Corona-beredskabet i Danmark

Martin Rossen

Corona-krisen har afsløret, at det danske beredskab ikke er godt nok.

Fejlvurdering af epidemiens ankomst til Danmark, for langsomme reaktioner på smitte­spredning fra hjemvendte skiturister, spredt fægtning i teststrategi, manglende overblik over værnemidler, oprettelse af et angiversystem, der (heldigvis) blev trukket tilbage igen, tvetydige vejledninger og vidt forskellige udmeldinger fra forskellige myndigheder om alt fra legegrupper til indsatsernes virkning på smittekurven, har præget de første uger af den danske corona-krise.

Mange myndigheder

Beredskabet viser sig at være spredt ud på mange forskellige myndigheder. Vi har Sundhedsstyrelsen, Lægemiddel­styrelsen, Statens Serum Institut, Styrelsen for Patientsikkerhed, Beredskabsstyrelsen og de enkelte regioner og kommuner, der hver for sig har beredskabsplaner og forskellige roller at spille. Hertil kommer politi og forsvar, som i en situation, hvor landet lukker ned, også har væsentlige roller at spille.

Over det hele svæver regeringen med en tvetydig Sundhedsminister og ikke mindst en statsminister med egne meninger, om hvordan situationen skal håndteres.

At beredskabet er spredt ud på mange forskellige aktører, kunne måske gå under en stram styring. Problemet opstår, når de ikke snakker ordentligt sammen eller ikke er fuldstændig skarpe på, hvem der står for hvad både før og under en hændelse.

Det tyder desværre på, at de forskellige beredskabsoperatører ikke har holdt sig tilstrækkeligt beredt og koordineret planer løbende, inden vi stod med problemet covid-19.

Gamle beredskabsplaner

Seneste epidemiplan fra Sundhedsstyrelsen er fra 2013 og rettet mod en pandemisk influenza, hvormed den ikke er beredt til en virus som covid-19.

Sundhedsvæsenet har været præget af stigende udgifter til medicin og en aldrende befolkning. Sundhedsstyrelsen har været underkastet idelige omorganiseringer og sparekrav – p.t. er der ansættelsesstop i bl.a. Sundhedsstyrelsen. Hertil kommer et seruminstitut, der oplevede en gedigen hjerneflugt efter et ekstremt kluntet og dyrt frasalg af SSI Diagnostica i marts 2016 til den svenske kapitalfond Adelis for 250 mio. kr. og SSI Vaccineproduktion til et privat saudiarabisk firma, AJ Vaccines for 15 mio. kr. i juni 2016. AJ Vaccines ejes af Sheik Abdulaziz Hamad Aljomaih.

På den baggrund er det måske ikke så underligt, at forberedelse til en fremtidig ukendt epidemi ikke har stået øverst på prioriteringslisten hos nogen af aktørerne.

Koordinerings- og kommunikationsproblemer

Det gør ikke den aktuelle situation lettere, at manglende kommunikation og koordinering tilsyneladende også har præget de første uger af den aktuelle danske corona-epidemi.

Således har vi set en regionsdirektør, der var af den opfattelse, at det var serum­instituttet, der stod for indkøb af udstyr, selv om det faktisk er regionernes egen opgave. Vi har hørt om virksomheder, der bliver kastet rundt mellem myndighederne i forsøg på at finde ud af, hvor de kan aflevere deres tilbud om potentiel hjælp. Vi ser de samme tal blive produceret og lagt op på hjemmesider af hhv. Sundhedsstyrelsen, SSI og politiets folk. Vi har oplevet to markante myndighedsdirektører, hhv. Søren Brostrøm fra Sundhedsstyrelsen og Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut, tale stik imod hinanden i vurdering af smitte­kurver og rådgivning til borgerne.

Krav om kommission

Et bredt politisk flertal i Folketinget kræver nu, at en kommission skal undersøge en række emner omkring håndteringen af coronakrisen for at sikre, at Danmark i fremtiden er bedre forberedt på epidemier.

Idéen om en kommission får opbakning fra Enhedslisten, SF, De Radikale, De Konservative, Venstre og Dansk Folkeparti.

Spørgsmålet er, om man ikke ved samme lejlighed skulle underkaste Fødevarestyrelsen og det veterinære beredskab et eftersyn

I 2001 blev Europa ramt af en omfattende epidemi af mund- og klovesyge, og Danmark oplevede selv et større antal udbrud af den alvorlige fjerkræsygdom Newcastle disease i 2002, hvilket dengang gav anledning til en modernisering af beredskabet.

I 2012 blev der gennemført et ”Serviceeftersyn af det danske veterinære beredskab”, men siden har det traditionelle solide veterinære beredskab i Danmark har ligesom andre forvaltningsområder været underkastet new public management, lean og andre besparelser samt utallige organisatoriske ændringer.

Fødevarestyrelsen

Fødevarestyrelsen er en offentlig myndighed under Miljø- og Fødevareministeriet og styrelsen er i øjeblikket den kompetente myndighed for kontrollen med fødevarer, foder, dyrevelfærd og dyresundhed.

Fødevarestyrelsen har sektoransvaret for håndteringen af krisesituationer i forbindelse med dyre- eller fødevarebårne sygdomme, forekomst af foderstof- og fødevareforurening og andre risici for menneskers og dyrs sundhed relateret hertil.

Det siger sig selv, at i et land, hvor landbrugs- og fødevareproduktion har afgørende økonomisk betydning, kan dyre- og fødevarebårne sygdomsudbrud have katastrofale konsekvenser.

Det veterinære beredskab omfatter ca. 80 sygdomme hos husdyr, hvoraf nogle kan smitte mennesker. Udbrud af husdyrsygdomme kan have store konsekvenser for dyrevelfærden, erhvervet og eksporten. Det veterinære beredskab har udarbejdet beredskabsplaner for alle betydningsfulde husdyrsygdomme, og de revideres løbende, samt i forbindelse med sygdomsudbrud og efter afholdelse af beredskabsøvelser.

Der udarbejdet specifikke operationelle beredskabsplaner for følgende sygdomme:

  • Newcastle disease
  • Aviær influenza
  • Mund- og klovesyge
  • Klassisk svinepest
  • Afrikansk svinepest
  • Bluetongue
  • Sygdomme hos aquakulturdyr
  • 10 eksotiske sygdomme (kvægpest, fåre- og gedepest, smitsomt blæreudslet hos svin, epizootisk hæmorrhagi hos hjorte, fåre- og gedekopper, vesiculær stomatitis, lumpy skin disease, rift valley fever samt afrikansk hestepest).

Afrikansk svinepest

Fødevarestyrelsen afholder desuden beredskabsøvelser. Senest blev der i 2019 afholdt en landsomfattende øvelse vedrørende håndteringen af et udbrud af afrikansk svinepest i Danmark, som potentielt kunne koste nationen 10 – 11 mia. kr.

På baggrund af erfaringerne fra øvelsen er udarbejdet en detaljeret ”Udbrudsmanual for afrikansk svinepest- 26. marts 2020”.

Fødevarestyrelsen står ikke helt alene om varetagelse af det veterinære beredskab

Det veterinære beredskab har været påvirket af de talrige organisatoriske ændringer, der i de senere år er gennemført på alle de områder, der tidligere især var dækket af Landbrugsministeriet og Veterinærdirektoratet.

Dansk Veterinær Konsortium

Senest har Miljø- og Fødevareministeriet indgået en myndighedsaftale med Dansk Veterinær Konsortium (DK-VET), der er betegnelsen for et samarbejde mellem Københavns Universitet (KU) og Statens Serum Institut (SSI).

Konsortiet med Statens Serum Institut, som vi på godt og ondt kender fra Corona-pandemien, har fra 2020 haft et delansvar for det diagnostiske beredskab i krisesituationer med reference til Veterinærdirektøren, der ikke har de samme beføjelser som tidligere.

Myndighedsbetjeningen omfatter i øvrigt alt fra sygdomsovervågning og varetagelse af konkrete beredskabsopgaver f.eks. ved mistanke om sygdomsudbrud til assistance i form af risikovurderinger, forskningsopgaver, besvarelse af spørgsmål til ministeren osv.

Dette nye myndighedsset-up har endnu ikke været afprøvet i en krisesituation.

Fødevarestyrelsen samarbejder også med andre offentlige institutioner og myndigheder

Under et udbrud af en smitsom husdyrsygdom kan det være nødvendigt for Fødevarestyrelsen at inddrage personale fra andre myndigheder og offentlige institutioner i bekæmpelsesarbejdet. Fødevarestyrelsen arbejder både i fredstid og i krisetid sammen med andre myndigheder og offentlige institutioner for at løfte beredskabsopgaven.

Udover Dansk Veterinær Konsortium drejer det sig f.eks. om Zoologisk Museum, Meteorologisk Institut, Kort- og Matrikelstyrelsen, departementet i Miljø- og Fødevareministeriet, Politiet, Beredskabsstyrelsen, Forsvaret, Sundhedsstyrelsen m.m. Fødevarestyrelsen har derudover en lang række rammeaftaler med brancheorganisationer og relevante virksomheder, der kan bistå til at sikre det veterinære beredskabs reaktionsevne og robusthed ved kriser.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s