I bogen ”Mænd der hader kvinder”, der indgår i den afdøde svenske forfatter Stieg Larssons Millennium-serie, er det faldet anmeldere og læsere for brystet, at Mikael Blomkvist ustandseligt mellem mere dynamiske passager ”laver kaffe og smører madder”.
Det skæmmer et ellers helstøbt værk, at karaktertegningen for at fastholde den læge læsers interesse må ty til primitive, men let genkendelige situationer med kaffe og pølsemadder. I Danmark benyttede Klaus Rifbjerg ofte samme trick for at fremkalde velkendte billeder, situationer og dufte for læseren.
Nu har statsminister Mette Frederiksen løftet tricket ind i den politiske debat. Frederiksens ustandselige understregning af, hvordan hun værdsætter rugbrødsmadder med Danbo-ost eller makrel skal tydeligvis understrege, at hun (ligesom Inger Støjberg) solidariserer sig med ”mennesker som de er flest”.
I modsætning til Mette Frederiksen og Inger Støjberg har fødevareminister Rasmus Prehn ment, at han kunne promovere sig selv (og hans politik, som er hvad…?) ved at strø om sig med skatteborgernes penge på dyre restauranter og afholde svinedyre lukulliske netværksarrangementer om “fremtidens landbrug” for udvalgte partikammerater.