I forsvaret af Danmark spiller vores medlemskab af NATO den helt afgørende rolle. Det er da også NATO der som de eneste har mulighed for stå op imod Putins aggression. Institutioner som FN og EU spiller ingen rolle, når først kampvognene ruller. Desværre.
Derfor bør Ja-partierne undgå den skingre tone, som blev benyttet under afstemningen om retsforbeholdet i 2015. Dengang blev der nærmest sat lighedstegn mellem et “Nej”, og så at lade pædofile netværk løbe løbsk.
Resultatet blev at man provokerede vælgerne, der som danskerne har for vane, endte med at stemme Nej i trods.
Der er udsigt til det samme den 1. juni 2022. Der er nemlig ingen direkte sammenhæng mellem krigen i Ukraine og så det danske forsvarsforbehold, og den EU-hær som aldrig ville komme, er her allerede!
Putin er ikke bange for EU’s militære slagkraft uanset om Danmark er med eller ej.
Moskva har derimod angiveligt respekt for forsvarssamarbejdet Joint Expeditionary Force (JEF), som Danmark siden 2014 har deltaget i. JEF er ledet af Storbritannien og består ellers af medlemmerne Danmark, Sverige, Norge, Finland, Estland, Letland, Litauen, Holland og Island. JEF-samarbejdet har siden 2018 fokuseret primært på sikkerhedsudfordringer i Østersøregionen, herunder Baltikum, det nordlige Atlanterhav og hav- og landområder omkring Norge, men koalitionen kan også påtage sig opgaver globalt.
Rusland betragter også EII (European Intervention Initiative), som en seriøs udfordring. Danmark deltager i samarbejdet, der knytter an til Nato-samarbejdet, og omfatter 11 EU-medlemmer samt Norge og UK. Samarbejdet blev etableret af Danmark, Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Italien, Spanien, Belgien, Portugal, Estland og Holland. Efterfølgende har Norge, Sverige og Finland tilsluttet sig.
Reaktionen i Moskva
Det siges, at efter Brexit har Putin og generalerne i Moskva kun har haft skæve smil og skuldertræk til overs for de maniske franske bestræbelser på at etablere en EU-hær uden British Armed Forces.
Soren Skafte, Former Permanent Secretary 