Kan de danske modeller for havvind opretholdes?

En række af de danske havvindmølleparker er opført med betydelig statslig støtte efter et offentligt udbud. Den teknologiske udvikling og stigende elpriser har betydet, at havvindmølleprojekter er blevet et attraktivt forretningsområde.

Udbudsmodellen

Med Energiaftale 2018 besluttede samtlige Folketingets partier at opføre tre nye havvindmølleparker i Danmark frem mod 2030. Den 28. februar 2019 besluttede energiforligskredsen, at den første af de tre parker skal ligge i Nordsøen ud for Nissum Fjord min. 20 kilometer ude på havet. Den nye park skal hedde Thor efter Thorsminde, som er nærmeste landkending. Havmølleparken bliver på minimum 800 MW og maksimalt 1000 MW.

Thor Wind Farm I/S vandt i december 2021 udbuddet af Thor Havvindmøllepark.  

Der var fem konkurrerende bud på Thor Havvindmølleparken. De fem bydere havde alle erklæret sig parate til at betale henved 3 mia. kr. for retten til at realisere projektet. Udbuddet blev derfor i overensstemmelse med udbudsbetingelserne afgjort ved lodtrækning.

Bag Thor Wind Farm I/S står den kæmpestore tyske energikoncern RWE – det er således firmaerne RWE AG, RWE Renewables GmbH og RWE Renewables Management UK Limited, der formelt er interessenter i virksomheden.

RWE betaler for at bygge Thor Havvindmøllepark, og det er første gang, der gennemføres et udbud af havvind i Danmark uden offentlig støtte. Som noget nyt er ilandføringen – dvs. transformerstation på havet inklusive koblingsstation på land og kabler frem til transmissionsnettet i Idomlund – inkluderet i budprisen. Udover disse udgifter forventes RWE inden for få år at skulle betale 2,8 mia. kr. til staten, i takt med, at der fra 2026 produceres strøm. Herefter vil der i praksis ikke være noget økonomisk mellemværende mellem staten og budvinderen, og parken vil blive drevet på rent kommercielle vilkår uden støtte i resten af parkens 30-årige levetid.

Ifølge en politisk aftale fra 2022 skal der frem mod 2030 opføres 9 gigawatt ny havvind. Disse havvindmøller sendes i udbud ligesom Thor Wind Farm.

Åben Dør-ordningen uden støtte

Åben Dør-ordningen, ÅD, der har eksisteret siden 1999, giver energiudviklere mulighed for at ansøge om at opføre havvindparker uden om de statslige udbud. Selskaberne kan dermed selv tage initiativ til at opføre en havvindpark af en selvvalgt størrelse og på en selvvalgt placering.

Det er et krav, at parkerne skal opføres uden statsstøtte, og udviklerne kan gratis lægge beslag på et dansk havareal ved først til mølle-princippet.

I 2021 modtog Energistyrelsen et stigende antal ansøgninger til ÅD-ordningen, og styrelsen gjorde i en rapport opmærksom på, at ordningen enten var, eller var tæt på at blive, “økonomisk attraktiv og fordelagtig ud over det tilsigtede”.

Udsigten til at ordningen kunne blive ændret førte yderligere til en enorm søgning til ÅD-ordningen.

I juni 2022 blev Åben Dør-ordningen ved en bred politisk aftale justeret. Rammerne for ordningen blev klarere, og det blev præciseret, at staten havde mulighed for at give afslag til projekter, der ikke ud fra samfundsmæssige og planlægningsmæssige hensyn er relevante at gennemføre. Præciseringen skulle sikre at ordningen i højere grad er forenelig med det øgede behov for planlægning af arealanvendelsen på havet og i relation til netudbygningen på land.

Den kommunale indsigelsesret blev ændret til en vetoret for kommuner beliggende inden for 15 km fra et projekt, og fremtidige projekter kan således kun gennemføres, hvis der kan opnås kommunal opbakning hertil fra samtlige berørte kommuner. Samtidig blev ordningen ændret, så der lukkes for havvindprojekter længere væk end 15 km.

Planerne om at stramme ÅD-ordningen førte til, at der inden regelændringerne den 2. juni 2022 blev indgivet et meget stort antal ansøgninger om forundersøgelsestilladelse til havvind. I august 2022 var der således ifølge Energistyrelsen modtaget i alt 47 ansøgninger, hvor hovedparten havde forventning om, at de skulle behandles efter de gamle og lempelige regler.

Stop for ÅD-ordningen

Mandag den 6. februar 2023 blev det besluttet at sætte sagsbehandlingen af ansøgninger om havvindmølleprojekter under den såkaldte Åben Dør-ordning i bero.

Energistyrelsen indstillede dermed umiddelbart sagsbehandlingen af 33 ansøgninger om mulige danske havvindprojekter med med en samlet kapacitet på op mod 13 GW. Danmarks havvindmølleparker har i 2022 en kapacitet på 2,3 GW.

Opstandelse

I en tid hvor mantraet ellers er mere grøn strøm, og at det kun kan gå for langsomt med den grønne omstilling, har det vakt opstandelse blandt investorerne i havvindmølleprojekter.

Ulovlig statsstøtte?

Forklaringen er, at der er opstået tvivl om, hvorvidt reglerne i ÅD-ordningen er i strid med EU-retten. Energiministeriet og statsstøttejuristerne i Erhvervsministeriet har været bekymret for at uddelingen af rettigheder, der tydeligvis havde stor værdi, kunne opfattes som statsstøtte i strid med EU-reglerne. Ordningens ”først til mølle-princip” kunne ligeledes være juridisk problematisk: ”Det er vurderingen, at risikoen for strid med EU-retten blandt andet knytter sig til kombination af tildelingsprincip (først-til-mølle – det vil sige fraværet af konkurrence) og markedsudviklingen inden for havvind. Vurderingen sker derfor nu, fordi den blandt andet hænger sammen med markedsudviklingen,” lyder det fra Kristoffer Böttzauw, direktør i Energistyrelsen, i en skriftlig kommentar til dagbladet Information.

Ifølge klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard er det sandsynligt, at ordningen ikke kan fortsætte. “Jeg er dybt bekymret. Det er jeg da. Med den viden, jeg har lige nu, frygter jeg, at ordningen ikke kan køre videre. Det anser jeg desværre som et sandsynligt udfald,” siger Lars Aagaard til Børsen og tilføjer, at han vil forsøge at finde en model, hvor dele af ordningen kan køre videre.

Lars Aagaard oplyser, at Energistyrelsen og statsstøttejurister fra Erhvervsministeriet har været i dialog med EU-Kommissionen om deres bekymring. Det har ifølge ministeren bestyrket de danske myndigheders frygt for, at der er tale om statsstøtte. Arealet på havbunden er noget værd, og eftersom areal er en begrænset ressource, åbner det spørgsmålet om statsstøtte.

“Alternativet, at vi var kørt videre med den viden, at der var stor risiko for, at vi kunne tabe en sag om ulovlig støtte, var helt uacceptabelt. Det ville være investorerne, der ville blive mødt med et krav. Det ville være helt vildt ikke at reagere på den viden,” siger ministeren.