
Sagen om Sorø-borgmester Gert Jørgensens dispositioner med en såkaldt borgmesterkonto udvikler sig nu.
Dagbladet B.T. oplyser, at Gert Jørgensen i 2019 i sin egenskab af privatperson og kasserer i en forening sendte en faktura på 5.000 kroner til Sorø Kommune i 2019. Regningen blev herefter betalt af den pågældende konto.
Ankestyrelsen, har tidligere krævet en udtalelse fra Sorø Kommune i sagen om borgmester Gert Jørgensen, der har brugt 33.198 kroner på at købe koncertbilletter med middage til sig selv og en række kommunale topfolk.
Der er brug for en ekstern, juridisk vurdering af Sorø-borgmester Gert Jørgensens brug af den såkaldte borgmesterkonto. Det mener Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten, som derfor har bedt om at få indkaldt til et ekstraordinært kommunalbestyrelsesmøde, skriver de i et debatindlæg på sn.dk.