Oliehandelsvirksomheden OW Bunker, der havde base i Nørresundby, handlede med brændstof til skibsfarten verden over, blev købt af kapitalfonden Altor i 2007. Efter flere forgæves forsøg på at sælge virksomheden med fortjeneste blev olievirksomheden børsnoteret i 2014, men gik konkurs efter få måneder på børsen.
OW Bunker, der i 2013 havde en omsætning på 92,3 mia. kr. og et resultat på 343,6 mil. kr., blev ved børsnoteringen vurderet til en markedsværdi på 6,4 mia. kroner. Kapitalfonden Altor fik omtrent 3 mia. kroner i kassen. Den høje markedsværdi var især baseret på den store og stigende indtjening. Det har siden vist sig, at en væsentlig del af indtjeningen kom fra spekulative sideinvesteringer. Prisen burde derfor have været væsentlig lavere, end den pris OW Bunker blev solgt for.
Aktiekøberne stod tilbage med en lang næse.
OW Bunker, Den Danske Bank og Hafnia Holding
Sagen om OW Bunkers overraskende konkurs bringer mindelser om Hafnia Holding.
Forsikringskrigen, der fandt sted i begyndelsen af 1990erne mellem Hafnia og Baltica, havde eroderet det økonomiske grundlag for Hafnia-koncernen.
I 1992 iværksatte Den Danske Bank derfor en ”redningsplan”, hvor man fik tidligere departementschef, DONG-formand Holger Lavesen og tidligere adm. direktør for Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk, Olav Grue, til at lægge navn til en aktieemission i Hafnia.
Holger Lavesen og Olav Grue var tillidsvækkende typer, og Grue havde ligefrem et ry som dansk erhvervslivs “redningsmand”. Bag denne tilsyneladende bundsolide facade, lykkedes det faktisk Den Danske Bank i juli 1992 at kradse 2 mia. kr. ind fra håbefulde investorer, herunder en lang række almindelige småsparere, pensionister og gamle Hafnia-medarbejdere.
Allerede den 19. august 1992 gik Hafnia Holding i betalingsstandsning og endelig konkurs i maj 1993.
Hafnia Holding åbenbarede en hidtil ukendt kynisme og skrupelløshed i den danske finansverden, som trak et spor af tragedier gennem det danske samfund. En af dem, der blev ramt, var den dengang gode socialdemokratiske direktør i Københavns amt, Bo Smith. Han troede han gjorde amtet en tjeneste ved at placere kommunens midler til en tilsyneladende gunstig forrentning i Hafnia Holding.
Bo Smith opnåede som følge af manglende rettidig omhu den ret sjældne ”ære” personligt at påføre skatteborgerne i København et tab på 200 mio. kr. i forbindelse med Hafnia Holdings konkurs.
Det forhindrede imidlertid ikke at Bo Smith blev forfremmet til departementschef. Siden havde han ansvaret for den stort set nytteløse aktiveringsindsats, som arbejds- og beskæftigelsesministerierne har tilrettelagt for de arbejdsløse. Minsandten om ikke hans trofaste fagforening, DJØF, satte ham i spidsen for et udvalg, der skulle vurdere embedsmandsrollen. Det kom der heller ikke noget godt ud af.
Soren Skafte, Former Permanent Secretary 