Nye forbrugertrends kræver nytænkning i marketing

advice

En ny analyse fra Advice afdækker nye tendenser i danskernes forbrugeradfærd før, under og efter corona-nedlukningen.

Afgørende viden for fremtidens marketing-arbejde, mener bureauet, der ellers er mest kendt for deres ulovlige astroturf-kampagne til fordel for Falck i bekæmpelsen af konkurrenten Bios.

Dengang blev bureauet ledet af den tidligere socialdemokratiske partisekretær, Jens Christiansen, der i dag slår sine folder som spindoktor for bolig- og indenrigsminister Kaare Dybdal Bek.

Advice har som led i deres undersøgelse af danskernes forbrugertrends efter corona-nedlukningen allieret sig med virksomheden Userneeds A/S, der kan det der med spørgeskemaundersøgelser.

Efter grundige studier og sund fornuft kan jeg nu afsløre mine anbefalinger til hvilke tendenser virksomhederes skal være opmærksomme på i deres markedsføring i den nærmeste fremtid:

At opleve er at leve

Frem mod den 1. – 5. april 2021 regner 24 procent med at bruge flere penge på oplevelser med æg og stærke øl med gyldne gashåndtag. I et længere perspektiv må der frem mod den 24. december imødeses stigende efterspørgsel efter velformede grantræer og gavepapir.

 Vis mig din hobby

58 procent vil holde fast i de streaming-tjenester, som de under nedlukningen har tilmeldt betalingsservice, og som de ikke kan finde ud af at afmelde.

Once local …

De 18-34-årige har vænnet sig til at handle på nettet og derfor vil 47 procent – hvis de endelig skal ud at handle – benytte nærliggende butikker, der kan besøges i joggingtøj og uden make-up.

De digitale analfabeter

De ældre forbrugere mellem 50 og 70 år, der endelig fundet ud af hvordan Nem Id fungerer og fået anskaffet et betalingskort, vil formentlig fortsætte med at handle på nettet. Især seniorgruppens diskrete indkøb af vin, øl og spiritus på nettet vil holde ved (82 procent).

Måltidskasser

Forbruget af måltidskasser vil stige/forblive på et højt niveau efter folk har fundet ud af, at det eneste der kræves, er en skarp kniv til at snitte alle grøntsagerne. Mange finder hurtigt ud af, at broccolien kan smides væk og erstattes af takeaway pizza.

Oplevelser

Efterspørgslen efter rejser og oplevelser vil stige kortvarigt – lige indtil kunderne opdager at coronaen har dræbt den konkurrence, der inden krisen sikrede lave priser.

Ikke overraskende vil 25 procent af de 18-34-årige efter isolationen være mere sociale efter corona, mens over 33 procent forventer at bruge flere penge på noget, som gør dem glade nu og her, på den anden side af nedlukningen. Gad vide hvad det kunne være?

Mens rådene her er helt gratis, bemærkes det, at hvis spørgeskemaerne fra Advice skal omsættes i egentlige kampagneoplæg, koster det kassen!

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s