Ny interesse for Asger Jorn

Et nyt maleri af den verdensberømte kunstner Asger Jorn er dukket frem på Museum Jorn i Silkeborg.

Igennem 50 år har Museum Jorn fungeret som gemmested for et hidtil ukendt maleri af Asger Jorn. Maleriet blev opdaget i forbindelse med restaureringen af lærredet på et mindre Jorn-maleri fra 1933.

Billede er signeret af Jorn og dateret til 1932. Det gengiver en bondegård fra Silkeborgegnen, og malet da Jorn var 18 år gammel, og er dermed et af Jorns allerførste oliemalerier.

Det hidtil gemte billede har været i Museum Jorns samling siden 1972, hvor forsiden på det skjulte maleri har kunnet ses i udstillingen siden museets åbning i 1973.

I en periode frem vil det nu være det nyopdagede maleri, som fremvises på Museum Jorn, der indeholder både Jorns egne værker og egen kunstsamling. Museet rummer også Per Kirkebys (1938-2018) arkiv. Dette gør at Museum Jorn har en af landets vigtigste kunstsamlinger af dansk og international kunst. Der er over 20.000 værker og 100.000 arkivalier i samlingen.

Det nye Jorn-maleri har skabt ny interesse om maleren Asger Jorn, født den 3. marts 1914 og død den 1. maj 1973. Jorn hed Indtil 1945 Asger Oluf Jørgensen og han var bror til Jørgen Nash.

Asger Jorn er efter sin død blevet betragtet som den betydeligste maler i Skandinavien siden Edvard Munch, og hans centrale rolle i efterkrigstidens kunst er blevet internationalt anerkendt.

Asger Jorn blev oprindeligt uddannet som lærer i Silkeborg 1930-35, men besluttede sig til at blive maler og rejste 1936 til Paris.

Efter næsten et års ophold vendte Jorn tilbage til København og søgte ind på Kunstakademiets malerskole. Indtil krigens udbrud i 1939 opholdt han sig skiftevis i Danmark og Frankrig, hvor han modtog stærke indtryk fra den gren af surrealismen, som Jean Arp, Joan Miró og Max Ernst tilhørte.

Etableringen af COBRA

I 1946 vendte han tilbage til Paris og i november 1948 deltog han i etableringen af den internationale gruppering COBRA.

I 1950 rejste Jorn til Paris, men måtte året efter vende tilbage, nedbrudt af tuberkulose og underernæring, og blev indlagt på tuberkulosesanatoriet i Silkeborg.

I 1953 forlod Asger Jorn Danmark og bosatte sig først i Schweiz, 1954 i Albisola i Norditalien og 1955 i Paris.

I årene 1956-58 skabte han sig et lille, men levende interesseret publikum af samlere og gallerier i London, Bruxelles, München og Paris. Hans gennembrud blev markeret, da billedet Brev til min søn (1956, Tate Gallery, London) blev vist på verdensudstillingen i Bruxelles i 1958 på en fremtrædende plads.

Bangsbohave på Læsø

Asger Jorn erhvervede i 1964 fra en tilfældig medrejsende formedelst 5.000 kr. ubeset en nedlagt landbrugsejendom på Læsø, Bangsbohave, med 25 tønder land ud mod havet.

Der går flere år inden Asger Jorn dukker op, og i tæt samarbejde med sin galerist Børge Birch ombygger man gården til bolig og atelier. Til Ekstra Bladet udtaler Jorn i 1968: “Mærkeligt nok, men det er egentligt det første atelier, jeg har, som er indrettet helt efter mit eget hoved.”

Ateliererne i Paris og Albisola spillede uden tvivl en langt større rolle i Jorns produktion end Bangsbohave. Ikke desto mindre skabte Jorn omkring 40 værker (tegninger og malerier) på Læsø. Og meget tyder på at han følte sig særdeles godt tilpas på øen.

Jorn malede i 1965 et 44 m2 stort vægmaleri (fordelt på flere sammenhængende vægge) i sin ven og kunsthandler Børge Birchs sommerhus på Læsø. I 1986 forærede Birch maleriet til Københavns Kommune, hvor teaterchef Morten Grunwald var primus motor i at overføre maleriet til forhallen i Østre Gasværk Teater. I 1998 overgik det til kunstmuseet ARKEN.

Efter Jorns død i 1973 forfaldt Bangsbohave, men blev 2007-09 istandsat med henblik på at fungere som refugium for kunstnere. Det er galleristen Tom Christoffersen og erhvervsmanden Peter Linder, der står bag ”redningen” af Bangsbohave.