Søndagens valg i Argentina

Argentine presidential candidates take part in the final TV debate ahead of the November 19 general election
Argentina presidential candidates Sergio Massa of Union por la Patria party and Javier Milei of La Libertad Avanza party interact during the presidential debate ahead of the November 19 general election, at the University of Buenos Aires’ Law School, in Buenos Aires Argentina November 12, 2023. Luis Robayo/Pool via REUTERS

Den ultraliberale Javier Milei møder økonominister Sergio Massa i anden runde af det argentinske præsidentvalg søndag den 19. november.

Sergio Massa, 51, fra Peronist-fløjen har det sidste år været Argentinas økonomiminister. Argentina bakser med at betale et nyt lån til Den Internationale Valutafond (IMF) tilbage, efter at man opgav at betale et tidligere gigantisk lån tilbage. Samtidig er valutakassen er tom, men et stort lån fra Kina udskyder lige nu et åbent opgør. Budgetunderskuddene er enorme, statsgælden på over 80 procent af BNP er markant højere end i udviklings- og vækstøkonomier.

Massa beskyldes for ikke at have formået at dæmme op for den skyhøje inflation på mere end 140 procent på årsbasis.

Modkandidaten, parlamentsmedlemmet Javier Milei, er blevet sammenlignet med den tidligere amerikanske præsident, Donald Trump, og den tidligere brasilianske præsident, Jair Bolsonaro.

Han har ført sig frem med kritik af det politiske etablissement, som han har kaldt ”la casta”. Han mener blandt andet, at Argentinas centralbank bør afskaffes og at den argentiske pesos skulle erstattes af den amerikanske dollar.

Javier Milei, der af nogle kaldes ”el loco” er mødt op til vælgerarrangementer med en elektrisk motorsav, og han har lovet at nedskære de offentlige udgifter med 15 procent og droppe omkring ti af regeringens ministerier. Han er imod abort, og så tror han ikke på, at mennesker er ansvarlige for klimaforandringer.

One thought on “Søndagens valg i Argentina

Leave a comment