Millionregning til elforbrugere

Energinet er en selvstændig offentlig virksomhed under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, der ejer og udvikler el- og gasnettet i Danmark. Det er Energinets opgave at opretholde forsyningssikkerhed og sikre lige markedsadgang til nettene. Energinet erklærer selv, at de arbejder for en grøn omstilling af energisystemerne, så borgere og virksomheder kan bruge vedvarende energi til alt, med en høj forsyningssikkerhed og til en pris, der kan betales.

Socialdemokraten Mogens Lykketoft er formand for Energinets bestyrelse.

Ny systemtarif

Energinet har den 4. november udsendt et høringsbrev vedrørende en ny metode for opkrævning af systemtariffen i høring. Der foreslås at indføre et såkaldt systemabonnement, og indførelsen af en ny kundekategori for store forbrugere.

Energinet finder, at ændringer af opkrævningsmodellen er nødvendige for at sikre en mere omkostningsægte tarifering, samt derved sikre at opkrævningsmodellen ikke står i vejen for den grønne omstilling.

Højere grundtarif

Indførelsen af en abonnementspris på 180 kr. (excl. moms) for alle og den foreslåede forbrugstarif på 4,3 /kWh betyder, at der sendes en millionregning til elforbrugere i lejligheder og almindelige parcelhuse, mens storforbrugere i industrien, datacentre og producenter af grønne brændstoffer slipper billigere.

Hidtil har alle betalt i forhold til forbruget af el. Den betaling skal omlægges, så alle forbrugere, store og små, skal betale en grundtarif – et abonnement, mens den variable betaling sænkes. Det betyder en rabat til storforbrugere af el, som betales af de private elkunder. Ydermere indføres en ny kundekategori for kunder, der forbruger mere end 100 GWh. Disse kunder skal fremover kun betale 10 pct. af den normale tarif.

Den grønne omstilling

Formålet med omlægningen er angiveligt at understøtte den grønne omstilling. Producenterne af grønne brændstoffer – PtX – skal bruge enorme mængder energi, når elektricitet omsættes til grønne brændsler.

Omkostningerne til at drive elnettet er stigende på grund af den større andel af strøm, der kommer fra ustabile energikilder – fra solpaneler og vindmøller. Det kræver store investeringer i backup-kapacitet og i udbygning af elnettet for at kunne klare udsvingene fra de ustabile energikilder herunder i elkabler, der giver større muligheder for at udveksle strøm med udlandet.

Producenterne af strøm pålægges gebyrer, når de tilsluttes elnettet, men en væsentlig andel af omkostningerne fordeles på forbrugerne. Det er omkostninger, der er skabt af de ustabile energikilder. De omkostninger burde bæres af producenterne af den ustabile energi, så man fik et mere retvisende billede af omkostningerne ved de ustabile energikilder og en mere fair konkurrence mellem stabile og ustabile energikilder.

Blandt producenter af strøm baseret på vedvarende energi går bestræbelserne imidlertid den anden vej – de ønsker billigere tilslutning til det offentlige net og mulighed for såkaldte ”direct lines” mellem f.eks. en havmøllepark og et PtX-produktionsanlæg.

Danmarks høje elpriser

Der er bred enighed om, at elektrificering af samfundet er en vigtig del af den grønne omstilling. Derfor skal den generelle pris på el holdes så lav som muligt og renses for afgifter, der ikke er begrundet i klimahensyn, og elprisen skal ikke bruges til at skaffe finansiering af subsidier til datacentre og producenter af grønne brændstoffer.

Det skal man slet ikke i Danmark, hvor borgerne sammen med Tyskland betaler de højeste elpriser i EU. I andet halvår af 2019 blev de højeste elpriser for husholdninger (inklusive skatter, afgifter og moms) i EU ifølge eurostat registreret i Tyskland (0,2924 EUR pr. kWh), Danmark (0,2873 EUR pr. kWh) og Belgien (0,2860 EUR pr. kWh).

Gennemsnitsprisen i EU-27 i andet halvår af 2019 var 0,2160 EUR pr. kWh. De laveste elpriser var i Bulgarien (0,0958 EUR pr. kWh), Ungarn (0,1097 EUR pr. kWh) og Litauen (0,1254 EUR pr. kWh). Elprisen for husholdninger i Danmark var mere end tre gange så høj som i Bulgarien.

Gul vest?

De stigende energipriser betyder at mange familier må se frem til at den samlede elregning i 2021 stiger kraftigt i forhold til 2020. Mange familier må påregne en stigning på mere end 30 pct. og dermed en ekstraregning på 1.000 kr. eller mere.

Med Energinets nye tarifstruktur har borgere i lejligheder og almindelige parcelhuse udsigt til yderligere stigninger i elregningen.

Regeringen foreslår i ”Danmark kan mere I” at den almindelige elafgift måske på sigt kan lempes, men det er en ringe trøst for forbrugerne, der allerede nu præsenteres for øgede eludgifter.

Det må antages, at mange tidligere socialdemokratiske vælgere allerede er ved at finde den gule vest frem.