Landbruget udsættes for myndigheders bureaukratiske benspænd

Bestyrelsesformand i Agri Nord, Carl Christian Pedersen, kalder det den 26. april 2024 i Landbrugsavisen ”uansvarligt”, når Klimarådet foreslår at reducere landbrugsarealet i Danmark med en tredjedel.

Carl Christian Pedersen peger på, at landbruget selv i høj grad har spillet ind med forslag til jord, der kan tages ud af drift. Således er 50-60.000 hektar lavbundsjord lige nu under sagsbehandling i forhold til at blive udtaget: ”Hvis ikke vi havde været udsat for det ene bureaukratiske benspænd efter det andet, ville vi allerede have været langt længere fremme med det. Vi har en stor vilje til at bidrage”.

Mens debatten raser om landbrugets klima- og miljøpåvirkning og indførelsen af en CO2e-afgift på landbrugets biologiske processer, kastede fagbladet Ingeniøren i november 2023 et blik på fremdriften af andre elementer i Danmarks Klimaplan.

I 2021 vedtog et bredt flertal i Folketinget, at der i 2030 skal være taget op mod 100.000 hektar kulstofrige, klimabelastende lavbundsjorder og randarealer ud af drift. Udtagningen af lavbundsjorder skulle bidrage med godt en sjettedel af landbrugets klimareduktioner på mindst 6,1 mio. tons CO2e i 2030.

Skiftende klima- og landbrugsministre har på stribe gentaget, at udtagningen er afgørende for at nå landbrugets reduktionsmål i 2030. Realiteten er, at lige nu er kun 0,2 procent udtaget, fordi lavbundsprojekterne overvåges og tildeles statsstøtte efter Ikke mindre end syv forskellige tilskudsordninger bestyret af Landbrugsstyrelsen, Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen.

Landbrugsstyrelsen udsættes igen, igen for kritik

Kafkaske sagsbehandlingsprocedurer indebærer samtidig årelange ventetider. Behandlingstiden for et projekt i alle tre styrelser er mellem tre og otte år.

Indtil videre er der kun udtaget 532 hektar lavbundsjorder under de eksisterende støtteordninger. 3.718 hektar er under realisering, 26.318 hektar er under forundersøgelse, og knap 70.000 hektar er endnu upåvirket.

Individuelle landmænd og landbrugsorganisationen Landbrug & Fødevarer har ved adskillige lejligheder råbt vagt i gevær over det, der har været opfattet som en lang række bureaukratiske benspænd fra myndighedernes side, som har forsinket udtagningen af lavbundsjorder gevaldigt.

Landbrugsministerens ansvar

Landbrugsminister Jacob Jensen, der langt om længe blev klar over at den var helt gal, nedsatte sidste år en arbejdsgruppe under Landbrugsministeriet, der i august kom med 12 anbefalinger til at øge hastigheden i udtagningsprojekterne. Gruppen peger bl.a. på en mere strømlinet ansøgningsproces, realkompensation og muligheden for egentlig ekspropriation.

Landbrugsminister Jacob Jensen er ifølge fagbladet Ingeniøren med egne ord ”i fuld gang med at kigge på” anbefalingerne, og han erkender, at der er behov for nye værktøjer til at gøre op med en langsommelig proces: ”Lavbundsprojekter er komplicerede og tager tid, og det har derfor ikke været forventningen, at der på nuværende tidspunkt skulle være gennemført mange projekter. Det er ikke nogen let opgave at få sat skub i processen”, skriver han til Ingeniøren.

Siden er der kun sket begrænsede fremskridt i udtagningen af lavbundsjorder.