FN-museum i København

Copenhagen, the Danish capital, has been chosen as the site for the future headquarters of a new global UN museum.

The museum will be a physical and virtual communication Centre designed to enlighten the public about the work the UN does around the world.

Aside from helping spread the message about the UN’s work and vision, the museum is also seen as an ambitious construction project that has the potential to strengthen Denmark’s international profile and Copenhagen’s brand as an international tourist destination.

Pipedreams

FN’s tidligere generalsekretær, Ban Ki-Moon, har for nylig været i København for at mødes med potentielle investorer, og sammen med sin forgænger Kofi Annan og nuværende generalsekretær, António Guterres, drømmer han om et museum, som fra grundlæggelsen af FN i 1945, skal fortælle FN-systemets historie.

Det er måske på høje tid for selvom FN i dag har 193 lande som medlemmer (samt Færøerne som associeret medlem) er FN kontroversiel og udskældt. Problemet er, at FN-systemet er en sammensat og kompleks størrelse, og det er ikke altid muligt at afgøre, hvad kritikken går på.

Organisationer i FN-familien

Udover selve FN i New York (Generalforsamlingen, Sikkerhedsrådet, Det økonomiske og sociale råd (ECOSOC), Formynderskabsrådet, Sekretariatet – Den internationale domstol ligger i Haag i Holland), er IMF, The International Monetary Fund, Verdensbanken, The World Bank, og 13 andre uafhængige organisationer kendt som “specialized agencies” knyttet til FN gennem samarbejdsaftaler. Disse organisationer, herunder WHO, World Health Organization, og Den Internationale Luftfartsorganisation, The International Civil Aviation Organization, er selvstændige organisationer etableret ved mellemstatslige aftaler. De har vidtrækkende arbejdsområder indenfor økonomi, sociale forhold, kultur, uddannelse, sundhed og andre områder. Nogle af organisationerne som f.eks. ILO, The International Labour Organization og UPU, The Universal Postal Union, er ældre end selve FN.

Desuden er der 35 programmer, fonde og underorganisationer med specielle ansvarsområder – som UNHCR, The Office of the UN High Commissioner for Refugees, UNDP, The UN Development Programme og UNICEF, The UN Children’s Fund – der rapporterer direkte til FN’s Generalforsamling eller til det Det økonomiske og sociale råd, The Economic and Social Council – ECOSOC.

Alle disse organisationer med deres egne styrende organer, budgetter og sekretariater indgår i FN-familien eller det der omtales som FN-systemet.

Selvstændige organisationer, der indgår i FN-systemet omfatter: FAO (Food and Agriculture Organization of the UN), IAEA (International Atomic Energy Agency), ICAO (International Civil Aviation Organization), IFAD (International Fund for Agricultural Development), ILO (International Labour Organization), IMF (International Monetary Fund), IMO (International Maritime Organization), ITU (International Telecommunication Union), UNESCO (UN Educational, Scientific and Cultural Organization), UNIDO (UN Industrial Development Organization), UPU (Universal Postal Union), WHO (World Health Organization), WIPO (World Intellectual Property Organization), WMO (World Meteorological Organization), World Bank Group, WTO (World Tourism Organization).

FN-systemet som helhed – dvs. sekretariatet i New York, kontorerne rundt om i verden, samt særorganisationerne og FN-programmer og -organisationer – beskæftiger over 50.000 mennesker, og det ordinære budget alene for selve FN er for 2018-2019 på 5,4 mia. dollars. FN’s 193 medlemslandenes medlemsbidrag er baseret på en formel, hvor især BNP har vægt.

Kritikken

Medlemslandene kan alle tilslutte sig de overordnede formål med FN-systemet: at sikre international fred og sikkerhed, økonomisk og social udvikling, og menneskerettigheder og ligestilling. Men, men – FN’s har siden etableringen i 1945 også haft kroniske problemer med korruption, bureaukrati og galopperende udgifter.

Med årene er FN’s dårligdomme ikke blevet mindre, men selv de største kritikere har tidligere erkendt, at hvis FN-systemet ikke fandtes måtte vi formentlig opfinde det. Der har faktisk været forslag om, at man helt skrottede FN og skabte en ny, mindre og mere effektiv organisation. Argumentet har været, at det FN vi kender i dag, har alle de dårlige tegn på en aldrende organisation – for store faste udgifter, for meget infrastruktur og for meget korruption. Den eneste måde at løse problemet, er at skrotte organisationen og starte forfra.

Problemet er, at en væsentlig del af kritikken kommer fra den absolut største donor – USA. Præsident Donald Trump har i FN’s Generalforsamling sagt, at FN aldrig har “nået sit fulde potentiale” på grund af “bureaukrati og dårlig forvaltning”.

Trump er ikke den eneste, der har kritiseret FN for at være ineffektiv og argumenteret for, at institutionen er forældet og overflødig. Andre har hævdet at FN stadig er yderst vigtig for at bevare fred og stabilitet i verden.

Trump opfordrede alle medlemslande til ”at have modet til at se realiteterne i øjnene, erkende at tiden ikke er til business as usual, og opgive positioner og metoder, der havde vist sig ikke at fungere”.

Trump har også givet udtryk for, at efter hans opfattelse ydede ikke alle medlemslande deres rimelige andel, og at en væsentlig byrde uretfærdigt hvilede på USA: “Vi skal sørge for, at ingen medlemsstater skal bære en uforholdsmæssig stor del af byrden, det være militært eller økonomisk. Vi kræver også, at alle fredsbevarende missioner har klart definerede og verificerbare resultatmål.”

Donald Trump havde faktisk under den amerikanske præsidentkampagne talt for nedlæggelsen af FN, men har siden valget talt om USA fremadrettet vil være ”partner”. Det lykkedes for USA under forhandlingerne om budgettet for 2018-2019 at få budgettet reduceret med 5 pct. til 5,4 mia. dollars.

USA har desuden trukket sig fra Paris-aftalen om klima og tilbageholdt betalingen til en række klimarelaterede FN-programmer.

Andre end USA har stillet spørgsmål ved FN’s evne til at sikre international fred og sikkerhed, økonomisk og social udvikling, og menneskerettigheder og ligestilling.

Er FN uden betydning?

I de seneste internationale kriser – den syriske borgerkrig, ISIL’s indflydelse, den russiske annektering af Krim og invasion i det østlige Ukraine og flodbølgen af mennesker, der skyller op på græske og italienske kyster, drevet af volden i Syrien og håbløsheden i Afrika – for slet ikke at nævne de talløse konflikter i Yemen, Afrika, forholdene i det Sydkinesiske hav, håndteringen af atomvåben i Nordkorea og Iran – spiller FN stort set ingen rolle.

Desværre er EU samtidig stivnet i konkurrerende nationalisme, der truer unionens grundlæggende ideer. Derfor har EU ikke været i stand til at kompensere for den manglende FN-indsats gennem enighed om en levedygtig planer for at håndtere flygtningekrisen og de økonomiske udfordringer i Sydeuropa.

Det skal retfærdigvis siges, at FN ikke er enestående. Andre internationale institutioner svigter også og udstiller svaghederne ved de internationale overenskomster og aftaler, der blev etableret efter anden verdenskrig netop for at forebygge sådanne kriser eller løse dem, når de var en kendsgerning. Den regelbaserede internationale orden er i fare, multilaterale aftaler er ikke længere mulige og det internationale anarki truer.

Når det kommer til krig og fred, har FN demonstreret sin impotens, men også betydningen af IMF, Verdensbanken og Verdenshandelsorganisationen, WTO, er svindende.

Reformbestræbelser

Danmark har sammen med de øvrige nordiske lande en lang tradition for at være aktive i arbejdet med at reformere FN. Vi har sammen arbejdet for at styrke FN’s fredsbevarende operationer og andre dele af FN’s arbejde. Tilbage i 1990’erne deltog vi i flere nordiske FN-reformprojekter med særlig vægt på det økonomiske og sociale område.

Efter de koordinerede al-Qaeda terrorangreb mod USA den 11. september 2001, krigen i Afghanistan i oktober 2001 og USA’s enegang – sammen med en koalition af frivillige lande, bl.a. Danmark – i krigen i Irak fra marts 2003, prøvede FN’s daværende Generalsekretær Kofi Annan i perioden 2003-06 at genoprette FN’s troværdighed og rolle som det naturlige organ for international sikkerhedspolitik.

Generalsekretæren erkendte, at FN er nødt til at kunne reagere på de nye former for trusler som kommer fra terrorist-netværk og stater, der enten støtter terrorister eller truer freden. En antiterror-konvention er blot et af mange tiltag, som skulle gennemføres for at genoprette FN’s rolle. Der skulle også indføres et sæt spilleregler for, hvordan FN kunne foretage præventive angreb og der skulle laves nye regler for FN’s menneskerettighedskommission, så lande, der bryder menneskerettigheder, ikke længere kan blive medlemmer. FN har lidt ubodelig skade på sin troværdighed ved at give lande som Libyen, Sudan, Saudi Arabien og Syrien plads i kommissionen. I lyset af skandalen om svindel med FN-penge i olie-for-mad-programmet i Iraq, skulle der også være bedre kontrol med økonomien.

Danmark var stadig sammen med de øvrige nordiske lande aktive og støttede op om de reformprocesser Kofi Annan igangsatte.  Der skete visse justeringer indenfor menneskerettigheder, til nye strukturer for FN’s fredsopbyggende indsats, større samarbejde og integration af det samlede FN-systems indsatser på landeniveau og – i 2010 – til etableringen af organisationen UN Women.

Der er også mange, der håber, at Millenniumudviklingsmålene, der blev vedtaget i 2015, har levetidsforlænget FN. Med målene er der i hvert fald skabt en 15-årig global ramme for landenes kollektive bestræbelser for at reducere sult og hæve sundhedsstandarderne.