Er Danmark en bananstat?

Polen og Ungarn bliver ofte i den offentlige debat kritiseret for ikke at leve op til kravene til en retsstat. Spørgsmålet er om Danmark er meget bedre?

I EU-kommissionens nye retsstatsrapport: ”Communication from the Commission to the European Parliament, the Council, the European Economic and Social Committee and the Committee of the Regions: 2023 Rule of Law Report”, der blev offentliggjort den 5. juli 2023, bliver Danmark igen, igen fremhævet for ikke at have lovgivning, der forhindrer ministre i at skifte deres post ud med topstillinger i virksomheder eller interesseorganisationer.

I rapporten henviser Kommissionen til Europarådets antikorruptionsenhed Greco, som hvert år siden den første rapport i 2019har anbefalet Danmark at vedtage love til at regulere de såkaldte ”svingdøre for ministre”, som enheden kalder fænomenet.

Greco understreger, at lovgivning bør indføres for at ”styrke integriteten for ministre”. Men i samme ombæring konstateres det, at ”ingen konkrete tiltag er truffet” og ”ingen fremskridt er sket” på området i Danmark.

Svingdørslobbyisme

Det er åbenlyst problematisk, at Danmark er uden regler om ”afkølingsperiode” eller karenstid, når ministre pludselig varetager private interesser. Men problemet angår også andre personer, der indtager nøglepositioner i det danske samfund.

Dagbladet Politiken beskriver den 17. juni 2023 hvor udbredt det er, at topofficerer rykker direkte over i våbenindustrien.

Kortlægningen viser, at mindst 17 tidligere topofficerer fra det danske forsvar har i dag skiftet arbejdet i forsvaret ud med jobs som lobbyister, rådgivere eller bestyrelsesmedlemmer for våben- og forsvarsindustrien.

Flere lobbyismeeksperter mener, at strømmen af tidligere topofficerer til forsvarslobbyen er problematisk i en tid, hvor regeringen lægger op til at investere et trecifret milliardbeløb i oprustning på forsvars- og sikkerhedsområdet.

De frygter, at det i sidste ende kan betyde, at Danmark indkøber udstyr, som ikke er det bedste for soldaterne og landets sikkerhed.

Problemet med den såkaldte svingdørs-lobbyisme er dog ingenlunde begrænset til forsvarsindustrien.

Da det i pril 2022 blev kendt, at chefen for Lægemiddelstyrelsen gik direkte over til lægemiddelindustrien, vakte det opmærksomhed.

Thomas Senderovitz gik direkte fra chefposten i Lægemiddelstyrelsen til et job som vicedirektør i Novo Nordisk.

Thomas Senderovitz’ jobskifte fra Lægemiddelstyrelsen til Novo Nordisk er ikke enestående – Senderovitz slutter sig til en række af politikere og topembedsmænd, der skifter til vellønnede hverv i private virksomheder.

Nick Hækkerup i maj 2022 meddelte sin afgang som justitsminister til fordel for et job som direktør for Bryggeriforeningen, blev han endnu én af en lang række af toppolitikere og topembedsmænd, som de senere år har knipset med fingrene og på et splitsekund skiftet over til lobbyisme.

I maj 2023 blev det oplyst, at Finansministeriets departementschef, Peter Stensgaard Mørch, den 15. august 2023 indtræder i PensionsDanmarks direktion som vicedirektør. Et år senere skal han overtage posten som administrerende direktør i organisationen, hvis han vurderes fit & proper af Finanstilsynet.

Der vil komme andre eksempler, fordi det ikke kan ignoreres, at erfaringer fra offentlig tjeneste undertiden værdsættes i det private erhvervsliv.

Korruption eller bare dårlig stil?

Uden at antyde, at de manglende nedkølings- eller karensperioder fører til korruption eller påstå, at der bag mange politiske beslutninger gemmer sig tvivlsomme motiver, rejser udviklingen en række etiske og forvaltningsmæssige spørgsmål:

• Kan den danske samfundsmodel holde til, at der kan opstå mistanke om at ministre, topembedsmænd eller andre centrale beslutningstagere i offentlige myndigheder træffer afgørelser af hensyn til en kommende karriere i den private sektor?
• Er det god stil at drøfte fortrolige planer om f.eks. kommende lovgivning med regeringens inderkreds den ene uge – for ugen efter at kunne delagtiggøre NOVO, McKinsey, Marius Pedersen, Dansk Erhverv, Gorrisen Federspiel, Rud. Pedersen eller Nordea’s direktion om samme regerings indre liv og overvejelser?

Kommissionen anbefaler i ”2023 Rule of Law Report”, at Danmark arbejder for at:

• Sikre tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer til retssystemet i de kommende år under hensyntagen til europæiske standarder for ressourcer til retssystemet
• Indføre regler om “svingdøre” for ministre og om lobbyvirksomhed og sikre tilstrækkelig kontrol med indberetninger af aktiver indgivet af personer, der varetager ledende funktioner
• Sikre indsamling af data om efterforskning og retsforfølgning af korruptionsrelaterede lovovertrædelser på nationalt og lokalt plan
• Fremskynde processen med at reformere loven om aktindsigt med henblik på at styrke retten til aktindsigt, navnlig ved at begrænse grundene til afslag på anmodninger om aktindsigt under hensyntagen til de europæiske standarder for aktindsigt