Er det slut med dansk landbrug?

Ida Auken, fødevareordfører i Socialdemokratiet, siger i Jyllands-Posten den 29. september 2023: ”Lad mig slå helt fast, at Socialdemokratiet vil have en CO2-afgift, der sikrer, at vi når vores klimamål”.

”En CO2-afgift på landbruget, som bringer os i mål med omstillingen: Det er meget tæt på at sige, at der kommer en afgift i produktionsleddet. Jeg har i hvert fald ikke set en model, hvor det kan gøres i køledisken. Det tror jeg heller ikke, at Venstre har.”

Ida Auken åbner for, at afgifter på mælk og oksekød kan komme i spil. Men kun i kombination med en landmandsafgift: ”Det kan vise sig, at man ved at lægge en lille del i køledisken – og samtidig have en afgift på produktionsleddet – kan gøre landmændene mere klimakonkurrencedygtige. En kombination er ikke utænkelig.”

Klima-, energi-, og forsyningsminister Lars Aagaard (M) forventer en ensartet klimaafgift på landbruget i 2024. Dele af Venstre har ligeledes tilsluttet sig planerne om at indføre en CO2-afgift på dansk landbrug.

Dermed står dansk landbrug står over for store udfordringer.

Klimarådets vurdering af konsekvenserne for landbruget af en CO2-afgift

Den 20. februar 2023 offentliggjorde Klimarådet en ny analyse af ”Landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift”. Klimarådet anbefaler en afgift på 750 kr. pr. ton CO2, selvom Rådet er vidende om, at en afgift af den størrelse vil medføre et underskud for mange landbrug.

Klimarådet mener selv, at deres analyse viser, hvordan en CO2-afgift på 750 kroner pr. ton ”kan forventes at fremme en mere klimavenlig landbrugsproduktion”, og hvilke konsekvenser en afgift vil få for forskellige dele af landbruget.

Konsekvenser for landbruget

Ifølge Klimarådet vil en CO2-afgift på 750 kr. pr. ton medføre et gennemsnitligt underskud på 631.000 kroner for danske kvægbedrifter. Til sammenligning kan man i dag regne med et gennemsnitligt overskud på 1.045.000 kroner før ejerløn. Klimarådet anbefaler dog stadig et afgiftsniveau på 750 kr. pr. ton CO2, da man mener, at det vil ”gennemtvinge en nødvendig strukturel omstilling”.

Grundlaget for en stor del af produktionen af mælk og oksekød i Danmark vil forsvinde

Klimarådet fraråder at give tilskud til omstillingen, da det vil trække den i langdrag. Klimarådet har ikke regnet på, hvad de økonomiske konsekvenser bliver for ejendomspriserne, men anerkender, at grundlaget for en stor del af produktionen af mælk og oksekød i Danmark vil forsvinde.

Andre forringelser af landbrugets rammevilkår

Derudover er der også andre belastende indgreb på vej i retning mod landbruget, herunder fordobling af det økologiske areal og omlægning af lavbundsjord til græs eller økologi.

Erhvervet må samtidig leve med en offentlig administration i Fødevareministeriet og i Miljøministeriet, der betyder uregelmæssigheder i udbetalingen af EU’s landbrugsstøtte og idelige tilbagebetalingskrav.

Hvordan er det gået i Holland?

I Holland står striden endnu ikke først og fremmest om en CO2-afgift, men snarere om regeringens forøg at begrænse landbrugets udledninger af kvælstof.

Men der er dybe uenigheder i Holland om, hvor omfattende eventuelle reformer bør være, og sammenstød om den rolle, som nye teknologier bør spille i dem.

Denne sommer brød forhandlingerne mellem den hollandske regering og de nationale landbrugsorganisationer sammen og siden har Rutte-regeringen måtte træde tilbage.

Med industrien udsat for pres fra EU forskes der på kraft i teknologier, der kan begrænse kvælstofudledningen således at de bebudede store nedskæringer i antallet af husdyr i Holland kan begrænses.

De fleste miljøforkæmpere er skeptiske over for hurtige teknologiske løsninger på kvælstofkrisen. Ammoniakemissionerne fra husdyrbrug i Holland, har alt for længe været på høje niveauer, ​​og nu er den eneste løsning at reducere nationens besætninger af køer, grise og høns. Dermed bliver en ændring af landbrugsproduktionen væk fra husdyrbrug uundgåeligt i det lange løb.

Uanset løsning, er Holland nødt til dramatisk at skære ned på sine kvælstof-emissioner, hvis man skal leve op til EU’s direktiver.

Hvem skal betale?

Men hvem skal betale for en overgang til et mere bæredygtigt system? Bør den private sektor reguleres hårdere? Hvad sker der med alle dem, der er beskæftiget i mejerier og slagterier, der er baseret på intensivt husdyrbrug?

Hvordan disse spørgsmål har rystet Holland i de sidste 4 år, bør være et lærestykke for andre lande, der står over for deres egne økologiske og klimamæssige udfordringer, og de gør klogt i at forberede sig på en hård omgang.

Kvælstofemissioner fra det intensive husdyrbrug er ikke det eneste miljøproblem, som hollandsk landbrug står over for. Afstrømning af pesticider og gødningsstoffer skader vandløbene, og på trods af et fald i de seneste år er sektoren stadig ansvarlig for 16 pct. af de hollandske CO2-emissioner. 

Politiske konsekvenser

Da det nystartede Farmers-Citizens Party, BoerBurgerBeweging BBB, kom til magten i Hollands landdistrikter tidligere på året, lovede det at modsætte sig centrale bestemmelser i regeringens nitrogenplaner.

BBB-lederen Caroline van der Plas har sagt, at partiet befinder sig på den ”sociale højrefløj” og blev stiftet med et fokus på landbruget og tyndtbefolkede områder. Efterfølgende er målgruppen blevet udvidet: ”Holland har tydeligt vist, at vi er trætte af den hidtidige politik. Det handler ikke bare om kvælstof, det handler om borgere, som ikke bliver set, hørt, eller taget seriøst”

”I lang tid har jeg set den vrede, der er uden for de store byer, og jeg har set den måde hovedstaden har ladt landområderne i stikken. Folk uden for byerne spørger mig, hvem der taler deres sag. Jeg taler også smedenes og lastbilchaufførernes sag”, har hun udtalt til flere medier.

EU-reglerne

Men det virkelige problem for partiet og dets allierede i den hollandske kød- og mejeriindustri er ikke i Haag; det er i Bruxelles. EU-regler kræver beskyttelse af Natura 2000-områder, og hvis Holland ikke kommer med en holdbar plan for at forhindre dem i at blive yderligere beskadiget af kvælstofudledning, vil det risikere store bøder.

For det meste er der konsensus i Holland om, at ændringer er nødvendige for at beskytte miljøet, især når det kommer til husdyrbrug. Selv den magtfulde hollandske landbrugsorganisation LTO, siger, at den “accepterer sit ansvar” for at beskytte biodiversiteten og klimaet.

Men hvilken slags forandring, og hvor dybt den skal løbe, er langt fra afgjort

Selvom Mark Ruttes regeringskoalition afsatte 24,3 milliarder euro (26,2 milliarder dollars) til at finansiere omlægningen af landbruget, og omkring 7,5 milliarder euro (8,1 milliarder dollars) blev øremærket til at opkøbe op til 3.000 “peak emitter” farme, lykkedes det ikke at blive enige.

Efter måneders forhandlinger med Ruttes kabinet meddelte LTO i slutningen af ​​juni, at forhandlingerne om fremtiden for hollandsk landbrug var ramt en blindgyde, og at det trak sig ud . Parterne var kommet i et dødvande om, hvor mange køer der kunne holdes pr. hektar, og om reglerne om udledninger skulle være bindende eller frivillige.

Modvilligt sagde Ruttes kabinet, at det med eller uden LTO’s støtte ville udarbejde og gennemføre sin egen landbrugsreformplan. Men sammenbruddet af forhandlingerne var et ildevarslende tegn for regeringen. 

Mark Ruttes regering går af

En måned senere, hvor den direkte anledning var en strid med medlemmer af hans koalition om asylpolitik, meddelte den længst siddende premierminister i hollandsk historie sin afgang .

 Mark Rutte forbliver indtil videre som leder af et forretningsministerium indtil der formentlig i november kan afholdes valg.

Ruttes fratræden chokerede de fleste politiske iagttagere. Men ikke BBB. Siden deres store sejr i marts, havde partiets embedsmænd forudsagt den regerende koalitions død og fortalt journalister, at de forventede, at parlamentsvalget ville blive afholdt inden årets udgang.

Er Holland en advarsel til andre lande?

De sidste fire år i Holland har været et advarselstegn for den globale miljø- og klimabevægelse. Når konkrete planer om at håndtere biodiversitet, kvælstof og klimaændringer kolliderer med folks levebrød og daglige tilværelse kan og vil der opstå kaos og konflikter.

Allerede nu er Hollands politiske vanskeligheder begyndt at sive over dets grænser til andre dele af Europa. I samme uge, som Rutte trådte tilbage, blev EU’s flagskibsprojekt “Green Deal” knap vedtaget i en stærkt omstridt afstemning i Europa-Parlamentet. I månedsvis havde lobbyister for landbrugsindustrien ført hård kampagne mod loven. 

Uden for afstemningslokalet mødtes rivaliserende demonstranter med plakater og bannere. På den ene side stod Greta Thunberg sammen med en skare af ungdommelige miljøforkæmpere og opfordrede parlamentarikere indenfor til at “vedtage den stærkest mulige lov.” På den anden side var bønder fra 20 lande fra hele Europa samlet for at demonstrere mod Green deal og dusinvis mødte naturligvis frem med deres traktorer til protesten.