Uanset alle gode bortforklaringer er det klart, at det var Simon Aggesens boligsag, der afgjorde valget på Frederiksberg.
Weekendavisen har talt med centralt placerede kilder blandt lokale konservative, der uden for citat siger:
”Simon Aggesens boligsag afgjorde det. Uden den sag er det stensikkert, at vi havde vundet, og måske kunne vi endda have vundet alligevel, hvis han ikke til allersidst havde lavet det stunt med at flygte fra journalisternes spørgsmål for åbent kamera. Det kan jo kun opfattes, som at man har noget at skjule. Det er torskedumt,” siger et konservativt kommunalbestyrelsesmedlem, som vil græde tørre tårer, hvis Aggesen vælger at forlade posten som De Konservatives førstemand i opposition.
”Det er påfaldende, at boligsagen stort set har været eneste, som folk har villet tale om, når vi har været til vælgermøder og ude på gaden,” lyder et andet udsagn.
Før han blev borgmester, scorede advokaten Simon Aggesen en gevinst på 11 millioner kroner ved at købe, opdele og videresælge en stor lejlighed. Ifølge Ekstra Bladet benyttede han en mulighed for at opdele lejligheden, som han som byrådspolitiker tidligere selv havde været med til at give ejerforeningen.
Sagen er blevet undersøgt af to tilsynsmyndigheder, der begge har fastslået, at hverken Aggesen eller kommunen har overtrådt nogen regler, men det handler ikke altid om jura:
”Der er lidt for meget smart i en fart over det. Det er ikke ordentligt, og konservative på Frederiksberg skal altså være ordentlige. Ved et valg, hvor Socialdemokratiet og De Radikale havde allieret sig tæt med Enhedslisten, har mange tvivlende vælgere selvfølgelig ikke brudt sig om udsigten til at skulle regeres af et flertal omfattende postkommunister med maoistiske og revolutionære aner. Alligevel har de ikke kunnet få sig selv til at stemme på et borgerligt parti, fordi det i realiteten også ville være en stemme på Aggesen som borgmester,” lyder vurderingen fra en i kommunalbestyrelsen.
Det er imidlertid spørgsmålet, om ikke den førte politik også har været medvirkende?
Som ny konservativ borgmester på Frederiksberg ville den unge og håbefulde Simon Aggesen gerne som sit store konservative forbillede i Gentofte, Hans Toft, lave brede forlig om kommunens budget.
Det er lykkedes i 2019, og et budget for 2020 blev vedtaget af samtlige partier i Kommunalbestyrelsen i Frederiksberg Kommune.
Men forliget kostede dyrt!
I Gentofte giver det konservative flertal – som Hans Toft plejede at udtrykke det: En god stemning i forhandlingslokalet, og en garanti for, at prisen for et forlig aldrig, ligesom i aldrig, er at grundskyldspromillen flytter sig fra den lavest mulige sats på 16 promille.
På Frederiksberg var prisen for det brede budgetforlig om 2020, at grundskylden “fastholdes uændret på 24,75 promille”.
Det betød med andre ord, at byrådet med konservative stemmer allerede i 2019 fravalgte at bremse stigningen i grundskylden. Derfor voksede grundskylden med yderligere cirka 3.000 kroner årligt for et parcelhus og oveni kommer naturligvis ejendomsværdiskatten.
De Konservative fremturede i budgetaftalen for 2021 – 2022. Denne gang fik Aggesen ikke Socialdemokratiet og De Radikale med i aftalen, som endte med at blive indgået mellem Det Konservative Folkeparti, Venstre, SF, Alternativet og Liberal Alliance.
Partierne er enige om, at skatten skal holdes i ro, og derfor fastholdes indkomstskatten, grundskylden og dækningsafgiften i 2021 og 2022 uændret på henholdsvis 22,8 procent, 24,75 promille og 5 promille.
Partierne ønsker minsandten at fremme byggeriet af nye almene boliger på Frederiksberg, ligesom aftalen er plastret til med tilkendegivelser om bæredygtighed, grønt og klima sammen med andre tiltag, der antages at appellere til vælgere, der under alle omstændigheder stemmer på røde partier.
https://www.weekendavisen.dk/2021-46/samfund/det-smertelige-tab
Soren Skafte, Former Permanent Secretary 