Snarligt Folketingsvalg

Med Det Radikale Venstres ultimatum til den socialdemokratiske regering, må vi imødese et folketingsvalg i dette efterår.

Valgkampe er normalt ensbetydende med overbudspolitik og ekspansiv finanspolitik, hvor partierne kappes om at tilgodese så mange vælgergrupper som muligt.

Den nuværende økonomiske situation med galopperende inflation stiller imidlertid ekstraordinære krav, og alle partier bør notere sig, at vejen til regeringskontorerne er brolagt med økonomisk ansvarlighed.

Politikerne i Folketinget bør hurtigst muligt lægge en dæmper på samfundsøkonomien, siger direktør for Nationalbanken Lars Rohde.

Hvis efterspørgslen ikke bliver begrænset, er der en overhængende fare for, at vi får det, som vi frygter mest: en løn- og prisspiral, siger Lars Rohde.

Med det mener han, at stigende priser fører til højere løn, der fører til endnu højere priser og dermed mere inflation.

”Netop fordi vi ser ind i muligheden for en løn- og prisspiral, er det vigtigt, at den samlede finanspolitik bliver strammet. Herunder at vi får en markant opstramning af finanspolitikken for 2023 for ikke at presse arbejdsmarkedet yderligere”.

Behov for finanspolitiske stramninger

Nationalbankdirektøren mener, at der er brug for en stramning, som reducerer den samlede efterspørgsel med i størrelsesordenen én procent af bruttonationalproduktet (BNP).

Hvis den høje inflation og de stigende lønninger bider sig fast, kan den danske samfundsøkonomi ifølge Lars Rohde stå over for en alvorlig økonomisk nedtur: ”Det vil have en meget negativ effekt, hvis inflationen og lønstigningstakterne vedblivende bliver høje”.

Strammere pengepolitik

Den Europæiske Centralbank (ECB) og den danske Nationalbank hævede den 21. juli 2022 renten med 0,5 procentpoint.

Alle finansanalytikere forventer, at ECB og Nationalbanken hæver renten igen efter det rentemøde, ECB’s bestyrelse skal holde den 8. september.

Efter 8. september vil alle kommercielle banker følge efter. På den positive side vil det betyde, at de negative renter forsvinder. På den negative side må låntagerne indstille sig på forhøjede renteudgifter.

Hvor store stigninger vi kan forvente er usikkert. I de finansielle markeder er det en udbredt forventning, at den pengepolitiske rente til næste år vil være steget med 1,5 – 2,0 pct. i forhold til situationen før Nationalbankens seneste renteforhøjelse.

Det er ikke kun de ”hysteriske kællinger” på finansmarkederne, der forudser stigende renter. Den Internationale Valutafond, IMF, har den 26. juli 2022 opfordret medlemslandene til i den økonomiske politik at slå hårdt ned på inflationen.

Ifølge IMF repræsenterer en fortsat inflation på de nuværende høje niveauer en klar risiko for den nuværende og den fremtidige makroøkonomisk stabilitet. At bringe inflationen ned på centralbanksmålene (2 pct.) bør være en topprioritet for alle økonomisk-politiske beslutningstagere.

IMF noterer, at i de store toneangivende økonomier strammes pengepolitikken som svar på inflationen langt hurtigere end tidligere forventet. I mange vækstøkonomier og udviklingslande hæves renten ligeledes.

IMF noterer, at den igangværende synkroniserede pengepolitiske stramning på tværs af lande historisk er uden fortilfælde. Resultatet vil desværre være, at den globale vækst aftager næste år, men inflationen vil også dæmpes. Strammere pengepolitik vil uundgåeligt have reelle økonomiske omkostninger, men ifølge IMF vil en udskydelse kun forværre vanskelighederne.

Centralbankerne, der er begyndt at stramme, bør holde fast, indtil inflationen er tæmmet, lyder opfordringen fra IMF.

Hvad kan danske låntagere forvente?

Har man et andelsboliglån på 1.000.000 kr. med variabel rente, vil en rentestigning i størrelsesorden 1,5 – 2,0 pct. koste 850 kr. mere om måneden i rente efter skat (skatteprocent på 33). Hvis der afdrages på lånet, vil ydelsen stige lidt mindre end renten, fordi noget af afdraget bliver skubbet længere ud i tid.

Har man lånt 2 mio. kr. og renten stiger 2 procentpoint, f.eks. fra 2,75 pct. til 4,75 pct., som bestemt ikke er utænkeligt, vil den månedlige renteudgift på lånet stige med 3.333 kr., og ydelsen vil stige med 2.275 kr. pr. md. før skat.