Bliver statsgælden et problem efter Corona-krisen?

statens-gaeld_288x260px

Ved udgangen af 2020 var Danmarks statsgæld på 536 milliarder kroner.

Coronakrisen bidrog til at statsgælden steg med 115 mia. kroner fra 2019.

Coronakrisen har ramt Danmark hårdt, og sundhedsindsatsen har kostet dyrt, ligesom der er brugt mange penge på at finansiere kompensationsordningerne under coronakrisen, der blandt andet betyder, at staten i perioder har været med til både at betale løn til ansatte og for faste omkostninger som husleje til virksomheder.

Mange har spurgt, om regeringen helt har opgivet at styre de offentlige udgifter, og om der opbygges en gældspukkel, der skal betales af fremtidige generationer.

Spørgsmålet er, om den danske statsgæld overhovedet er et problem?

Danmark havde et godt økonomiske udgangspunkt, da krisen ramte. De offentlige finanser var sunde og statsgælden var håndterlig, men i midten af 2020 var mange økonomer alligevel urolige, og Finansministeriet ventede faktisk, at statsgælden ville stige til 673 milliarder kroner ved udgangen af 2020.

Finansministeriet skød heldigvis helt ved siden af, og i december blev skønnet nedjusteret til 623 milliarder kroner, og det endelige resultat blev altså på kun 536 mia. kr.

Nationalbankens vurderinger

Ifølge Danmarks Nationalbank har den danske statsgæld den højest mulige kreditvurdering (AAA/Aaa) med stabile udsigter hos de største internationale kreditvurderingsbureauer, hvilket bl.a. skyldes det lave gældsniveau og den robuste gældsstruktur.

Ved udgangen af 2020 udgjorde statsgælden 536 mia. kr., svarende til 23 pct. af BNP.

Langt hovedparten af statsgælden er indenlandsk, og på trods af perioder med markedsuro blev de indenlandske statsobligationer solgt til rekordlave renter. I gennemsnit blev statens nominelle statsobligationer solgt til en effektiv rente på -0,33 pct. p.a. og en gennemsnitlig løbetid på 11,6 år. De samlede renteomkostninger på statsgælden udgjorde 0,7 pct. af BNP.

En del af statsgælden afspejler låntagning på vegne af statslige selskaber (genudlån). Korrigeret for disse genudlån udgjorde statsgælden 398 mia. kr., svarende til 17 pct. af BNP ultimo 2020.

Statsgælden opgøres som den nominelle værdi af statens indenlandske og udenlandske gæld fratrukket indeståendet på statens konto i Danmarks Nationalbank og aktiverne i de statslige fonde.

Andre opgørelser af offentlig gæld

I internationale gældssammenligninger benyttes ofte den offentlige sektors bruttogæld, ØMU-gælden. ØMU-gælden har de seneste år ligget væsentligt under stabilitets- og vækstpagtens grænse på 60 pct. af BNP. Danmarks ØMU-gæld skønnes af Europa-Kommissionen at udgøre 45 pct. af BNP ultimo 2020, hvilket er lavt i forhold til andre EU-lande. Forskellen mellem statsgælden og ØMU-gælden afspejler hovedsageligt kommunernes gæld, og at obligationer til finansiering af støttet byggeri og indeståendet på statens konto ikke modregnes i ØMU-gælden.

Endnu ikke set alle regningerne

Vi har dog endnu ikke set alle udgifter for coronakrisen. Finansministeren oplyste imidlertid i december til Folketinget, at på trods af et statsligt nettofinansieringsbehov i 2021 ventedes den samlede statsgæld og ØMU-gælden alligevel falde i forhold til BNP.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s