Mette Frederiksen til Færøerne

Færøerne
I sin tale ved Folketingets åbning den 1. oktober 2019 oplyste statsministeren, at hun havde aftalt med lagmand Bárður á Steig Nielsen, at hun snart ville besøge Færøerne.
Færøerne har netop haft valg. Der er dannet et nyt landsstyre, og statsministeren er ivrig efter at komme i gang med samarbejdet mellem den danske regering og Færøernes hjemmestyre.

Færøerne indgår som bekendt sammen med Grønland og Danmark i et Rigsfællesskab, hvor historien viser, at det er den danske statskasse der i den sidste ende hæfter for den samlede gæld.

Lars og Sólrun
På Færøerne kan Mette Frederiksen næsten ikke undgå at rende ind i Lars Løkke Rasmussen, der med råd og dåd støtter hustruen Sólruns selskabsrejser til øerne i Nordatlanten.
Hvis det ikke kunne være nok, skal statsministeren være klar over, at der nu er borgerligt styre på Færøerne.

Borgerligt styre på Færøerne
Lagtingsvalget den 31. august 2019 førte til at Venstres søsterparti, det liberale Sambandsflokkurin, Det Konservative Folkepartis søsterparti Fólkaflokkurin og det kristendemokratiske Miðflokkurin nu udgør Hjemmestyrets ledelse.
Lagmand (eller statsminister) er Sambandsflokkurins formand, Bárður á Steig Nielsen, der overtog posten som lagmand fra socialdemokraternes eller Javnaðarflokkurins formand, Aksel V. Johannesen.
Landsstyret har et flertal på 17 af de 33 mandater i det færøske parlament, Lagtinget.

Fiskeriet
Mette Frederiksen vil ved selvsyn konstatere, at det altdominerende erhverv på Færøerne er fiskeri, der også har været et hovedemne i valgkampen.
Det nye Landsstyre vil tilbagerulle en meget omdiskuteret fiskerireform, som blev gennemført af det tidligere Landsstyre bestående af Javnaðarflokkurin, Tjóðveldi og Framsókn, som sad på magten fra 2015 frem til valget i august i år.
Fiskerilicenser skal ikke længere sættes på auktion, og rederne får nu igen lov til at beholde fiskelicenser i længere tid. Den tidligere koalition ønskede, at licenserne til at udnytte de færøske fiskeressourcer hovedsageligt skulle være på færøske hænder. Derfor gjorde reformen det sværere for udlændinge at eje færøske fiskelicenser. Det bliver nu rullet tilbage.

Desuden vil koalitionen give færingerne skattelettelser og bekæmpe den stigende boligmangel, som er en af konsekvenserne af, at den færøske økonomi buldrer derudaf, og befolkningstallet stiger.
Det skal desuden være lettere at få finansiering til at bygge og bosætte sig i de mindre byer på de mindre øer langt væk fra Tórshavn og Klaksvik.

Mette Frederiksen kan tage det roligt
Det færøske hjemmestyre og den nye landsstyre-koalition ønsker ikke færøsk løsrivelse fra Danmark og rigsfællesskabet, sådan som den forrige koalition ønskede det på sigt. Men ønsket om større råderum på det udenrigspolitiske område står stadig ved magt.

Højkonjunktur på Færøerne
Trods tidligere store forventninger har Færøerne endnu ikke udviklet en råstofsektor og derfor heller ikke oppebåret indtægter fra olie- og gasindvinding. Ikke desto mindre er Færøsk økonomi inde i en højkonjunktur, der især drives af den positive udvikling i den altdominerende fiskesektor.
Eksportindtægterne fra opdrættet laks, der i øjeblikket afregnes til høje priser, er meget betydelige, og samtidig er fangsterne gode i fiskeriet. En voksende turisme har ligeledes ført til stigende aktivitet og indkomster på Færøerne.
Samtidig er ledigheden på Færøerne lav, og især byggeriet mangler arbejdskraft. Arbejdsløsheden er nede på 2,2 pct.

Nationalbanken bekymret
I modsætning til det nye landsstyres intentioner, burde finanspolitikken på Færøerne efter Nationalbankens opfattelse strammes.

Tidligere tiders kroniske underskud på de offentlige budgetter er ganske vist vendt til overskud i Landskassen. I 2019 ventes således et såkaldt DAU-overskud på omkring 400 mio. kr., men ifølge Nationalbanken er forbruget og investeringerne i kommunerne dog fortsat for høje.

Sårbar banksektor – henstilling om forhøjelse af den systemiske buffersats på Færøerne
Det Systemiske Risikoråd, der har til opgave at identificere og overvåge systemiske finansielle risici på Færøerne, henstillede i sin rapport fra april 2018 til daværende erhvervsminister Brian Mikkelsen, at den generelle del af den systemiske buffersats for eksponeringer på Færøerne øges til 2 pct. fra 1. januar 2019 og til 3 pct. fra 1. januar 2020.

Nationalbanken har gentaget henstilling om øget buffer i bankens årsrapport
Begrundelsen er at den færøske økonomi er lille og åben med en koncentreret erhvervsstruktur, der i høj grad afhænger af fiskeri og fiskeopdræt. Det gør økonomien sårbar over for negative økonomiske stød, der gennem direkte eller indirekte effekter kan medføre tab i banksektoren og forstærke udsving i realøkonomien.
Historisk har der været store udsving i den færøske økonomi og stor variation i de færøske bankers nedskrivninger. Den færøske banksektor er tidligere kollapset, og det er derfor Rådets vurdering, at den færøske finansielle sektor er sårbar over for de strukturelle forhold, der kendetegner den færøske økonomi. Rådet finder, at den systemiske buffer for Færøerne kan adressere disse sårbarheder. Formålet med den systemiske buffer er at forebygge og begrænse strukturelle sårbarheder. Bufferen øger bankernes kapitalisering, så mere polstrede banker bedre er i stand til at modstå negative økonomiske stød. Det bidrager til at sikre finansiel stabilitet på Færøerne.

Højere økonomisk vækst på Færøerne
Den økonomiske vækst på Færøerne er væsentlig højere end i Danmark. Búskaparráðið – Færøernes Økonomiske Råd – har vurderet at væksten i BNP nu er oppe på mere end 6 pct.
Væksten i produktionen på Færøerne har siden finanskrisen været højere end i Danmark, og allerede i 2015 nåede produktionen pr. indbygger på Færøerne op på siden af den danske. Dertil kommer et positivt bidrag fra lønindkomster fra personer, der bor på Færøerne, men arbejder i udlandet (inkl. Danmark) på 700-800 mio. kr. Endelig er der overførsler på ca. 800 mio. kr., der især stammer fra tilskuddet på 642 mio. kr. fra den danske stat.

Færingerne har højere indkomster end danskerne
Det betyder, at den enkelte af de 49.864 indbyggere på Færøerne derfor har rådighed over en bruttonationalindkomst, der ligger væsentligt over den danske disponible BNI.
På Færøerne vurderes den disponible BNI, der i 2017 lå på omkring 425.000 kr. at være stigende, mens den disponible bruttonationalindkomst i Danmark stagnerer.

Færingerne vil ikke opgive bloktilskuddet
Gallup gennemførte i perioden 16. februar – 1. marts 2018 en meningsmåling vedrørende færingernes holdning til rigsfællesskabet. 531 tilfældigt udvalgte personer deltog.
Spørgsmålet lød: Hvis der i dag var folkeafstemning om selvstændighed fra Danmark, dvs., at Færøerne melder sig ud af rigsfællesskabet og mister bloktilskuddet på 640 mio. kr. – hvad havde du så stemt?
Svarene fordelte sig således:
• Ja til selvstændighed 28 pct.
• Nej til selvstændighed 59 pct.
• Ved ikke 13 pct.
Lagtingsvalget har bekræftet resultatet af denne meningsmåling.

Hvorfor fik Færøerne sidste år eftergivet 500 millioner kr.?
Daværende finansminister Kristian Jensen fra Venstre eftergav sidste år Færøerne et lån på 500 millioner kr.
Baggrunden var, at samtidig med at Mette Frederiksens forgænger, Poul Nyrup Rasmussen, i 1993 overtog regeringsmagten i Danmark fik han også ansvaret for de monumentale økonomiske problemer på Færøerne. Bankerne bukkede under og Landskassen var truet – statskassen måtte træde til, og da røgen havde lagt sig, indgik den danske stat i 1998 en aftale med den færøske regering omkring den færøske banksag og Færøernes bankerot. Baggrunden var som bekendt at Færøerne efter nogle år, hvor økonomien gik helt over gevind, i perioden 1989-1995 blev ramt af en dyb økonomisk krise som følge af faldende fiskepriser. Krisen blev forstærket og forlænget af en bølge af konkurser i banksektoren og Landskassen kunne ikke leve op til de talrige garantier, der var stillet.
Den danske stat indgik en aftale om at omstrukturere 4.023 mio. kr. af det færøske landsstyres gæld til et 20-årigt annuitetslån, eftergive gæld for 900 mio. kr. og give et 20-årigt rente- og afdragsfrit lån på 500 mio. kr., der kunne eftergives, såfremt det færøske landsstyre efter 20 år ikke ”har startet udvinding af råstoffer”. Meningen med denne formulering var, at lånet skulle tilbagebetales efter evne.

Mette Frederiksens forberedelser til Færø-rejsen
Uden at det skal tolkes som mistillid til stabschef Martin Rossen i Statsministeriet, bør statsminister Mette Frederiksen inden rejsen til Færøerne indhente et responsum fra Nationalbanken om den sande økonomiske situation på Færøerne.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s