Skal vi lære at leve med negative renter?

Lars Rohde

ECB, den amerikanske centralbank, The Fed, og centralbanker overalt i verden fører en meget ekspansiv pengepolitik, der betyder at renten er lav – ja undertiden negativ.

Det kan godt kan ende med at blive det normale, at vi også i fremtiden skal leve med en begrænset økonomisk vækst, ekstrem lav inflation og negative renter.

Større ulemper

For danskerne har den negative rente haft den betydning, at bankerne har indført negative renter for indestående over et vist beløb. Hidtil har grænsen været 250.000 kr. men senest har Sydbank sænket beløbet, så indestående på over 100.000 kr. bliver mødt med en negativ rente.

Centralbankernes rentepolitik tjener højere formål, herunder for Danmarks vedkommende at sikre fastkurspolitikken.

Den lave eller ligefrem negative rente er gavnlig for investeringer, beskæftigelsen og økonomisk vækst, men gift for opsparing. De  negative renter betyder, at traditionel opsparing placeret i sikre statsobligationer eller på indlånskonti i pengeinstitutter hæmmes. På et tidspunkt vil det helt ophøre, og alle vil begynde at tage deres penge ud af banken for i stedet at holde kontanter, hvor renten godt nok er nul, men trods alt ikke negativ.

Hvornår det vil ske ved vi ikke. Selvom det for mange er bittert at skulle betale banken for indlån, er det heller ikke uproblematisk at opbevare sin opsparing i kontanter under madrassen eller i lommen.

Mange steder kan du slet ikke betale med kontanter, og de fleste er vænnet til at bruge deres bankindestående til at betale med digitalt – med kreditkort eller MobilePay m.v.

Hertil kommer risiciene ved at holde kontanter – hvor skal man opbevare dem og hvad sker der forsikringsmæssigt i tilfælde af indbrud og brand m.v.?

Risikotagning

Foreløbig ser det ud til, at de skikkelige indlånere finder sig i negative renter, men på et tidspunkt vil selv almindelige borgere uden ønske om at tage risici begynde at investere pengene i stedet for at have dem stående på en indlånskonto. Dermed vil de blive drevet til at tage en risiko, de ellers ville have undgået.

Det er til syvende og sidst de private opspareres eget problem. Fra et samfundssynspunkt er risikoen, at pengeinstitutter, pensionskasser og andre kapitalforvaltere generelt påtager sig større risici for at sikre et vist afkast til aktionærerne eller medlemmerne.

Pengeinstitutterne har allerede drejet helt op for gebyrskruen og det er nu, Banktilsyn og Nationalbank skal holde øje med, at risikotagningen ikke bliver for stor.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s