Når statsfinansierede medier stjæler med arme og ben!

Loud

Den statsfinansierede radio LOUD – hele Danmarks tale- og kulturradio for unge – har næsten ingen lyttere. Stationen har et statsfinansieret budget over fire år på cirka 250 millioner kroner, og de fraværende lyttere har givet anledning til spørgsmål i Folketinget til Kulturministeren.

Det har også givet anledning til løftede øjenbryn, at ejere bag Radio LOUD dagligt plagierer danske aviser. Indblik.net og journalista.dk har afdækker hvordan det foregår i segmentet ”Den Røde Løber”, der udsendes dagligt som en del af programmet ”Dig, Mig & Diablo”. Her læses længere uddrag fra avisernes artikler op, uden at lytterne bliver gjort opmærksomme på, at der er tale om avisartikler.

Selvom Radio LOUD er meget opfarende, når satirikere gør brug af LOUD-varemærket, har stationens svendborgensiske medejere på Radio Diablo et andet forhold til andres ophavsret. Den ses der stort på, når der læses op fra formiddagsaviserne i et fast radiosegment. Det er rent plagiat og i strid med Kulturministeriets vejledende retningslinjer for god citatskik og plagiat i tekster.

Den danske journaliststand og dagbladene er optaget af ophavsret, og er altid på vagt overfor uberettiget anvendelse af deres dyrebare stof.

Franz Beckerlee

Påstandene om plagiering er ofte velbegrundede, men hvorfor er det altid den tidligere GASOLIN-musiker, den skikkelige Franz Beckerlee, der skal trækkes frem, når der skal berettes om afskrifter, plagiater og litterære tyverier?

Tilbage i 1985 måtte Franz Beckerlee og forlaget Rhodos, trække kriminalromanen ”De gamle aber er de sjoveste. En storbykrimi”. Bogen blev trukket tilbage, da den var et plagiat af Neville Smiths roman ”Gumshoe”.

Beckerlee forsvarede sig med, at han havde set en film, der havde inspireret ham.

Kulturministeriets retningslinjer

Det er dog langt mere bemærkelsesværdigt, at DR’s nu afdøde fantasifulde Frank Esmann, der altid værdsatte andre skribenters gode tekster, gav anledning til nedsættelse af et helt udvalg og udarbejdelsen af en kulturministeriel vejledning om ”God citatskik og plagiat i tekster”.

Frank Esmann

Retningslinjerne kom efter postyret om, hvorvidt Frank Esmann i bogen ”Kissinger” anvendte god citatskik, eller – og det var dommen – i visse passager plagierede fra en amerikansk forfatters bog.

Under hele forløbet, der strakte sig over 2004 og 2005, nægtede Frank Esmann hårdnakket, at han havde snydt, og den pinlige sag afholdt ikke forfatteren fra offentlig fremtræden med bl.a. radioprogrammet “Esmanns verden” på DR og udenrigspolitiske klummer til Kristeligt Dagblad. Det endte dog med at forlaget trak Kissingerbogen tilbage.

Frank Esmann tilbød helt frem til sin død gennem DR foredrag og kurser på baggrund af sine mange års erfaring som journalist, redaktionschef, programredaktør, tv- og radiovært, tilrettelægger og udenrigskorrespondent i den skrevne presse og DR.

DR præsenterede Frank Esmann som specialist i USA og sikkerhedspolitik: Han havde skrevet bøger og antologier om USA og det amerikanske præsidentembede (herunder den famøse ”Kissinger”), dansk udenrigspolitik under den anden verdenskrig, den kolde krig, presseforhold, nyhedskriterier og fremmedhad. Blandt hans oversættelser var Hillary Clintons og Madeleine Albrights erindringer.

 

 

 

 

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s