Zimbabwes økonomiske problemer

I Zimbabwe introducerede regeringen i sidste uge en ny virtuel valuta: Real Time Gross Settlement (RTGS) dollar. RTGS er regningsenheden ved alle bankoverførsler, elektroniske betalinger og forskellige betalingssystemer baseret på mobiltelefoner som ECOCASH, samt Zimbabwianske bond notes og bond coins.

Værdien af RTGS i forhold til amerikanske dollar vil blive bestemt af markedet.

Baggrunden for det, der i realiteten er en samtidig elektronisk pengeombytning og 300 pct. devaluering i forhold til amerikanske dollar, er en økonomi i ruiner.

Zimbabwe er et af verdens fattigste lande med en gennemsnitsindtægt pr. indbygger på 475 US-dollar. Landet er samtidig kæmpestort – knap 391.000 km2.

Regeringens økonomiske politik har betydet, at landets gæld er vokset eksplosivt. Zimbabwes virksomheder producerer ikke nok til at imødekomme den lokale efterspørgsel eller til at tjene udenlandsk valuta ved at eksportere varer. I stedet har landet et stort og voksende handels- og valutaunderskud.

Sanktioner

USA, EU og UK har siden 2003 opretholdt sanktioner mod Zimbabwe. USA har netop forlænget sanktionerne med 12 måneder fordi Emmerson Mnangagwas regering ikke har iværksat de politiske og økonomiske tiltag, der er nødvendige for at genoprette tilliden til Zimbabwe. Det er således opfattelsen, at de sidste valg ikke var ”fully free and fair”.

Sanktionerne er målrettet mod enkeltpersoner, ligesom der er forbud mod at sælge våben m.v. til Zimbabwe og bistand til regeringen til ikke-humanitære programmer.

Det er således stadig muligt at yde bistand og nødhjælp direkte til den zimbabwianske befolkning.

Dollarmangel

Landet har en kronisk mangel på amerikanske dollar, og i det hele taget er der mangel på fysiske kontanter, ligesom det i øjeblikket ikke er muligt i Zimbabwe at hæve penge på et internationalt Credit Card.

Manglen på dollars betød, at Zimbabwe i november 2016 indførte “bond notes” og  ”bond coins” som lovligt betalingsmiddel. Den officielle værdi af Zimbabwes egne papirpenge – bond notes eller i folkemunde: ”bollars” – var 1: 1 med US-dollars, der også er lovligt betalingsmiddel. På det sorte marked har værdien af bond notes og coins imidlertid været mindre – en amerikansk dollar har kunnet byttes til 3 – 4 bondnotes. Samtidig har der været et andet bytteforhold mellem mobiltelefon-baserede betalinger.

For dem, der har haft muligheden, er pengeomsætningen derfor i væsentligt omfang foregået med US-dollar, britiske pund, sydafrikanske rand og botswanske pula.

Spekulation

I landets officielle system var alle penge imidlertid fortsat lige meget værd. Det betød, at kvikke folk med gode kontakter i systemet kunne veksle bond notes i nationalbanken til rigtige dollar til kurs 1:1. De rigtigt velforbundne kunne med en sådan svikmølle hurtigt oparbejde en regulær formue ved igen at købe tre-fire gange så mange plasticpenge på sortbørsen, returnere til nationalbanken og få dem omsat til rigtige dollar – og så gentage processen.

Systemet betød endvidere, at der kunne spekuleres i varer med officielt fastsatte priser som f.eks. brændstof, der kunne opkøbes med bond notes og eventuelt sælges i udlandet for dollars.

Før initiativet med RTGS prøvede regeringen at gribe ind over for brændstofspekulationen. Regeringen forhøjede uvarslet literprisen på benzin med 150 procent. Før forhøjelsen var prisen for en liter benzin 1,32 dollar (8,54 kroner). Efter var den på 3,31 dollar (21,42 kroner).

Indgrebet betød, at der i Zimbabwe udbrød voldsomme uroligheder i hovedstaden Harare og i den sydlige by, Bulawayo. I Harare blev de fleste virksomheder lukket og fagforeninger og regeringsoppositionen opfordrede til strejker.

Stigninger i brændstofprisen kom oven i en akut mangel på stort set alle importerede varer. På apotekerne er der blandt andet mangel på vigtig medicin.

Om Zimbabwe

Præsident Emmerson Mnangagwa kom til magten i november 2017, efter at den mangeårige præsident, Robert Mugabe, trådte tilbage efter et militærkup og massedemonstrationer. Præsidenten vandt i 2018 et kontroversielt valg præget af vold og valgsvindel.

Zimbabwe var engang en af de mest lovende økonomier på det afrikanske kontinent. Men under præsident Robert Mugabe blev landet præget af korruption, dårlig ledelse og i øvrigt lagt på is af det internationale samfund.

De 16 millioner indbyggere kæmper med en arbejdsløshed på over 80 procent foruden en tårnhøj inflation.

Tidligere Rhodesia

Republikken Zimbabwe, tidligere Sydrhodesia, Rhodesia og Zimbabwe-Rhodesia, er en republik i det sydlige Afrika. Zimbabwe er omkranset af Sydafrika i syd, Botswana i vest, Zambia i nordvest og Mosambique i øst og nordøst og har ingen kystlinje. Den nordvestlige grænse er defineret af Zambezifloden. Victoria Falls er et populært turistmål ved Zambezi. I syd er Zimbabwe separeret fra Sydafrika af Limpopofloden. Zimbabwe deler også en kort grænse med Namibia i vest via en smal landkorridor.

Landet har sit navn efter Great Zimbabwe, en oldtidsby i det sydlige Afrika, som var centrum for et stort rige kendt som Munhumutapa-imperiet. “Zimbabwe” kommer af Dzimbadzemabwe, der betyder “stort stenhus” på shona-sproget.

Landet løsrev sig fra Storbritannien i 1965. På det tidspunkt var landet ledet af den hvide farmer Ian Smith, og det hvide mindretal opretholdt et strengt apartheid-styre. Rhodesia var relativt velstående, men i realiteten kun støttet af Sydafrika. Rhodesia var gennem 70’erne præget af oprør og borgerkrig, og regeringen måtte til sidst overgive sig og udskrive frie valg.

Den 1. juni 1979 blev partileder Abel Muzorewa indsat som premierminister, og landet skiftede navn til Zimbabwe-Rhodesia. Da landet blev anerkendt som Zimbabwe i 1980, var det imidlertid med den sorte socialist, Robert Mugabe, ved magten, som han beholdt i de næste 37 år. Da Mugabe blev præsident, udgjorde de hvide ca. 4 procent af befolkningen, men de ejede 70 procent af landets landbrugsjord, herunder alle de mest frugtbare områder.

Kontroversielle landreformer

Omfordelingen af landbrugsjord fra de store kommercielle farme har derfor stedse været et hedt politisk emne i Zimbabwe. Fra omkring 2000 førte den tvungne fjernelse af hvide jordejere til store prisstigninger på landbrugsvarer som korn og sukker, og Zimbabwes økonomi kollapsede. Zimbabwe var tidligere en vigtig madeksportør i regionen, men i de sidste år har hungersnød været udbredt på grund af Mugabes jordreformer.

Dette har efterladt den store majoritet af jordløse sorte i en værre forfatning på grund af et katastrofalt fald i produktiviteten, hyperinflation og omfattende arbejdsløshed.

I Zimbabwe er der jernbanenet på totalt 3.700 km. Vejnettet har en total længde på 90.000 km, hvoraf 19 pct. er asfalteret, og der er bygget 7 lufthavne med regulær trafik.

Air Zimbabwe må ikke beflyve EU, fordi selskabet ikke har været I stand til at dokumentere, at de lever op til internationale sikkerhedsregler.