
Italienske og internationale medier kan berette, at kunstkritikeren og politikeren Vittorio Sgarbi og vicekulturminister i den italienske Meloni-regering, har skabt furore i Rom.
En gruppe medarbejdere ved det romerske museum Maxxi, som beskæftiger sig med det 21. århundredes kunst, har klaget til deres ledelse over Sgarbi, der var en nær ven af Berlusconi, under en sceneoptræden på museet i sidste uge pralede med alle de kvinder han havde været i seng med, og blandt andet udtalte følgende: ”den franske foprfatter Houellebecq siger, at der er et tidspunkt i livet, hvor vi kun kender ét organ: pikken. Pikken er et udforskende organ, eller rettere penetrerende, man bruger den til at forstå. Efter de 60 år finder man så ud af, at der også eksisterer andre organer, for eksempel tyktarmen, bugspytkirtlen og prostata. Jeg anede ikke, hvad fanden den var for en, den der prostata, jeg havde aldrig haft æren, men omkring de 67 år dukkede den pludselig op, og siden har der ikke været andet end bøvl med den lorteluder. Pikken forsvinder, og prostata indfinder sig.”
De ansatte kræver, at museet fremover er mere omhyggelig med sin udvælgelse af optrædende af hensyn til museets omdømme.