Værdigrundlaget smuldrer og tilliden til EU er dalende

Grønland EU fiskeri

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen var torsdag den 17. juni 2021 på et kort besøg i København. Den konkrete anledning var EU-Kommissionens godkendelse af det danske genopretningsprogram, der finansieres fra EU’s genopretningsfond – Recovery and Resilience Facility (RRF). RRF er hjørnestenen i EU’s genopretningsplan – NextGenerationEU – for genopbygningen af EU efter COVID-19 pandemien, og der er afsat omkring 750 milliarder € til planerne.

Danmark har fået tilsagn om tilskud fra RRF på 11,6 mia. kr. svarende til 1,6 €. Planen omfatter: COVID-19 myndighedsindsatser på sundhedsområdet, Grøn omstilling af landbrug og miljø, Energieffektiviseringer, grøn opvarmning, CCS mv., Grøn skattereform, Grøn omstilling af vejtransport, Digitalisering og Grøn forskning og udvikling.

Faldende tillid til EU

Den konkrete anledning til Von der Leyens rundrejse var EU’s genopretningsplan – NextGenerationEU, men EU-Kommissionens besøg i Danmark kom også på et tidspunkt, hvor opbakningen til EU-projektet har nået et nyt lavpunkt.

Ét er at det praktiske samarbejde knirker, men sagen er, at vi langt fra er enige i Europa om selve værdigrundlaget for EU-samarbejdet. Hvordan skal vi skal forstå medmenneskelig respekt og menneskerettigheder? Hvad er betydningen af retsstatsprincipper? Hvad er EU’s globale rolle?

Offentlighedens tillid til EU-institutionerne er samtidig i frit fald på grund af deres håndtering af covid-19-pandemien og vaccineindkøb og den famlende udrulning af vaccineprogrammer.

‎Den skeptiske effekt er stærkest i Tyskland. Her har skuffelsen over EU nu spredt sig fra landdistrikterne til Berlin og andre urbane centre.

‎Det europæiske projekt er imidlertid endnu ikke dødsdømt. Mange EU-borgere mener øjensynligt, at der stadig er behov for samarbejde mellem landene – ikke mindst fordi der er behov for at styrke EU som global aktør.‎

Rapport: CRISIS OF CONFIDENCE: HOW EUROPEANS SEE THEIR PLACE IN THE WORLD

Det fremgår af en nylig offentliggjort rapport fra The European Council on Foreign Relations (ECFR), at EU’s træge reaktion på sundhedskrisen og den famlende udrulning af vaccinationsprogrammer har belastet tilliden til unionen.

Flertal i Frankrig (62 pct.), Italien (57 pct.), Tyskland (55 pct.), Spanien (52 pct.) og Østrig (51 pct.) beskriver EU-projektet som havareret (”broken”).

Adspurgt om EU er velfungerende eller “broken” var der i lande som Danmark og Portugal en lille stigning i andelen, der mente at EU -systemet ikke var velfungerende, men ”broken”.

UK har taget konsekvensen

Den 23. juni 2021 kunne briterne fejre 5-årsdagen for beslutningen om at forlade EU-samarbejdet. Storbritannien slap, trods indenrigspolitisk kaos, ud af EU i live og eksisterer fortsat i bedste velgående.

Det samme kan ikke siges om EU.

I sidste uge vedtog EU’s udenrigsministre en kritisk erklæring mod den nye ungarske lov, der af kritikere hævdes at ville lægge yderligere begrænsninger på homoseksuelles rettigheder i Ungarn. Loven er formuleret så bredt, at modstanderne frygter, at den risikerer at få vidtrækkende konsekvenser. Mange skolers nuværende seksualundervisning vil blive gjort strafbar, og der skal sættes aldersgrænse eller advarsler på både bøger og film, som har homoseksuelle karakterer. Nogle frygter ligefrem, at loven vil gøre det ulovligt at vise regnbueflaget i det offentlige rum.

Det bemærkelsesværdige er at kun 14 lande støttede teksten. Kun tre østeuropæiske lande, de baltiske lande, støttede teksten. Dermed demonstrerede sagen den værdikamp, som for øjeblikket foregår i Europa og endog truede EM i fodbold, fordi UEFA ikke ville tillade regnbueillumination af et fodboldstadion i München.

Ungarns nationalpopulistiske leder, Viktor Orbán, begrunder loven som et forsvar for traditionelle familieværdier mod en liberal og venstreradikal woke-ideologi om flydende kønsidentiteter.

Ungarn

Det bør ikke komme bag på nogen, at Ungarn forfølger sine nationale interesser. Ungarn har altid gået sine egne veje. Det førte til, at sovjetiske tropper i 1956 gik ind i Ungarn og knuste et oprør mod ensretningen, på samme måde som Foråret i Prag i 1968 blev bremset med indsættelsen af en Moskva-venlig tjekkoslovakisk regering og partiledelse.

I 1956 reagerede vi med Ungarnshjælp i fjernsynet og med modtagelse af ungarske flygtninge i Danmark. Det skal heller ikke glemmes, at da Ungarn i 1989 åbnede grænserne og tyskere fra DDR strømmede ind i Vesttyskland faldt først Berlin-muren og snart efter Sovjetunionen.

Ungarn og Polen

Viktor Orbán og det ungarske regeringsparti Fidesz har sammen med Polens nationalkonservative regering under ledelse af partiet, Lov og Retfærdighed, længe udfordret de retsstatslige principper, som andre EU-lande insisterer på EU-medlemskabet forpligter til.

Ungarn og Polen har også udfordrer samarbejdet i EU ved at stikke en kæp i hjulpet på den fælles udenrigspolitik i forhold til Kina og Hongkong og i forhold til striden mellem Grækenland, Cypern og Tyrkiet i Middelhavet.

Det bør ikke glemmes, at Polen, Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet – de såkaldte Vicegrad-lande – har nogle fælles oplevelser med forsøg på – mod nationale interesser – at ensrette medlemmerne af Warszawapagten. Det er derfor ikke at forvente, at landene bare retter ind efter Frans Timmermans eller andre som er overbevist om, at de sidder inde med den evige sandhed.

Brexit og konsekvenserne for Danmark

Brexit har for første gang demonstreret hvad det vil sige at være inde – eller ude – af fællesskabet. Det har været diffust om det overhovedet var muligt at forlade samarbejdet.

For Danmark har Brexit haft store politiske konsekvenser.

Storbritannien stod som EU-medlem uden for dele af EU-samarbejdet, blandt andet euroen. Som forbeholdsland delte Danmark synspunkter med briterne, og Danmark har været tvunget til at træde mere i karakter, når vigtige emner – som det fælles budget – har været på dagsordenen.

Det er ikke gratis at træde frem som del af en sparebande sammen med Holland, Østrig og Sverige. I modsætning til Holland, der 100 pct. bakker op om EU, har Danmark en lang række forbehold, og nu kan vi ikke mere ligge i ly af UK. Vi er nødt til selv at tage de her konflikter og debatter i alle EU-institutioner, hvor vi hidtil har kunnet holde lav profil.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s