Versailles

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, vil torsdag den 10. marts 2022 kl. 17.30 byde EU’s stats-og regeringschefer velkommen til et topmøde i det legendariske og pompøse slot Versailles, godt 20 kilometer sydvest for hovedstaden Paris.

Af indbydelsen til det uformelle topmøde fremgår, at der på topmødet skal fokuseres på især 3 emner:

– bolstering our defense-capabilities.

– reducing our energy dependency, in particular on Russian gas, oil and coal, and

– building a more robust economic base.

Ukraine

Mødet vil torsdag aften koncentrere sig om situationen i Ukraine og om forsvar og energiforsyningen i EU.

Fredag den 11. marts vil Topmødet – med deltagelse af formanden for den europæiske centralbank, Christine Madeleine Odette Lagarde, og formanden for The Eurogroup, den irske finansminister Paschal Donohoe, være reserveret til drøftelser af EU’s nye vækst-og investeringsmodel.

Meget står på spil for Emmanuel Macron og Frankrig under deres første EU-formandskab i 13 år, men glemt er det naturligvis ikke, at Macrons penduldiplomati ikke forhindrede Ruslands invasion af Ukraine.

Versailles dengang…

Det er før gået galt i Versailles!

I anden halvdel af 1700-tallet blev den franske stats finansielle forhold stadig værre, især pga. deltagelsen i Den Amerikanske Uafhængighedskrig (1775-83), som den franske finansminister Jacques Necker havde finansieret ved lån.

I 1786 forsøgte regeringen at gennemføre en omfattende økonomisk reformplan, der skulle iværksættes for at undgå statsbankerot.

Planen mødte modstand hos Stænderforsamlingen, der var indkaldt til møde i Versailles.

Tingene gik i hårdknude, og kongen lod (under et søgt påskud om uopsættelige reparationsbehov) mødesalen lukke.

Forsamlingen flyttede da til boldspilhuset i Versailles, hvor revolutionen indledtes 17. juni 1789, da borgerskabets repræsentanter (“tredjestanden”) ved Stænderforsamlingen erklærede sig for Nationalforsamling.

Forsamlingen aflagde efterfølgende – ved den såkaldte Boldhused – mundtligt og skriftligt ed på at forblive samlet og give møde, til den havde skaffet Frankrig en forfatning.

Kongen, Ludvig den 16., gav op og beordrede de andre stænders repræsentanter til at slutte sig til Nationalforsamlingen.

I Paris var der stor uro pga. stigende brødpriser. Da kongen kaldte 18.000 soldater ind mod Versailles og 11. juli fyrede sin finansminister, blev pariserne bekymrede.

Rygterne ville vide, at kongen havde tænkt sig at angribe byen med sine tropper og borgerne begyndte 13. juli at samle sig og skaffe sig våben for at forsvare byen. Et af de steder, der var våben, var Bastillen, en middelalderfæstning, som blev brugt som fængsel, og den 14. juli 1789, stormedes Bastillen.

Der blev oprettet en nationalgarde med Joseph La Fayette som chef til at holde orden og forsvare byen mod de kongelige tropper. Stormen på Bastillen blev den første store revolutionsdag, journée révolutionnaire, og årsdagen – den 14. juli – er siden blevet fejret som Frankrigs nationaldag.

Tiden, der fulgte

I de følgende måneder arbejdede Nationalforsamlingen på nye reformer, bl.a. afskaffelse af adelens privilegier og ligeret for loven.

For at imødekomme bøndernes krav gennemførte Nationalforsamlingen den 4. august 1789 en ophævelse af mange af de privilegeredes rettigheder. Atter blev brødproblemet akut, og parisiske kvinder drog den 5. oktober 1789 i tusindvis til Versailles og krævede brød.

Under pres måtte kongefamilien forlade slottet for at tage ophold i paladset Tuilerierne i Paris, og for at gøre en lang (og interessant) historie kort stormede Sansculotterne, der især bestod af politisk aktive blandt håndværkere, småhandlende og lønarbejdere, Tuilerierne den 10. august 1792. Det betød kongedømmets endelige fald og kongefamiliens fængsling i Le Temple.

Den 21. september 1792 trådte det nye Nationalkonvent sammen, og proklamerede straks indførelsen af republikken, dømte kongen til døden og lod ham guillotinere 21.1.1793.