Meningsmålingerne spåede en jordskredssejr til Biden – hvorfor tog meningsmålingerne fejl igen?

Polls

Det endelige resultat af det amerikanske præsidentvalg foreligger endnu i skrivende stund ikke. Men det billede, der tegner sig, er noget anderledes og tættere, end mange havde regnet med.

I ugerne op til valget har meningsmålingerne spået at Joe Biden havde de største chancer for at vinde sig en plads i Det Hvide Hus, mens Donald Trumps chancer for genvalg er blevet sat til at være mere begrænsede.

Det amerikanske præsidentvalg er derfor endnu et eksempel på, at meningsmålingerne ikke afspejler virkeligheden.

Fra Danmark huskes valget i 2015, hvor DF uforudset stormede frem. Præsidentvalget i USA i 2016, hvor Donald Trump vandt over favoritten Hillary Clinton i det amerikanske præsidentvalg, eller da briterne uforudset stemte for Brexit.

Har vi mistet tilliden til meningsmålinger?

Når vi igen og igen ser, at meningsmålingerne skyder ved siden af, mister vi tilliden til dem, og deres betydning udvandes.

Problemet er, at uanset om målingerne er retvisende, bliver vi påvirket. Hvis vi f.eks. ser, at en kandidat har overvældende flertal, viser forskning, at meningsmålinger kan skubbe enkeltpersoner i retning af, hvad flertallet mener. Samtidig kan en tilsyneladende chanceløs kandidat betyde, at potentielle vælgere får den opfattelse at deres stemme er uden betydning, og de derfor helt afstår fra at stemme.

De etablerede medier

Man skal være opmærksom på, at meningsmålingerne ofte er rekvireret og finansieret af etablerede medier, der betragter det som godt stof – især hvis målingerne bekræfter opfattelsen hos mediets målgrupper. Bedømt ud fra situationen i USA er det derfor nærliggende at antage meningsmålingerne er indgået i de etablerede mediers misinformation, der bevidst har sigtet på at fremme opbakningen til Demokraterne og Joe Biden og hæmme stemmeafgivning til fordel for Republikanerne og Donald Trump.

Led i bevidst misinformation?

Det er ikke noget der sker tilfældigt. Meningsmålingerne imødekommer de etablerede mediers efterspørgsel efter stof herunder meningsmålinger, der bekræfter opbakning til liberale målgrupper og dermed understøtter stemmeafgivning til fordel for Demokraterne, fordi mange vælgere bevidst eller ubevidst gerne vil være på det vindende hold. Samtidig vil Demokrat-favorable meningsmålinger afholde potentielle republikanske vælgere fra at stemme fordi der ikke syntes at være udsigt til en sejr.

Når meningsmålingerne i USA tydeligvis ikke har haft den fulde tilsigtede effekt, hænger det sammen med at Donald Trump-kampagnen i mindre grad har været afhængige af de etablerede medier, men i højere grad har satset på sociale medier og højt profilerede valgmøder, hvor potentielle Trump-vælgere er blevet bekræftet i at de ikke stod alene og at Trump havde massiv opbakning.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s