For at mildne de økonomiske konsekvenser af Brexit har Europa-Kommissionen fremlagt et forslag om en tilpasningsreserve (Brexit Adjustment Reserve).
Formålet med den påtænkte reserve er at hjælpe med at støtte offentlige forvaltninger, virksomheder og beskæftigelse i de medlemsstater og sektorer, der bliver hårdest ramt af UK’s udtræden af EU.
Oprettelsen af en Brexit-tilpasningsreserve blev i princippet vedtaget af Det Europæiske Råd tilbage i juli 2020. Med et samlet budget på 5 mia. Euro skal reserven dække udgifter i medlemsstater over en periode på 30 måneder fordelt på to runder. Langt størstedelen af reservebudgettet – 4 mia. Euro fordeles i 2021 på baggrund af den forventede indvirkning på medlemsstaternes økonomi. En mindre del – 1 mia. Euro – af støtten fordeles i 2024, hvis de faktiske udgifter overstiger den oprindelige tildeling.
Hvordan fordeles ressourcerne?
Fordelingen til medlemslandene sker på baggrund af en fordelingsnøgle under hensyntagen til den relative grad af økonomisk integration med Storbritannien, herunder handelen med varer og tjenester.
3,6 mia. Euro tildeles på grundlag af handelssamkvemmet, mens 600 mio. Euro fordeles efter de tab, som nogle medlemsstater vil opleve som følge af de gradvist indfasede begrænsninger i adgangen til de britiske farvande til fiskeri.
Landene geografisk tættest på Storbritannien og med de stærkeste handelsforbindelser forventes at blive hårdest ramt generelt. Det gælder Irland efterfulgt af Holland og Belgien.
Når det gælder tabene på fiskeri, er kyststaterne – Frankrig, Holland, Belgien, Danmark, Tyskland, Irland, Spanien og Sverige – alle i fare for at miste adgang til bestande, de tidligere fiskede.
Danmarks situation
Dansk fiskeri kan se frem til et årligt tab på op imod 200 millioner kroner når kvotebegrænsningerne på 25 pct. efter fem et halvt år er fuldt indfaset som følge af aftalen mellem EU og UK.
EU-Kommissionens forslag er, at der i alt allokeres 600 millioner Euro eller omkring 4,5 milliarder kroner til fiskerikompensation, og der er ingen tvivl om, at der bliver hård kamp om de midler.
Spørgsmålet er, hvor meget der bliver til små EU-lande som Danmark?
Franske fiskere har lagt et hårdt pres på præsident Emmanuel Macron for ikke at opgive fiskerettigheder, men EU måtte i slutfasen acceptere en reduktion på 25 pct. over 5 og et halvt år, hvor kravet tidligere var mindst 10 år.
Hvis Macron skal gøre sig håb om genvalg ved præsidentvalget i 2022 skal det forberedes i 2021. Hans støtte i befolkningen er behersket, der er stadig utilfredshed blandt De Gule Veste, opgøret med Islam og Tyrkiet raser og i baggrunden lurer Marine Le Pen og hendes parti ”Rassemblement National”.
Den franske fiskeriminister, Annick Girardin, har da også allerede erklæret, at den franske regering vil etablere finansielle støtteordninger til hjælp for de tab, som fransk fiskeri vil opleve som følge af Brexit-aftalen med UK.
