Renten stiger i Vort Mismods Vinter

Den 21. september 2022 udsendte Danmarks Nationalbank en pressemeddelelse med den manende overskrift ”INFLATIONEN SKAL TÆMMES”. Banken forventer en væsentlig opbremsning i dansk økonomi og i 2023 er der direkte udsigt til at væksten i BNP bliver på MINUS 0,1.

“Vi kan godt forberede os på en periode med svækket aktivitet og fald i beskæftigelsen. Men man skal huske, at det herhjemme sker efter en meget stærk højkonjunktur i forlængelse af coronapandemien, som har ført til et meget stramt arbejdsmarked,” siger Lars Rohde i pressemeddelelsen.

“Kombinationen af et stort pres på arbejdsmarkedet, høj efterspørgsel og høj inflation skaber risiko for en selvforstærkende løn-pris-spiral i Danmark. Derfor mener vi, at finanspolitikken skal strammes og hurtigst muligt nedbringe efterspørgslen markant. Også mere, end hvad der er lagt op til i regeringens forslag til finanslov,” siger Lars Rohde.

I øjeblikket koster et forbrugslån/træk på kassekreditten 9,3 – 18, 9 pct. (ÅOP) i Sydbank mens et forbrugslån i NORDEA koster 9,6 – 19,5 pct. (ÅOP) i Nordea.

Det stopper næppe her. Der er nemlig ingen tvivl om, at Nationalbanken under alle omstændigheder er indstillet på fortsatte stramninger af pengepolitikken i Danmark.

Sverige

Den svenske Riksbank overraskede den 20. september 2022 alt og alle med en renteforhøjelse på et helt procentpoint til 1,75 procent.

Federal Reserve i USA

Onsdag den 21. september 2022 ventes den amerikanske centralbank, Federal Reserve, at komme med en renteforhøjelse på mindst 0,75 procentpoint. Det vil tvinge lande i Mellemøsten og Sydamerika til at løfte deres renter tilsvarende for at undgå valutasvækkelse.

Federal Reserves beslutning vil påvirke såvel aktiemarkederne som valutamarkeder og de lange renter. Derfor er der store skvulp i vente til danske boligejere og investorer.

Den 22. september 2022 kommer Japan, Norge og Schweiz på banen. I Japan er yennen svækket kraftigt, fordi den japanske centralbank har fastholdt den ekstremt lempelige pengepolitik. Norge har været tidligt ude med renteforhøjelser allerede sidste år og er derfor ikke bagud på samme måde som i Sverige.

Schweiz vil som det sidste europæiske land hoppe ud af de negative renter.

Renteforhøjelse i London

Den 22. september 2022 ventes Bank of England i Storbritannien igen at hæve renten til mindst 2,25 procent og der er dermed risiko for at skubbe økonomien yderligere i retning af en dyb recession.

 Den 4. august 2022 offentliggjorde banken det såkaldte Monetary Policy Summary og referatet fra mødet bankens Monetary Policy Committee og  forhøjede den pengepolitiske rente med 0,5 pct.point til 1,75 pct.

Det er den største renteforhøjelse i Storbritannien siden 1995 og Bank of England følger fra den europæiske centralbank, ECB, og den amerikanske centralbank, Federal reserve.

Begrundelsen for renteforhøjelsen er også i United Kingdom inflationen. Bank of England vurderer, at forbrugerprisindekset vil nå op på en stigning på 13 procent i oktober. Samtidig er arbejdsløsheden nede på 3,8 pct. I fjerde kvartal i år vil UK opleve decideret recession med negativ økonomisk vækst.

Ligesom andre centralbanker har Bank of England en målsætning om at holde inflationen på omkring 2 pct. og banken er indstillet på at den målsætning vil blive forfulgt.

ECB

Den Europæiske Centralbank (ECB) gennemførte den 8. september sin største renteforhøjelse nogensinde – på 0,75 procentpoint – og på det næste møde i Frankfurt i Governing Council den 27. oktober 2022, hvor pengepolitikken igen er på dagsordenen, ventes renten igen at blive forhøjet.

Danmark følger ECB og holder det pengepolitiske rentespænd uændret, og derfor forhøjede Nationalbanken med virkning fra 9. september 2022 den pengepolitiske rente i Danmark ligeledes med 0,75 procentpoint fra minus 0,1 til 0,65 pct.