CO2-afgift og Grøn Skattereform

Den 8. februar 2022 præsenterede en ekspertgruppe, der er nedsat af regeringen og Folketinget, den 1. delrapport til en grøn skattereform.

Rapporten omfatter ikke direkte landbrug, og fordele og ulemper ved henholdsvis en reguleringsløsning, en tilskudsløsning inden for EU’s landbrugsstøtte og en CO2-afgift for denne sektor eller en kombination af disse, samt mulige tiltag for omkostningseffektiv regulering af landbruget, som adresserer CO2-udledninger og øvrige eksternaliteter, herunder miljø og sundhed, vil blive adresseret i næste rapport.

I den foreliggende rapport beskrives tre modeller for, hvordan der kan indføres en CO2-afgift for danske virksomheder. Det er tanken, at en højere afgift på drivhusgasser som CO2, metan og lattergas skal være et incitament for, at danske virksomheder i endnu højere grad end i dag nedbringer deres udledning af CO2. Klimarådet har således foreslået en CO2-afgift på 1.500 kroner per ton CO2.

I dag udleder industrien i Danmark cirka 6,8 millioner tons CO2 om året og eksperterne mener, at udledningen i 2030 kan reduceres med 3,5 millioner tons CO2.

Virksomhederne er opdelt i to kategorier, når det kommer til CO2-udledning: Virksomheder, der er i kvotesektoren, og virksomheder, der ikke er.

Virksomheder i kvotesektoren er dem, der udleder mest CO2. De betaler i dag markedsprisen for CO2-kvoter, som ekspertgruppen forventer vil ligge på cirka 750 kroner i 2030.

De fem største udledere i Danmark står for 44 procent af den samlede udledning fra industrien, men de virksomheder, der er konkurrenceudsatte og omfattet af EU’s kvoteregler, også kaldet kvotesektoren, får i dag i gennemsnit cirka 60 procent af deres CO2-udslip dækket af gratis kvoter.

Langt de fleste virksomheder i Danmark er ikke i kvotesektoren. De betaler derfor kun en dansk CO2-afgift på 180 kr. per udledt ton CO2.

Den første model:

Alle virksomheder pålægges en CO2-afgift på 750 kroner per ton udledt CO2. Dog skal virksomheder i kvotesektoren kun betale 350 kroner ekstra, da de også betaler en CO2-kvotepris i EU, som man regner med koster omkring 750 kroner i 2030. Herfra skal dog fraregnes værdien af de gratis kvoter.

Efter eksperternes opfattelse har modellen lave samfundsmæssige omkostninger, men omvendt er den også en belastning for konkurrenceudsatte virksomheder i kvotesektoren.

Eksperterne peger på, at virksomhederne eventuelt kunne kompenseres gennem lempelser i erhvervsbeskatningen.

Ekspertudvalget foreslår endvider, at der indføres fradrag for indsamling af CO2 gennem Carbon Capture and Storage-teknologi (CSS).

Den anden model:

Den anden model er ligesom den første model, bortset fra at mineralogiske processer – cement, tegl, glas, stål eller stenuld – pålægges en afgift på 100 kroner, i stedet for 375 kroner, som det er tilfældet for de øvrige virksomheder i kvotesektoren. Det er virksomheder som Aalborg Portland, Dansteel og Rockwool.

Den tredje model:

CO2-afgiften er på 600 kroner per ton – i kvotesektoren, 225 kroner og 100 kroner for mineralogiske virksomheder.

Samtidig hæves bundskatten med 0,05 procentpoint.

Kritik

Hvis der politisk bliver enighed om den 1. model vil cementfabrikken Aalborg Portlands CO2-udgifter samlet set blive mere end syvdoblet, og det vil betyde enden på dansk cementproduktion, siger virksomhedens direktør, Michael Lundgaard Thomsen, til TV2.

Aalborg Portland betaler allerede 230 millioner kroner årligt til det europæiske CO2-kvotesystem, og med den 1. model ender Aalborg Portland med en afgift på knap 1,7 milliarder kroner. Men selv den af de tre modeller, der er billigst for selskaber som Aalborg Portland, vil betyde en årlig ekstraregning på minimum 200 millioner kroner.

Forbrugere og skatteborgere

Mens regeringens støttepartier giver udtryk for, at CO2-afgiften burde være væsentlig højere end de foreslåede 750 kroner per ton CO2, er andre bekymret for de økonomiske konsekvenser.

Det vurderes, at eksperternes forslag til en ny CO₂-afgift, årligt vil koste erhvervslivet op mod 2,8 mia. kr.

DI og Danske Erhverv har noteret sig muligheden for kompenserende besparelser på erhvervsbeskatningen.

Dansk Energi mener, at der også bør være mulighed for fradrag for investeringer i Power-to-X.

Producenterne af biogas er bekymrede for afgiftshåndteringen af den del af gassen, der fødes ind i naturgasnettet.

Fagbevægelsen

Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, har hele tiden været skeptisk overfor en CO2-afgift, og hun mener, at regningen til syvende og sidst ender et helt andet sted: ”I sidste ende vil størstedelen af regningen lande hos lønmodtagerne. Enten i form af højere priser, højere skatter eller på grund af risikoen for at miste jobbet”, siger hun til Finans.

En afgift på drivhusgasser vil ikke kun påvirke priserne på de mest belastende fødevarer, men også på andre forbrugsgoder som vaskemaskinen, computeren, sofaen og det tøj og sko, vi går i. Ligesom færge- og flybilletter m.v. bliver dyrere.

Politiske forhandlinger om fase II i en Grøn Skattereform

Senere i år skal Folketingets partier forhandle om fase II i en Grøn Skattereform, og her vil ekspertgruppens 1. og efterfølgende rapporter om CO2-afgifter indgå i forhandlingerne om i hvilket omfang en generel CO2-afgift kan erstatte det hidtidige system med specifikke CO2-afgifter, energiafgifter og kvotepriser m.v.