Tendenser i den globale økonomi

De globale aktiemarkeder har de sidste uger oplevet en positiv stemning næret af positive regnskabsresultater i tech-industrien og en stadig strøm af små, men gode nyheder fra vaccinefronten.

Opsvinget er desuden drevet af en kraftigt understøttende penge- og finanspolitik i USA og Europa.

Særligt pengepolitikken er på begge sider af Atlanten indstillet på ekstremt ekspansiv kurs, og centralbankerne har ikke travlt med at ændre den kurs lige foreløbigt. Tværtimod har både The Fed og ECB understreget, at de er indstillet på at fastholde de ekstremt lempelige forhold.

Den usikkerhed blandt investorerne, som opstod for nogle uger siden, da den tyske forfatningsdomstol betvivlede legitimiteten af ECB’s opkøbs program, er nu afløst af optimisme.

EU-landenes enighed om EU’s budget for de kommende 7 år, og en gigantisk corona-genopretningspakke, som bl.a. giver EU-Kommissionen mandat til på medlemslandenes vegne for første gang at optage gæld på 750 milliarder euro på de internationale lånemarkeder.

I en tid, hvor EU som institution ellers er under pres og truer med at kollapse, er sådanne signaler vigtige for investorer.

USA er afgørende for den globale udvikling. Præsidentvalget i november 2020 skaber usikkerhed om Republikanere og Demokrater kan nå til politisk enighed om de nødvendige foranstaltninger til at modvirke coronakrisen. På det seneste har oplysninger fra Kongressen ifølge om fremskridt i forhandlingerne om en ny økonomisk hjælpepakke Bloomberg dog afsat sig i fortsatte kursstigninger.

Men usikkerheden ligger stadig på lur. Vil en potentiel anden bølge af covid-19 kunne bremse genopretningen eller vil der være politisk mod til at møde en anden bølge med målrettede, lokale restriktioner snarere end en bred, konsekvent nedlukning, som vi så i marts 2020.

De forværrede diplomatiske og handelsmæssige forhold mellem USA og Kina er også et usikkerhedsmoment, selvom den aftale fase 1-handelsaftale må betragtes som en slags våbenhvile mellem landene, sandsynligvis forbliver uberørt.

Hvis handelsforhandlingerne bryder totalt sammen og den allerede indgåede handelsaftale annulleres vil det være enormt skadeligt for kapitalmarkederne og overskygge alle positive impulser.

Udsigterne for den globale handel lidt bedre end tidligere

Ifølge Reuters forventer Verdenshandelsorganisationen, WTO, at den globale handel vil at falde med 13 pct. i 2020 på grund af Corona virussen. Faldet er betydeligt mindre end tidligere mere pessimistiske scenarier med op til 32 pct. nedgang i verdenshandelen.

Den afgående generalsekretær for WTO, brasilianeren Roberto Azevedo, har samtidig udtalt, at der er stigende bekymring i WTO for at lande bevæger sig i retning af selvforsyning som en reaktion på pandemien. Hvis produktionen koncentreres i hjemlandet, udsætter det for risici, sagde Azevedo til et møde i det brasilianske industriforbund. ”Nationer bør diversificere forsyningskilder, og COVID-19 pandemien betyder, at vi vil se globale værdikæder omlagt i de kommende år”, tilføjede han.

Azevedo træder tilbage i med udgangen af august – ét år tidligere end planlagt blev det overraskende meddelt i maj. Brasilianeren har været generaldirektør siden 2013 og hans embedsperiode udløb ellers først i slutningen af august 2021.

WTO

Verdenshandelsorganisationen (World Trade Organization, WTO) i Geneve begyndte i juni processen med at vælge en ny generaldirektør til at erstatte Brasiliens Roberto Azevedo.

Foreløbig har der meldt sig en række kandidater og fire er officielt nominerede fra Egypten, Mexico, Nigeria og Moldova.

Normalt bruger WTO ni måneder på at vælge en ny chef, men ønsker nu at korte processen ned til 3 måneder. Ambitionen er at finde den nye chef ved konsensus, men processen kan ende med en afstemning.

Azevedos efterfølger kan se frem til vanskelige forhandlinger om grundlæggende reformer i WTO, der af USA og andre er stærkt kritiseret for at være handlingslammet. WTO’s ministerkonferencen, der afholder møder mindst hvert andet år, har den øverste beslutnings kompetence, men organisationen er i øvrigt præget af et omfattende bureaukrati med et vareråd, et råd for tjenester (services) og et intellektuelt ejendomsråd, som alle rapporterer til et generalråd ud over mange arbejdsgrupper og udvalg.

WTO blev oprettet i 1995 og erstattede den såkaldte almindelige overenskomst om told og handel – ”General Agreement on Tarifs and Trade, GATT” som verdens globale handelsorgan med 164 medlemslande. Organisationens sæt af styringsregler stammer fra Uruguay-runden i GATT-forhandlingerne, der fandt sted fra 1986 til 1994, og udgør stadig det grundlæggende regelsæt for de 164 medlemslandes multilaterale handel med varer.

Det grundlæggende princip i WTO er en såkaldt MFN-klausul (Most Favoured Nation) som forpligter et WTO-medlemsland til at enhver indrømmelse, fordel eller beskyttelse, der ydes til et andet land, skal udstrækkes til alle andre WTO-medlemslande. Sigtet er simpelthen, at intet enkelt land skal have en handelsfordel i forhold til andre.

Udover varer regulerer WTO i princippet også handelen med tjenester, intellektuelle ejendomsrettigheder herunder ideer, koncepter, design, patenter m.v.

Hvis en virksomhed beslutter at investere i et fremmed land ved for eksempel at oprette et kontor i dette land, vil WTO’s regler (og dermed et lands lokale love) styre, hvordan det kan gøres. Teoretisk set, hvis et land er medlem af WTO, kan dets lokale love ikke være i modstrid med WTO’s regler og forordninger, der i øjeblikket regulerer ca. 96,4 pct. verdenshandelen. Hvis der opstår en handelstvist, arbejder WTO for at løse den. Hvis et land f.eks. etablerer en handelsbarriere i form af en toldsats mod et bestemt land eller en bestemt vare, kan WTO udstede handelssanktioner mod det krænkende land. WTO vil også arbejde for at løse konflikten gennem forhandlinger.

Krav om reformer i WTO

Trods alle gode hensigter, har WTO ikke i tide været i stand til at håndtere stigende protektionisme, dybe recessioner forårsaget af finanskrisen og COVID-19-pandemien og voksende handelsspændinger, især mellem De Forenede Stater og Kina.

Efter dødvandet i de multilaterale forhandlinger med WTO om Doha-udviklingsdagsordenen har USA, EU og andre lande været nødt til at finde alternative metoder til at sikre bedre adgang til tredjelandes markeder. Derfor er der i de senere år udenom WTO indgået en række frihandelsaftaler, som rækker langt videre end til nedsættelse af toldsatser og handel med varer.

I WTO-sammenhæng er Kina et særligt problem. Kina blev medlem af WTO i 2001, men medlemskabet har ikke afholdt Peking fra i årevis at føre økonomisk krig mod USA og andre Vesteuropæiske lande – stjålet intellektuelle rettigheder, tvunget udenlandske firmaer, der ville gøre forretninger i Kina, til at overføre teknologi og statssubsidieret kinesiske firmaer i unfair konkurrence med amerikanske og andre udenlandske virksomheder.

Alle danske virksomheder, der har prøvet at handle i Kina, kan bekræfte hvad præsident Trumps højre hånd i handelsspørgsmål, Peter Navarro, Director of Trade and Manufacturing Policy, har argumenteret for i de amerikanske handelsforhandlinger: Frihandel uden toldsatser kunne være relevant i en ideel verden med fri konkurrence på lige vilkår. Verden er imidlertid ikke ideel. I konkurrencen med Kina og visse andre lande, er USA og EU-landene oppe mod industrispionage, regulært snyd og bedrag, kopiering, plagiering og tyveri af intellektuel ejendomsret, urimelige vilkår om overførsel af teknologi, statskapitalisme og virksomheder, der dumper markeder med regeringsfinansiering i ryggen samt udbredte valutamanipulationer.

Præsident Donald Trump og USA’s finansminister, Steven Mnuchin, har offentligt anklaget Kina for at manipulere med kursen på den kinesiske valuta, yuan.

Hvis præsident Donald Trump gør alvor af truslerne om at trække USA ud af WTO, vil det betyde enden på organisationen.