Bjergsomme biskopper

I kirkelige kredse er der opstået debat om den passende længde af en biskops embedsperiode. Debatten er opstået fordi nogle undrer sig over biskoppernes håndtering af de “sager”, der til stadighed martrer Folkekirken. Senest har biskop Marianne Christiansen inadækvate ledelsesadfærd i forhold til sognestridighederne i Holbøl og Ulkebøl og tidligere biskop Lise-Lotte Rebels kritisable håndtering af en præstesag ved Messiaskirken i Gentofte givet anledning til stor opmærksomhed.

Det har dog også vakt undren, at Peter Fischer-Møller fortsat er biskop over Roskilde Stift, eftersom samtlige bispekandidater under valgkampen i 2008 tilkendegav, at de ville træde af som biskopper efter 10 år.

Peter Fischer-Møller erkender, at han nok svarede ja til spørgsmålet om han ville fratræde efter 10 år, men at han ikke fandt, at dette spørgsmål var vigtigst. En af Fischer-Møllers modkandidater, domprovst i Helsingør Steffen Ravn Jørgensen, anfører, at det er tænkeligt, at bispevalget var faldet anderledes ud, såfremt Fischer-Møller ikke havde samtykket i at gå efter 10 år. Sagen viser, at man ikke nødvendigvis kan regne med, at løfter før et valg i den danske Folkekirke, vil blive indfriet efter valget.

Interesse for at komme til fadet

Selvom embedet som biskop er ganske velaflagt, krævede biskoppernes fagforening, Præsteforeningen, ved forårets overenskomstforhandlingerne en lønstigning på 77.415 kroner. Kirkens biskopper ønskede at få mere end de cirka 973.000 kroner, de i gennemsnit årligt tjener, inklusive tillæg og pension. Biskoppernes fagforening, Præsteforeningen, havde derfor ved overenskomstforhandlingerne krævet at biskopperne i de fem største stifter blev rykket op fra lønramme 39 til lønramme 40. Det ville ifølge Præsteforeningens oplysninger have medført en stigning på 77.415 kroner.

Overenskomstaftalen sikrede lønforhøjelse til Folkekirkens præster, mens biskopperne fik en lang næse

Overenskomstaftalen på det statslige område sikrer, at landets omkring 2200 præster er omfattet af den generelle lønforbedring på 8,1 procent over de næste tre år. Men præsterne vil også nyde godt af den aftalte regulering af flyttegodtgørelsen i forbindelse med tjenesteboliger.

Til gengæld blev biskoppernes ønske om en lønforhøjelse, der skulle bringe dem på niveau med direktører for offentlige styrelser, ikke imødekommet.

Ikke-medlemmer bidrager til præsters og biskoppers løn

I dag bliver 40 procent af præsternes løn og pension efter en ordning fra 1920 betalt af staten, mens 60 procent bliver betalt af Folkekirkens medlemmer via kirkeskatten. Biskopperne er tjenestemænd, der fuldt ud lønnes af staten, og der følger en tjenestebolig med bispeembedet.

Den nuværende ordning betyder altså, at personer, som ikke er medlemmer af Folkekirken, også er med til at betale præsternes og biskoppernes løn.

Samlede omkostninger på 9 milliarder kr.

Der er ti biskopper i Danmark, der er øverste myndighed i 10 stifter, der igen er opdelt i 2169 sogne. Omkostningerne til biskopper, 2.200 præster og de mere end 100.000 (ingen kender det nøjagtige antal!), der får løn eller honorar i Folkekirken, er årligt på over 9 milliarder kr. Bortset fra det skatteyderbetalte statstilskud på godt 1,2 mia. kr. til dækning af 40 pct. af lønnen til Folkekirkens præster og hele lønnen til biskopperne, betales udgifterne til Folkekirken af medlemmerne over kirkeskatten.

Kirkeskatten

Som medlem af Folkekirken betaler man hvert år mellem 0,43 pct. og 1,30 pct. af den skattepligtige indkomst.

Med en skattepligtige indkomst på 360.000 kr. om året, og bor man i en gennemsnitskommune, hvor kirkeskatten udgør cirka 1 procent, er den årlige udgift til kirkeskatten på 3.600 kr.

Høj medlemsprocent

Selvom mange ikke selv har truffet beslutning om indmeldelse i Folkekirken, men er blevet medlemmer ved forældrenes beslutning om dåb, har enhver jo mulighed for at melde sig ud (og slippe for kirkeskatten). Desuagtet er det et faktum, at pr.1. januar 2016 var 4.387.571 svarende til 76,9 pct. af danskerne medlem af Folkekirken.

Biskopper i den danske folkekirke

Danmark er inddelt i 10 stift, der tidligere blev kaldt bispedømmer.Den grønlandske kirke fik i 1993 status af selvstændigt stift i den danske folkekirke. Siden 2009 hørte den dog lovmæssigt og finansielt under Grønlands Selvstyre.Færøerne har tidligere været et stift i den danske folkekirke, men i 2007 blev den færøske folkekirke oprettet. Den færøske biskop deltager dog fortsat ved folkekirkens bispemøder.

Fyens Stift

Tine Lindhardt, født 1957. Cand.theol.  i 1984 fra Aarhus Universitet. Biskop siden 2012. Haderslev Stift

Marianne Christiansen, født 1963. Cand.theol. i 1992 fra Aarhus Universitet. Biskop siden 2013.

Helsingør Stift

Lise-Lotte Gauger Rebel, født 1951. Cand.theol. i 1978 fra Københavns Universitet. Biskop siden 1995.

Københavns Stift

Peter Skov-Jakobsen, født 1959. Cand.theol. i 1993 fra Københavns Universitet. Biskop siden 2009. Lolland-Falsters Stift

Marianne Gaarden, født 1964. Cand.theol. med sidefag i retorik i 2005 fra Københavns Universitet. Biskop siden 2017. Ribe Stift

Elof Westergaard, født 1962. Cand.theol. i 1991 fra Aarhus Universitet. Biskop siden 2014. Roskilde Stift

Peter Fischer-Møller, født 1955. Cand.theol. i 1983 fra Københavns Universitet. Biskop siden 2008. Viborg Stift

Henrik Stubkjær, født 1961. Cand.theol. i 1990 fra Aarhus Universitet. Biskop siden 2015. Aalborg Stift

Henning Toft Bro, født 1956. Cand.theol. i 1985 fra Aarhus Universitet. Biskop siden 2010.

Aarhus Stift

Henrik Wigh-Poulsen, født 1959. Cand.theol. i 1989 fra Aarhus Universitet. Biskop siden 2015.