Nationalbanken advarer: nogle mindre og mellemstore banker kan blive nødlidende

FinansDanmark Tillid

Da finanskrisen i 2008 bredte sig over hele verden, viste det sig, at bankerne gennemgående havde alt for stor gæld, alt for lille kapital og ingen ordentlig kontrol med de risici, engagementerne var forbundet med.

I årene op til 2008 havde mange pengeinstitutter gradvist sænket andelen af kernekapital i forhold til det samlede kapitalgrundlag. Gammeldags aktie- og ansvarlig kapital var afløst af forskellige kreative konstruktioner med en begrænset løbetid. Derfor skulle en vis del af denne ”quasi-kernekapital” løbende refinansieres. Under finanskrisen, opdagede pengeinstitutterne, at det var vanskeligt at refinansiere det supplerende kapitalgrundlag ved løbetidens udløb. Ikke mange havde under krisen appetit på at stille ansvarlig kapital til rådighed for nødlidende pengeinstitutter.

Insolvente banker

Mange banker kunne derfor ikke leve op til kapitalkravene og stod overfor truende insolvens. Den naturlige bankreaktion ville være at opsige lån og kassekreditter m.v. med katastrofale følger for mange især små og mellemstore virksomheder, og den økonomiske aktivitet i samfundet. Hvis ydermere en bølge af bankfallitter bredte sig i det finansielle system, ville det ikke kun betyde enorme tab for aktionærer og folk med andre former for ansvarlig kapital i klemme, men også sagesløse indskudskunder. I sidste ende ville en sådan situation lamme hele kreditformidlingen og dermed den økonomiske aktivitet i samfundet. Derfor måtte offentlige myndigheder i Danmark og i andre lande træde til med bankpakker m.v. for at reetablere bankernes kapitalgrundlag.

Bankpakker

I Danmark gav det anledning til en del debat, da den daværende regering lancerede den første af en stribe, bankpakker i efteråret 2008 for at afværge en bølge af finansielle krak og konkurser.

Bankpakkerne indeholdt garantier for 3500 milliarder kroner, som blev spændt ud under de danske pengeinstitutter. Desuden indeholdt pakkerne statslån for langt over 46 milliarder kroner, som de kriseramte banker kunne låne, hvis de var villige til at betale for det.

Med bankpakkerne blev skatteborgerne udsat for en enorm risiko. Alene Danske Banks balance var større end det samlede danske bruttonationalprodukt (I dag er Danske Banks passiver på over 3750 mia. kr. mens nationens samlede BNP er på 2300 mia. kr.).

Det lykkedes som bekendt at afværge det totale finansielle kaos, og det endelige regnskab viser, at staten faktisk tjente på bankpakkerne. Dermed kunne myten om, at bankerne tørrede tabet ved den finansielle krise af på staten og lod skatteborgerne betale regningen, til dels manes i jorden, men det bortforklarer ikke, at regeringen løb en enorm risiko.

Hvis det var gået galt, ville det have ført til, at Danmark regulært var gået bankerot ligesom i 1813.

Corona-virussen og den økonomiske krise

Det nuværende økonomiske tilbageslag adskiller sig fra tidligere økonomiske kriser. I perioden siden 2. verdenskrig har recessioner ofte fulgt perioder med højkonjunkturer med høj inflation som har nødvendiggjort finans- og pengepolitiske stramninger. Mellemliggende perioder med lavinflation har været præget af økonomisk vækst, der ofte har ført til ubalancer i økonomien – ikke bæredygtige niveauer for aktier og ejendomspriser og overophedning af vigtige dele af samfundsøkonomien som byggesektoren.

Det nuværende økonomiske tilbageslag er enestående i og med at det helt og aldeles kan henføres til virus pandemien og de skridt, der er taget for at begrænse udbredelsen af covid-19. Denne gang har inflation overhovedet ikke været et problem – nærmest tværtimod, og der har ikke været bristefærdige bobler eller overophedede sektorer.

Ikke desto mindre har regeringen netop i ”Økonomisk Redegørelse” præsenteret en prognose, som viste, at den forventer et fald i BNP på minus 5,3 pct. i år.

Situationen i banksektoren under corona-krisen

Bankerne ser ind i en svær tid. De største bankers nedskrivninger er således på det højeste niveau siden finanskrisen, og der hersker stor usikkerhed om den fremadrettede udvikling.

Sådan lyder nogle af hovedbudskaberne i Nationalbankens analyse af ”finansiel stabilitet” i Danmark, der blev offentliggjort den 27. maj 2020.

Nationalbanken har udsat bankerne for en stress-test, hvor der er regnet på et fald i BNP på over ti pct., og selv i det scenarie ser det ud til, at de fleste banker kommer fornuftigt igennem det.

I 2020 har bankerne ikke – som før 2008 – opbygget en stor portefølje af risikable udlån. Og endnu mere væsentligt har bankerne ikke som under finanskrisen et indlånsunderskud i størrelsesordenen 500-750 milliarder kroner, men i stedet et indlånsoverskud af omtrent samme størrelsesorden.

Spørgsmålet er dog, om de danske banker kunne have har polstret sig bedre i de gode tider?

Kapitalkrav

Siden finanskrisen i 2008 er kapitalkravene til pengeinstitutter skærpet, men med de såkaldte Basel IV-reformer lægger centralbankerne op til nye internationale kapitalkrav, der meget nemt kan betyde, at de danske banker og realkreditinstitutter skal sætte væsentligt større beløb til side.

Ifølge Den Europæiske Bankmyndighed, EBA, vil en fuld implementering af Basel IV i gennemsnit indebære at kapitalkravet til europæiske banker øges med 24,4 procent.

I Danmark vil Basel IV indebære en regning på 78 mia. kr. til de store danske banker, når de nye regler er fuldt indfaset. Det har et ekspertudvalg under Erhvervsministeriet regnet sig frem til.

EU-Kommissionen meddelte den 28. april, at de endelige Baselanbefalinger udskydes med 1 år til den 1. januar 2023.

Udbyttebetaling

Selvom den finansielle sektor er generelt bedre polstret og bedre rustet til at imødegå økonomiske stød end under finanskrisen i 2008, er det ifølge Nationalbanken nødvendigt at forberede sig på en forværring af de økonomiske udsigter, som uundgåeligt vil øge de risici og de dermed forbundne omkostninger, bankerne står overfor. Bankerne er nødt til at handle forsigtigt for at sikre, at de bevarer eller styrker deres kapitalgrundlag og implicit deres kapacitet til at fortsætte udlån.

Nationalbanken tilslutter sig også EU-Kommissionens opfordring til i den aktuelle usædvanlige situation at bankerne undlader at udbetale udbytte og opkøb af egne aktier.

Nationalbankens opfattelse

Bankernes resultater i 1. kvartal 2020 er præget af, at nedskrivningerne i de største banker var på det højeste niveau siden finanskrisen i 2008. Selvom Nationalbanken anerkender at kreditinstitutterne i dag er både bedre kapitaliserede og har større likviditetsoverskud end op til tidligere nedgangstider, bør institutterne sikre en robust overdækning til kravene til de såkaldte nedskrivningsegnede passiver (NEP) gennem udstedelse af egnede gældsinstrumenter.

NEP – Nedskrivnings Egnede Passiver – er passiver, der udgør den ekstra polstring – målt i forhold til de risikovægtede poster – et pengeinstitut skal have på sin passivside for at kunne afvikles i forhold til den afviklingsplan, som myndighederne udarbejder. Det er altså passiver, der vil dække tab før de simple kreditorer og før kernekapitalen antastes. NEP-kravet angiver, hvor stor en del af instituttets passiver der skal være nedskrivningsegnet. Det skal sikre, at instituttet på forhånd har finansieret sine aktiviteter på en måde, så det pågældende institut kan krisehåndteres, uanset instituttets størrelse.

NEP-kravet kan opfyldes med gældsinstrumenter, der har en restløbetid over 1 år. Ifølge Nationalbanken har de danske bankers NEP-gæld en forholdsvis kort rest-løbetid sammenlignet med øvrige europæiske banker. De danske banker har som oftest udstedt NEP-gæld med en løbetid på 3 til 5 år

Nationalbanken oplyser, at den gennemførte stresstest viser, at banker kan få vanskeligt ved at overholde deres NEP-krav. Før institutterne i stresstesten rammer deres bufferkrav, risikerer de at bryde med kravet til nedskrivningsegnede passiver.

Flere systemiske institutter skal inden for de kommende år udstede nye, egnede gældsinstrumenter for fortsat at leve op til kravene. I perioder med uro på de finansielle markeder kan det være vanskeligt og dyrt at udstede, hvilket senest sås i marts i år.

Det er ifølge Nationalbanken vigtigt, at institutterne har tilstrækkelig overdækning til ikke at komme i en situation, hvor de må begrænse deres aktiviteter for at sikre overholdelse af kravene. Derfor bør institutterne i god tid udstede egnede gældsinstrumenter, så de opnår en robust overdækning til NEP-kravet.

Nationalbanken advarer: nogle mindre og mellemstore banker kan blive nødlidende

Den gode nyhed i stresstesten er, at bankerne godt kan klare et midlertidigt tilbageslag i økonomien. Nok er bankerne velkapitaliserede, påpeger Nationalbanken, men ender vi med en langstrakt recession, der er væsentligt hårdere end under finanskrisen, bryder nogle af de mellemstore banker med minimumskravet til deres kapital.

Nationalbanken påpeger, at mellemstore bankers erhvervskunder i udgangspunktet er mindre robuste. Mens danske erhvervsvirksomheder samlet set er blevet mere robuste over de seneste år, er er­hvervskundernes kreditkvalitet væsentligt lavere i de mellemstore banker end i de store banker. I 4 ud af 11 mellemstore banker har mere end hver tredje erhvervskunde både lav soliditet og lav likviditet i senest tilgængelige regnskab.

Nationalbanken skriver: ”Det kan dog ikke udelukkes, at nogle mindre og mellemstore institutter kan blive nødlidende i den kommende tid”.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s