Danmarks ambassadør i Japan, Peter Taksøe-Jensen, er ifølge Berlingske ”én ud af måske ti danske diplomater, der har erfaringen og evnen til at se nogle sammenhænge i det, der sker lige nu.”
Det har længe anet os, at blåfrakkerne og lakskoene på Asiatisk Plads havde svært ved at navigere i en omskiftelig verden, men hvis Berlingske har ret: Hvad skal vi så med Jeppe Kofod og de øvrige tusinder af medarbejdere i Udenrigsministeriet?
Fra udkigsposten i Tokyo er Taksøe-Jensen dog så forblændet af det nærliggende Kina, at det blokerer for en klar analyse. Eksempelvis mener Taksøe, at grunden til at WTO ikke fungerer er, at ”USA finder nogle smuthuller i WTOs regelsæt, så man kan gennemføre en handelskrig og en straftold, som klart er i strid med regelsættet. Man bruger fra amerikansk side en undtagelse om sikkerhedspolitiske interesser, der skal beskyttes, og det er netop et smuthul, der underminerer systemet og åbner en ladeport for, at andre kan gøre det samme”.
Realiteten er, at trods alle gode hensigter, har WTO ikke i tide været i stand til at håndtere stigende protektionisme, dybe recessioner forårsaget af finanskrisen og COVID-19-pandemien og voksende handelsspændinger, især mellem De Forenede Stater og Kina.
Efter dødvandet i de multilaterale forhandlinger med WTO om Doha-udviklingsdagsordenen har USA, EU og andre lande været nødt til at finde alternative metoder til at sikre bedre adgang til tredjelandes markeder. Derfor er der i de senere år udenom WTO indgået en række frihandelsaftaler, som rækker langt videre end til nedsættelse af toldsatser og handel med varer.
I WTO-sammenhæng er Kina et særligt problem. Kina blev medlem af WTO i 2001, men medlemskabet har ikke afholdt Peking fra i årevis at føre økonomisk krig mod USA og andre Vesteuropæiske lande – stjålet intellektuelle rettigheder, tvunget udenlandske firmaer, der ville gøre forretninger i Kina, til at overføre teknologi og statssubsidieret kinesiske firmaer i unfair konkurrence med amerikanske og andre udenlandske virksomheder.
Alle danske virksomheder, der har prøvet at handle i Kina, kan bekræfte hvad præsident Trumps højre hånd i handelsspørgsmål, Peter Navarro, Director of Trade and Manufacturing Policy, har argumenteret for i de amerikanske handelsforhandlinger: Frihandel uden toldsatser kunne være relevant i en ideel verden med fri konkurrence på lige vilkår. Verden er imidlertid ikke ideel. I konkurrencen med Kina og visse andre lande, er USA og EU-landene oppe mod industrispionage, regulært snyd og bedrag, kopiering, plagiering og tyveri af intellektuel ejendomsret, urimelige vilkår om overførsel af teknologi, statskapitalisme og virksomheder, der dumper markeder med regeringsfinansiering i ryggen samt udbredte valutamanipulationer.
I stedet for al det andet lirum-larum kunne det have været interessant at høre Taksøe-Jensens vurdering af hvad der sker, hvis præsident Donald Trump gør alvor af truslerne om at trække USA ud af WTO. Vil det betyde enden på organisationen eller vil den kunne omdannes til et effektivt multilateralt instrument?
Soren Skafte, Former Permanent Secretary 
One thought on “Når klarsynet viger for tågesnak”