Jorden rundt i 80 dage

Reform Club Pall Mall

Reform Club, Pall Mall, London – med forbillede i Palazzo Farnese i Rom

På DR kan vi I denne tid se en såkaldt ”international” eventyrserie fra 2021 (Around the World in 80 Days). Vi befinder os i London i 1872. “Kujon” står der på et anonymt postkort adresseret til Phileas Fogg. Måske er det sandt? Han har trods alt tilbragt hver dag de sidste 20 år i en blød lænestol i den samme klub – The Reform Club. Vennen Bellamy udfordrer ham. De indgår et vanvittigt væddemål. Kan Phileas rejse jorden rundt på 80 dage? Han får følgeskab af journalisten Abigail Fix og den snarrådige Jean Passepartout.

Serien tager sig ligesom tidligere filmatiseringer mange friheder i forhold til den originale Jules Verne-historie. F.eks. forestillingen om, at Phileas Fogg og Passepartout benyttede sig af en luftballon som transportmidler. Det sker kun i filmatiseringerne og forekommer ikke i bogen. Der er også foretaget ændringer, der formentlig er forsøg på at gøre fremstillingen af andre folkeslag mere politisk korrekt. Den originale histories stereotype portrætteringen af kinesere, japanere og indianere er helt fraværende i serien ligesom den pudsige Jean Passepartout stadig er utrolig alsidig og ressourcefuld, men han er nu sort – en omstændighed, der behændigt udnyttes i et møde på den amerikanske prærie med en Ku Klux Klan-leder.

Jules Vernes roman handler om, hvordan Phileas Fogg, der er overordentligt velhavende og medlem af Reformklubben, og hans nye butler, Jean Passepartout, forsøger at rejse rundt om jorden på 80 dage. De gør det for at vinde et væddemål om 20.000 britiske pund, som Phileas Fogg har indgået med medlemmer af Reformklubben. Baggrunden er, at en af hans kortspillende kammerater, bankdirektør Ralph, beretter om røveriet af Bank of England, og fordi Fogg erklærer, at med moderne samfærdselsmidler kan røveren allerede være nået langt, ender han i et væddemål på 20.000 pund, hvor han selv skal nå verden rundt på 80 dage.

Undervejs udsættes Fogg for mange hindringer af detektiven Fix, som tror, at Phileas Fogg er på flugt efter at have røvet Bank of England for 55.000 pund.

Mens TV-serien er renset for stødende fremstillinger, beretter Jules Verne i den originale fremstilling levende om det barbariske hindu-ritual enkebrænding. Når en hindu-kvinde mister sin mand, bliver hun ifølge hinduistisk tradition uren. Mange enker ender derfor som udstødt på gaden eller i byens enkehus. Langt større respekt får enken derimod, hvis hun frivilligt brændes levende på mandens ligbål.

Selv om enkebrændinger eller Sati-selvmord betragtes som det ultimative kærlighedsoffer, blev de officielt forbudt i 1829 og er efterhånden en sjældenhed, selvom de stadig finder sted primært i det nordlige Indien.

Det er i bogen helt centralt, at Phileas Fogg i Indien forelsker sig i en ung indisk enke, Aouda, som han reddede fra at blive brændt sammen med sin døde maharaja-mand. Vi diverteres også med beretninger om den indisk sekt – thuggerne, hvis medlemmer myrdede tusindvis af mennesker til ære for dødsgudinden Kali.

I TV-serien er kærlighedshistorien med Aouda erstattet med en noget søgt beretning om hvordan Phileas Fogg 20 år forinden havde mistet sin store kærlighed. Til gengæld sørger journalisten Abigail Fix og Jean Passepartout for at levere den romantik, der skal være i enhver god historie.

Da Fogg næsten er i mål, lykkes det Fix at anholde dem i Liverpool, så de bliver forsinket og Fogg tror, at han har tabt væddemålet. Efter at være løsladt, finder de ud af, at de vandt et døgn ved at krydse datolinien i Stillehavet, og at de er kommet en dag tidligere frem end ventet. Phileas Fogg vinder væddemålet og de 20.000 pund, og han gifter sig med Aouda.

The Reform Club

Det kan som et kuriosum nævnes, at statsminister Poul Schlüter den 20. september 1988 talte i The Reform Club, London. Emnet var udviklingen i Europa og dynamikken i den europæiske integrationsproces.

På det tidspunkt var den ret betydelige EU-skepsis i Storbritannien gået fra oprindeligt at være et venstrefløjsfænomen til i højere grad at være et højrefløjsfænomen.

UK havde uden begejstring tilsluttet sig Den europæiske fælles akt (som Danmark tiltrådte efter en folkeafstemning), der var trådt i kraft den 1. juli 1987, hvorved det indre marked blev etableret, der var indført nye beføjelser inden for en række områder, herunder monetær politik og udenrigspolitik, Rådets beslutningskapacitet blev forbedret med indførelsen af beslutningstagning med kvalificeret flertal i stedet for enstemmighed samt styrkelse af Europa-Parlamentets rolle ved ændret samarbejds- og forligsprocedure mellem Rådet og Parlamentet.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s