Tyskland kræver, at den europæiske centralbank dokumenterer behovet for opkøb af EU-landes statsobligationer

Bundesverfassungsgericht

Den Europæiske Centralbank, ECB, har siden marts 2015 har opkøbt EU-medlemslandes statsobligationer til en værdi af 2,7 billioner euro (2.700 mia. euro) – angiveligt i et forsøg på at stabilisere euroområdet under finanskrisen som led i bankens QE-program – Quantitative Easening.

Den Europæiske Centralbank hævder, at opkøbet af statsobligationer og andre værdipapirer har været led i en monetær stimuleringspolitik, der er nødvendig for at genoplive eurozone-økonomien.

Tilhængere af sparsommelighed og mådehold har været skeptiske. Kritikere af QE har hævdet, at obligationskøbene har oversvømmet markeder med billige penge, finansieret medlemslandes statsgæld og tilskyndet især sydeuropæiske gældtyngede regeringer til overforbrug.

Den 5. maj 2020 erklærede den tyske forfatningsdomstol (Bundesverfassungsgericht), at Den Europæiske Centralbank ikke havde retfærdiggjort de massive obligationskøb, og at disse køb opfyldte “proportionalitetsprincippet” som krævet i EU-traktatens artikel 5.

Proportionalitetsprincippet, der bestemmer, at en EU-aktion skal begrænses til det, der er nødvendigt for at nå et angivet mål, regulerer udøvelsen af de beføjelser, som medlemslandene har overført til EU.

Kendelsen fra den tyske forfatningsdomstol anerkender, at EU-lov står over national lovgivning på de områder, der klart ligger inden for EU’s traktatmæssige kompetence. Men det gælder ikke nødvendigvis, når man skal bedømme, om EU opererer inden for eller uden for et klart defineret kompetenceområde. Og det gælder altså f.eks. den europæiske centralbanks aktiviteter med relation til medlemslandenes suveræne ansvar for finansiering af deres aktiviteter.

Spørgsmålet er om Den Europæiske Centralbank har tiltaget sig en kompetence, den ikke har? Der har således aldrig blandt EU-landene været enighed om at gennemføre den vidtgående økonomisk-politiske integration og overdragelse af kompetence til EU, som er forudsætningen for at ECB i Frankfurt skulle have ret til at overtage ansvaret for den økonomiske politik fra medlemsstaterne.

ECB skal redegøre for QE-programmet

I sin afgørelse pålagde den tyske domstol den tyske centralbank og den tyske regering at sikre. at Den Europæiske Centralbank inden tre måneder fremlægger dokumentation for formålet med QE-programmet, og at proportionalitetsprincippet er opfyldt.

Det bliver spændende at følge, om den tyske forfatningsdomstol vil acceptere den rapport, som ECB vil aflevere.

Hvis det ikke sker, starter problemerne virkeligt for alvor.

Videregående konsekvenser?

Bag den tyske forfatningsdomstols skeptiske spørgsmål ligger en latent utilfredshed i Tyskland og i de mere velstående nordeuropæiske EU-lande, om det fornuftige i at blive ved med at bruge fælles europæiske løsninger og penge for at redde ”de sædvanlige” kriseøkonomier.

0-rentepolitikken betyder, at omkostningerne ved at finansiere investeringer er lave, men det betyder også, at opsparing straffes og den finansielle sektor udsultes. Samtidig kan det forarge nogle, at fejlslagne og forgældede lande i Sydeuropa betaler mindre for deres låntagning end den amerikanske regering, der lever med et højere amerikansk renteniveau.

Kendelsen fra den tyske forfatningsdomstol betyder under alle omstændigheder, at de ønsker, der har været, fra især Spanien og Italien om at udstede fælles obligationsgæld – de såkaldte Corona-obligationer – under ingen omstændigheder bliver til noget. Hvis det alligevel skulle ske, må vi forvente at en tyske forfatningsdomstol virkelig vil træde på bremsen.

Respekten for EU-domstolen?

I et videre perspektiv er kendelsen fra den tyske forfatningsdomstol også interessant. Hvis idéen om, at de højeste nationale domstole trumfer EU-domstolen, kan det skabe nye udfordringer for den europæiske union. Hvis danske domstole skulle få mod til anfægte EU-domstolen. eller hvis nationale domstole intervenerer i den strid, der i øjeblikket er mellem Polen og Ungarn og resten af EU om netop forfatningsmæssige og grundlæggende retsprincipper, kan det blive rigtigt interessant.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s