Joy Mogensen og halløjet i Folkekirken

Den nyudnævnte kultur- og kirkeminister, den hidtidige socialdemokratiske borgmester i domkirkebyen Roskilde, Joy Mogensen, der for tiden er single, gjorde sig op til valget bemærket ved at vente et barn med en anonym donor. Vi blev alle indviet i projektet, da den socialdemokratiske partifælle, Simon Simonsen, kritiserede hendes aktive fravalg af en fader til hendes ufødte der ville berøve barnet retten til at kende sin far.

Simon Simonsens opstillingskreds, Indre By og Christianshavn, prøvede at fyre ham som kandidat, men det var for sent at ændre i opstillingen. Simon Simonsens opnåede imidlertid ikke at blive valg til Folketinget.

Joy Mogensen får brug for sin konflikterfaring som ny kirkeminister og ansvarlig for alle de ”sager”, der til stadighed dukker op og skæmmer billedet af Folkekirken.

Kirkeministerens forhold til Islam

Det er umiddelbart Joy Mogensens forhold til islam, der vil påkalde sig størst opmærksomhed i forbindelse med hendes varetagelse af hvervet som kirkeminister.

Byretten i Roskilde uddelte i begyndelsen af 2018 bøder for forstyrrelse af den offentlige ro og orden, da tre medlemmer af foreningen Stop Islamiseringen af Danmark (Siad) afspillede muslimske bønnekald under en gudstjeneste i Roskilde Domkirke.

To medlemmer af Siad blev dømt til at betale ti dagbøder på 200 kroner for deres afbrydelse af andagten under en gudstjeneste i august 2017. En tredje mand var også tiltalt i sagen, men blev frikendt. De tre demonstranter havde afspillet et muslimsk bønnekald gennem en megafon under gudstjenesten i Roskilde Domkirke, hvorefter den kontroversielle biskop, Peter Fischer-Møller, der holdt gudstjenesten, måtte afbryde den kirkelige handling for at tale til de demonstrerende.

De tre medlemmer afbrød andagten med muslimske bønnekald, da de var vrede over, at der fremover vil lyde bønnekald fra plexiglas-minareterne på den nye Ayasofya-moské i Allehelgens gade i Roskilde.

Det var som borgmester, at Joy Mogensen stod for den kontroversielle godkendelse af Erdogan-moskéen under navnet Ayasofya-Moskéen, der af alle steder er placeret i Allehelgensgade i domkirkebyen. Moskeen har dog ikke endnu fået tilladelse til over højtalere i minareterne at udsende bønnekald.

Biskoppernes inadækvate ledelsesadfærd

I kirkelige kredse er der opstået debat om den passende længde af en biskops embedsperiode. Debatten er opstået, fordi nogle undrer sig over biskoppernes håndtering af de “sager”, der til stadighed martrer Folkekirken. Biskop Marianne Christiansen inadækvate ledelsesadfærd i forhold til sognestridighederne i Holbøl og Ulkebøl i Sønderjylland har vakt opmærksomhed.

Nu er striden i Ulkebøl Sogn tilsyneladende løst; Den kritiserede præst, Kirsten Schmidt, har forladt Ulkebøl og tiltrådt en stilling som stiftsvikar i Haderslev Stift.

Kristian Ditlev Jensen

I Holbøl var der tilsyneladende også roligt i en kort periode efter en tumultarisk periode. Holbøl sogn ligger i Aabenraa Provsti og har 1.101 medlemmer af folkekirken. Sognepræsten Kristian Ditlev Jensen er også forfatter, tidligere taleskriver for Connie Hedegaard, tidligere folketingskandidat for Liberal Alliance, vist nok medlem af Det Konservative Folkeparti o.m.a. I øjeblikket er han radiovært på Radio 24-7, hvor han har et ugentligt samtaleprogram om Japan – Sukiyaki.

Kristian Ditlev Jensen i Holbøl

Kristian Ditlev Jensen, blev ansat som sognepræst i Holbøl for mindre end 2 år siden, men menighedsrådet kunne ikke samarbejde med ham og sagde deres poster op.

Biskop Marianne Christiansen holdt hånden over sognepræsten og et nyt menighedsråd blev etableret, men alligevel er der ifølge de lokale medier gået et år med bitter uro, dyb strid og magtkamp.

Den nye menighedsrådsformand, Bente Thygesen Poulsen, siger diplomatisk, at den beskedne kirkelige aktivitet i sognet skyldes, at menighedsrådet ikke har haft så stor en økonomi.

Kristian Ditlev Jensen har i en periode forrettet gudstjenester og hvad han ellers skal, men roen var kun kortvarig.

Nu vil Ditlev til Skagen!

Sognepræst Kristian Ditlev Jensen har sagt sit job op i Holbøl. Han har fået arbejde som præst i Skagen. Ditlev har til Politiken udtalt, at alt sådan set var ret godt i Holbøl, men Skagen er bare en større by og derfor mere spændende.

Ifølge de lokale medier er mange glade for at Ditlev Jensen finder Skagen med 9.000 medlemmer af Folkekirken mere spændende end Holbøl. Mellem sidebenene kommer det frem, at der har været utilfredshed med både konfirmandundervisningen og Ditlev Jensens formiddagsbegravelser.

Kristian Ditlev Jensen har selv fortalt til TV SYD, at han hans kone forlod ham kort efter ansættelsen i Holbøl, og at stod alene tilbage med to blebørn på hhv. 15 og 3 måneder. I en del af den korte ansættelsesperiode har han derfor enten været sygemeldt eller haft barselsorlov, ligesom han heller ikke kunne passe sine opgaver i nabosognet Bov. Kristian Ditlev Jensen har selv berettet om sine problemer med et uhæmmet alkoholforbrug.

Andre sager

Tidligere har biskop Lise-Lotte Rebels kritisable håndtering af en præstesag ved Messiaskirken i Gentofte givet anledning til stor opmærksomhed.

Det har dog også vakt undren, at Peter Fischer-Møller fortsat er biskop over Roskilde Stift, eftersom samtlige bispekandidater under valgkampen i 2008 tilkendegav, at de ville træde af som biskopper efter 10 år.

Peter Fischer-Møller, der også er en god socialdemokrat, som kirkeminister Joy Mogensen kender godt fra tilnærmelserne til islam i Roskilde, erkender, at han nok svarede ja til spørgsmålet om han ville fratræde efter 10 år, men at han ikke fandt, at dette spørgsmål var vigtigst. En af Fischer-Møllers modkandidater, domprovst i Helsingør Steffen Ravn Jørgensen, anfører, at det er tænkeligt, at bispevalget var faldet anderledes ud, såfremt Fischer-Møller ikke havde samtykket i at gå efter 10 år. Sagen viser, at man ikke nødvendigvis kan regne med, at løfter før et valg i den danske Folkekirke, vil blive indfriet efter valget.

Interesse for at komme til fadet

Selvom embedet som biskop er ganske velaflagt, krævede Fisher_Møllers og biskoppernes fagforening, Præsteforeningen, ved sidste overenskomstforhandling en lønstigning på 77.415 kroner. Kirkens biskopper ønskede at få mere end de cirka 973.000 kroner, de i gennemsnit årligt tjener, inklusive tillæg og pension. Biskoppernes fagforening, Præsteforeningen, havde derfor ved overenskomstforhandlingerne krævet at biskopperne i de fem største stifter blev rykket op fra lønramme 39 til lønramme 40. Det ville ifølge Præsteforeningens oplysninger have medført en stigning på 77.415 kroner.

Overenskomstaftalen sikrede lønforhøjelse til Folkekirkens præster, mens biskopperne fik en lang næse. Overenskomstaftalen på det statslige område sikrer, at landets omkring 2200 præster er omfattet af den generelle lønforbedring på 8,1 procent over de næste tre år. Men præsterne vil også nyde godt af den aftalte regulering af flyttegodtgørelsen i forbindelse med tjenesteboliger.

Til gengæld blev biskoppernes ønske om en lønforhøjelse, der skulle bringe dem på niveau med direktører for offentlige styrelser, ikke imødekommet.