

Den amerikanske forfatning giver Kongressen magt i artikel I til at “lave” eller “ændre” statslige regler for afholdelse af kongresvalg, herunder omdistriktering. Kongressen kunne forbyde omfordeling af distrikter i midten af årtiet, kræve brug af kommissioner eller sætte en standard, der udelukker de mest ekstreme partifavoriserende gerrymandere.

I den nuværende polariserede atmosfære i Kongressen, og med Trump (som i givet fald skulle underskrive en sådan lovgivning), er en tværpolitisk aftale for at undgå en krig om valgdistrikter højest usandsynlig.