Vi bør gøre fælles sag med USA i krigen mod Kina

Kina-DK

Hvorfor lurepasser vi i forhold til Kina? Alle danske firmaer, med blot perifer berøring af det kinesiske marked, kan bekræfte berettigelsen af den amerikanske kritik af Kinas ageren på de globale markeder.

Den 1. august 2019 annoncerede USA en straftold på ti pct. på kinesiske varer for ca. 300 mia. dollar fra 1. september. De kinesiske myndigheder har svaret igen ved at suspenderet indkøb af amerikanske landbrugsprodukter. Desuden vil Kina ikke udelukke at lægge told på amerikanske landbrugsprodukter, der er indkøbt efter 3. august.
I øjeblikket synes de 2 parter at stå langt fra hinanden, men dem, der påstår, at præsident Donald Trump startede handelskrigen med Kina, har fået noget galt i halsen. Selvom Kina blev medlem af WTO i 2001 har det ikke afholdt Peking fra i årevis at føre økonomisk krig mod USA og andre Vesteuropæiske lande – stjålet intellektuelle rettigheder, tvunget udenlandske firmaer, der ville gøre forretninger i Kina, til at overføre teknologi og statssubsidieret kinesiske firmaer i unfair konkurrence med amerikanske og andre udenlandske virksomheder.

Alle danske virksomheder, der har prøvet at handle i Kina, kan bekræfte hvad præsident Trumps højre hånd i handelsspørgsmål, Peter Navarro, Director of Trade and Manufacturing Policy, har argumenteret for i de amerikanske handelsforhandlinger: Frihandel uden toldsatser kunne være relevant i en ideel verden med fri konkurrence på lige vilkår. Verden er imidlertid ikke ideel. I konkurrencen med Kina og visse andre lande, er USA og EU-landene oppe mod industrispionage, regulært snyd og bedrag, kopiering, plagiering og tyveri af intellektuel ejendomsret, urimelige vilkår om overførsel af teknologi, statskapitalisme og virksomheder, der dumper markeder med regeringsfinansiering i ryggen samt udbredte valutamanipulationer.

Den kinesiske valuta, yuan, er faldet knap tre procent over for dollaren (4 pct. over for euroen) siden den 1. august. Dermed er værdien af yuan (eller renminbi) for første gang i de sidste år mindre end  7 renminbi for en US dollar.

Yuan under 7 pr. $.png

Dermed får kinesiske virksomheder en konkurrencefordel, og Donald Trump har da også offentligt anklaget Kina for at manipulere med valutakursen. Det forventes at USAs finansminister, Steven Mnuchin, vil klage til Den Internationale Valutafond (IMF) for at ”eliminere den uretfærdige konkurrencefordel skabt af Kinas handlinger”, som USA kalder det i en officiel meddelelse.

Svækkelsen af kursen på yuan afspejler, at den kinesiske centralbank ikke har grebet ind over for en kraftig udstrømning af privat kapital. Svækkelsen kommer, efter at yuanen allerede er faldet med ti pct. siden april sidste år. Det modvirker isoleret set den højere straftold i forholdet til USA, men det rammer også alle andre valutaer, og vi har set fald på den koreanske won, indiske rupee, brasilianske real og mexicanske peso. En fortsat svækkelse kan give næring til inflation og dermed behov for en renteforhøjelse. Det er ikke fordrende for den globale vækst, og det går også ud over Danmark.

Hvad kan der ske i den kommende tid? Kina kan meget vel komme til at opleve en kapitalflugt som i 2015, hvor frygten for yderligere fald i kursen på yuan tilskynder til placeringer i dollar eller euro. Vi kan også komme til at se yderligere stramninger af toldsatser og importbegrænsninger m.v. Endelig kan vi komme til at se en bevidst svækkelse af dollarkursen, som Trump faktisk har truet med. Det ville umiddelbart styrke amerikanske virksomheders internationale konkurrenceevne i forhold til konkurrenterne i Kina og Europa. Men det ville også betyde enden på den sidste rest af orden i de internationale økonomiske systemer.

Hvorfor tøver Danmark? Hvad kan vi opnå ved at holde os ”neutrale” i den krig, der foregår og som også påvirker dansk økonomi?

USA’s præsident, Donald Trump, kommer til Danmark i begyndelsen af september, og det vil være en god lejlighed til at tage tyren ved hornene. Statsminister Mette Frederiksen bør overveje, at tilkendegive Danmarks støtte til USA i de igangværende handelsforhandlinger.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s