CO2-afgift vil føre til stigende andel af ”stærkt konkurstruede” landmænd

Venstremanden Mads Fugledes partiskifte forstærket debatten om en CO2-afgift. Mads Fuglede begrundede bl.a. sin afgang fra Venstre med, at han er imod at indføre en CO2-afgift på landbruget: ”Intet sted vil den beslutning ramme hårdere end i Vestjylland. Derfor skifter jeg til Danmarksdemokraterne,” skrev han på Facebook.

Udbredt bekymring i landbruget

Landet over er landboforeningernes generalforsamlinger præget af debat om CO2-afgiften og andre udfordringer for landbruget.

På generalforsamlingen i Fjordland, der er Danmarks største landboforening og en af de største rådgivningsvirksomheder inden for landbrugssektoren, var der ifølge foreningens Facebook udtalt bekymring for fremtiden.

35-årige Michael Bisgård, der sammen med hustruen Lene og seks medarbejdere har drevet Hagens Mølle i 10 år, fortalte, at CO2-afgiften har sat udviklingen i stå på bedriften, der udover mælkeproduktionen til Thise Mejeri også satser på dyrkning af spisekartofler. Han frygter, at en afgift vil gøre det svært for andre unge at komme ind i erhvervet: ”Vi er kun 4,8 procent af landmændene, der er under 40 år. Og os, der burde vækste, holder os tilbage på grund af CO2-afgiften. Vi kunne for eksempel have solceller på alle tage, men det tør jeg ikke investere i lige nu”, sagde Michael Bisgaard.

Økologi rammes hårdt

Økologiske landmænd er i særlig grad bekymrede ved den bebudede CO2-afgift. Afgiften vil paradoksalt nok føre til, at økologiske landmænd rammes hårdere end konventionelle landmænd – og dermed svækkes økologien i forhold til konventionelt landbrug.

Det mener Michael Kjerkegaard, der er forperson for Økologisk Landsforening, og hans bekymring deles af Danmarks Naturfredningsforening og Dyrenes Beskyttelse: ”Den nuværende model for en CO2-afgift betyder, at økologiske landbrug risikerer at udgøre en uforholdsmæssig stor andel af de landbrug, der skal lukke”.

Mads Fuglede står ikke alene

Mads Fuglede er ikke den eneste Venstre-mand, der er modstander af, at Danmark – som det eneste land i verden – er parat til at indføre en klimaafgift, der belaster dansk landbrugs internationale konkurrenceevne.

Erik Poulsen – nuværende Venstre-medlem af Europa-Parlamentet, har ikke lagt skjul på sin skepsis overfor dansk enegang med en konkurrenceevnebelastende CO2-afgift på dansk landbrug. På baggrund af Svarer-udvalgets rapport om modeller for en CO2-afgift på landbruget, har Poulsen udtalt til Berlingske Tidende: ”Hvis det lander på en løsning, hvor det kommer til at koste arbejdspladser, bør Venstre trække sig fra regeringen”.

En anden Erik Poulsen stiller op til Europa-Parlamentsvalget i juni 2024 for Danmarksdemokraterne, der foreløbig er det eneste parti, der klart og utvetydigt har afvist en CO2-afgift på landbruget. Ikke mindst i Jylland, vil Venstres kandidater, der stort set alle er modstander af en CO2-afgift, blive presset af Danmarksdemokraterne i den løbende politiske debat.

Søren Gade er også valgt i Vestjylland med det højeste personlige stemmetal i storkredsen. Før valget var han – ligesom Mads Fuglede – imod en CO2-afgift på landbruget, som Venstres stærke mand i Jylland advarede imod: ”Vi kan jo dø som de sidste dages hellige i Europa. Så kan vi sidde med fødderne i rent vand og være glade over, at vi er bedre end andre, mens vi bare høvler varer ind fra hele verden, hvor de forurener mere pr. kg enhed, end vi selv gjorde, inden vi lukkede produktionen,” sagde Søren Gade i valgkampen.

Det ser ud som om Mads Fugledes beslutning om at forlade Venstre har genvakt Søren Gade, der nu taler om behov for debat i partiet om CO2-afgiften.

Hvorfor betegnes danske enegang som ”tudetosset”?

Debatten om en CO2-afgift er næret af, at der globalt stort set ingen erfaringer er med indførsel af klimaafgifter på landbrugets biologiske processer. Skatteministeriet har således til Folketinget oplyst, at man ikke har kendskab til lande, der har indført en beskatning eller CO2-afgift på landbrugets ikke-energirelaterede udledninger.

I debatten henvises undertiden til New Zealand, der er det eneste andet land i verden, som har arbejdet med en lignende CO2-afgift.

Den tidligere Labour-regering i New Zealand præsenterede i emissions reduction plan for 2022-25 forslaget om en CO2-afgift under overskriften “Pricing agricultural emissions by 2025”. CO2-afgiften blev dog aldrig nærmere defineret, og siden synes afgiften at være opgivet.

Reserve Bank of New Zealand gennemførte i oktober 2023 et studie af effekten af en CO2-afgift på omkring 60 kr. pr. tons – og dermed langt lavere end det afgiftsniveau Svarer-udvalget opererer med. Resultatet af analysen var, at 8 pct. af gårde baseret på mejeribrug blev urentable efter en afgift. 22 pct. af gårdene baseret på fåre- og oksekødsproduktion ville ende med røde tal på bundlinjen. Med et højere afgiftsniveau ville endnu flere gårde blive urentable.

Konsekvenserne af en CO2-afgift: arbejdspladser, dyrere fødevarer og værditab

Et bredt flertal i Folketinget aftalte i sommeren 2022 en CO2-afgift på 750 kroner for virksomheder uden for EU’s kvotehandelssystem. Landbruget var ikke umiddelbart omfattet af aftalen.

Dansk enegang i totalt ukendt terræn afholdt ikke SVM-regeringen fra at indskrive i sit regeringsgrundlag, at landbruget også skal pålægges en CO2-afgift.

Herefter har en ekspertgruppe med økonomiprofessor Michael Svarer i spidsen afrapporteret fra udvalget på et pressemøde den 22. februar 2024 i Eigtveds Pakhus i København.

Anbefalingerne indeholder tre modeller: en høj, en mellem og en lav afgift.

En dansk enegang med CO2-skat på landbruget vil især påvirke den animalske produktion, men berøre hele landbrugserhvervet. Alle modeller vil gøre mælk og kød dyrere og føre til tabte arbejdspladser i landbruget. Mellem 3.050 og 8.000 job afhængigt af modellen.

Professor Michael Svarer har samtidig understreget, at det er uundgåeligt, at en CO2-afgift på landbruget vil føre til lavere jordpriser – og dermed værditab for landmændene. Det vil ske uanset om dele eller hele provenuet fra en afgift tilbageføres til landbrugserhvervet.

Klimarådets vurdering af konsekvenserne for landbruget af en CO2-afgift

Den 20. februar 2023 offentliggjorde Klimarådet en ny analyse af ”Landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift”. Klimarådet anbefaler en afgift på 750 kr. pr. ton CO2, selvom Rådet er vidende om, at en afgift af den størrelse vil medføre et underskud for mange landbrug.

Ifølge Klimarådet vil en CO2-afgift på 750 kr. pr. ton medføre et gennemsnitligt underskud på 631.000 kroner for danske kvægbedrifter. Til sammenligning kan man i dag regne med et gennemsnitligt overskud på 1.045.000 kroner før ejerløn. Klimarådet anbefaler dog stadig et afgiftsniveau på 750 kr. pr. ton CO2, da man mener, at det vil ”gennemtvinge en nødvendig strukturel omstilling”.

Klimarådet fraråder at give tilskud til omstillingen, da det vil trække den i langdrag. Klimarådet har ikke regnet på, hvad de økonomiske konsekvenser bliver for ejendomspriserne, men anerkender, at grundlaget for en stor del af produktionen af mælk og oksekød i Danmark vil forsvinde.

Ekspertanalyse af klimaafgift: Andelen af ”stærkt konkurstruede” landmænd kan stige fra 6,5 til 45,3 procent

Hvis den kommende klimaafgift indføres uden kompensation, vil det kunne føre til en konkursbølge inden for det danske landbrug. Det vil reducere landbrugserhvervets driftsindtjening med 7 milliarder kroner og potentielt få værdien af landbrugsejendomme til at falde med helt op til 160 milliarder kroner, lyder det i en rapport fra Seges Innovation.

Er CO2-afgiften i virkeligheden et udtryk for aversion mod landbrug?

Ved en afstemning i Europa-Parlamentet onsdag den 24. april 2024 var der klart flertal for en pakke fra EU-Kommissionen, hvor der bliver lempet på en række miljøkrav til landbruget. 425 stemte for og 130 stemte i mod.

Kommissionen har begrundet pakken med ønsket om at forenkle EU’s landbrugspolitik. Der er fra Kommissionens side ikke lagt skjul på, at det sker for at imødekomme protesterne fra europæiske landmænd, hvor ikke mindst protesterne i Frankrig, Polen, Holland, Belgien og Tyskland har været særdeles højlydte.

Det bemærkelsesværdige er, at de to socialdemokrater i Europa-Parlamentet, Christel Schaldemose og Marianne Vind, begge stemte imod pakke fra EU-Kommissionen, som skal føre til forenklinger af landbrugspolitikken.

Den danske regerings officielle holdning til pakken er positiv, og man støtter, at EU fjerner kravet om fire procent brak, og forslagene fra EU-Kommissionen, der skal føre til forenklinger af landbrugspolitikken.

Men i Europa-Parlamentet stemte Socialdemokratiet imod.

Hvorfor?