Er dansk borgerløn indført for udenlandske uddannelsessøgende?

SU udl

Det Økonomiske Råd (Vismændene) har foreslået, at Statens Uddannelsesstøtte, SU, koncentreres om de korte uddannelser og bachelor-delen af de lange videregående uddannelser. Samtidig foreslås det at udvide muligheden for billige lån til de studerende på kandidatuddannelserne.

Hvad lever studerende i Danmark af?

I Danmark modtager 425.000 personer (svarende til 324.000 stipendieårsværk) SU og den samlede statslige nettoudgift er godt 21 mia. kr.

Danmark har den højeste SU i verden, og den ligger ca. dobbelt så højt som i Sverige.

Grundlæggende må man betvivle det hensigtsmæssige i, at skatteyderne finansierer en borgerløn i form af høj SU til nogle af de borgere, der senere i livet får de allerhøjeste indkomster.

En universitetsstuderende kan modtage omkring 9.000 kr. om måneden – ca. 6.000 kr. i stipendium og 3.000 kr. i lån – og kan i tillæg have anden indkomst på op til ca. 13.500 kr. uden fradrag i SU-støtten.

Mange studerende har tilsyneladende ikke arbejde ved siden af studierne, men klarer sig åbenbart for 9.000 kr. om måneden. Hvordan er ikke godt at vide. Mon ikke man kan antage, at mange har penge med ”hjemmefra” eller har udeklareret ”sort” indkomst?

Stigende udgifter til udlændinge på dansk SU

Antallet af udenlandske studerende er vokset eksplosivt siden en EU-dom i 2013, der fastslog at EU-borgere har ret til fuld SU i Danmark, hvis de arbejder 10-12 timer ved siden af. Det er europæiske studerende fra EU-lande og EØS-landene Norge og Schweiz, der har ret til at modtage SU på lige fod med danske studerende. I toppen af listen over udenlandske SU-modtagere finder man Rumænien med 1327 borgere. Dernæst kommer Slovakiet med 1067 borgere og Tyskland med 1039 borgere. Der er desuden mange studerende fra Litauen og Ungarn.

Antallet af udenlandske studerende er voksede fra 441 SU-modtagere før dommen, til 7.653 i 2015 og 11.700 i 2018.

Den danske stats udgifter til udenlandske studerende, der modtager SU, er nu ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet på over 500 millioner kroner om året.

I 2013 aftalte et politisk flertal på Christiansborg, at man ville følge udviklingen, og at SU-udgifterne til udlændinge ikke måtte overstige 442 millioner kroner.

Men udgiftsloftet er overskredet i både 2017 og 2018.I 2017 beløb udgifterne sig til 466 millioner kroner, og i 2018 var beløbet 513 millioner kroner.

Hvad bliver der af de udenlandske studerende?

Uddannelse- og forskningsministeriet har oplyst, at 2 år efter eksamen har 42 procent af de udenlandske studerende forladt Danmark og taget deres dansk-betalte uddannelse med. 38 procent er stadig aktive på det danske arbejdsmarked to år efter den sidste eksamen. De resterende 20 procent er enten arbejdsløse eller startet på ny uddannelse i Danmark.

Hvad bør gøres?

Spørgsmålet er, om det virkelig har været partiernes mening, at 425.000 mennesker skulle modtage borgerløn/uddannelsesstøtte for over 21 mia. kr. om året?

Ligger der en bevidst politisk beslutning bag det forhold, at det danske uddannelsessystem og SU’en skal bruges til at uddanne andre EU-landes borgere?

Hvad siger den socialdemokratiske regerings kernestøtter?

Efter Vismændenes opfattelse er tiden inde til fundamentale ændringer i systemet. Bør den nuværende uddannelsesstøtte ikke snarest omlægges til et lånebaseret system, hvor den studerende i stedet har adgang til statsgaranterede lån med en både favorabel rente og fleksible tilbagebetalingsvilkår?

De midler, der spares i SU, kunne passende udnyttes til målrettede forbedringer i vores folkeskoler, ungdomsuddannelser og universiteter.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s