Politisk krise på Færøerne

Krisen fortsætter for det færøske Landsstyre, som endnu ikke har fundet et flertal for en vigtig fiskerireform.

Baggrunden er, at Færøsk økonomi er inde i en højkonjunktur, der især drives af den positive udvikling i den altdominerende fiskesektor. Eksportindtægterne fra opdrættet laks, der i øjeblikket afregnes til høje priser, er meget betydelige, og samtidig er fangsterne gode i fiskeriet.

Landsstyrets forslag til fiskerireform

Den færøske landsstyrekoalition bestående af Javnaðarflokkuri/Socialdemokraterne, Tjóðveldi/Republikanerne og Framsókn med lagmanden, socialdemokraten Aksel V. Johannesen, i spidsen, fremsatte allerede den 22. maj 2017 et forslag om reform af reguleringen af fiskeriet.

Baggrunden var dels, at det hidtidige reguleringssystem baseret på tildelingen af fiskedage fandtes utidssvarende, og dels ønsket om, at de overnormale profitter og indtjening i fiskerierhvervet i højere grad skulle komme hele samfundet til gode.

Landsstyrets forslag følger tre hovedprincipper:

·         Uddeling af kvoter skal være markedsbaseret

·         Biologisk baseret forvaltning af fiskebestande

·         Alle fiskerettigheder skal være færøsk ejede.

At fiskerirettigheder skal udloddes på markedsbaserede vilkår, betyder, at en del af kvoterne sælges på auktion. Dermed kan landskassen få en større andel af ressourcerenten, der hidtil i for høj grad er kapitaliseret i overnormale profitter og lønninger til en begrænset gruppe i det færøske samfund.

Hidtil er bl.a. reguleringen af bundfisk sket ved at tildele fiskedage, dvs. antal dage, hvor skibene kan fiske frit inden for et bestemt område. Det gør det ifølge landsstyret vanskeligt at opretholde en forsvarlig forvaltning af fiskebestandene for bundfisk. Systemet med fiskedage foreslås derfor ændret til kvoter baseret på biologisk rådgivning.

Den nuværende fiskerilovgivning tillader en udenlandsk ejerandel på 67 pct. af egenkapitalen. Landsstyret foreslår, at rederierne i fremtiden skal være 100 pct. færøsk ejet, hvilket vil sige, at virksomheden skal have været hjemmehørende på Færøerne i mindst fem år. Der vil ikke være begrænsninger af udenlandsk finansiering af fiskefartøjer mv.

Regeringskrise

Der kunne imidlertid ikke opnås enighed i Lagtinget inden sommerferien, så forslaget faldt. Landsstyret genfremsatte reformforslaget den 14. september med nogle justeringer, der skulle imødekomme den interne modstand i Landsstyrekoalitionen.

Forslaget om fiskerireform har været førstebehandlet i Lagtinget og ligger nu i erhvervsudvalget. Erhvervsudvalget har imidlertid endnu ikke afgivet betænkning, fordi to medlemmer af Lagtinget fra Aksel V. Johannesen eget socialdemokratiske parti, meddelte, at de ikke kunne stemme for reformen. Det forlyder, at der især er modstand mod reformens auktionsdel, hvor det frygtes at kvoterne koncentreres hos de mest kapitalstærke dele af færøsk fiskeri.

Derved mistede Landsstyret, der oprindelig havde 17 medlemmer, flertallet i Lagtinget med i alt 33 medlemmer.

Belastning for Landsstyret

Sagen er meget belastende for især lagmand Aksel V. Johannesen og Javnaðarflokkuri/Socialdemokraterne. De gik til valg på fiskerireformen, som er fremlagt, og alligevel er det endt med at falde til jorden.

Samtidig er der et tidspres, fordi de nuværende fiskeritilladeler udløber ved slutningen af året.

Det har givet anledning til spekulationer på Færøerne om der vil blive udskrevet valg, hvis det ikke lykkedes for Aksel V. Johannesen at få vedtaget reformen.

Foreløbig har der været forhandlet med Centerpartiet om støtte til fiskerireformen og eventuel deltagelse i Landsstyrekoalitionen. Disse forhandlinger brød imidlertid hurtigt sammen.

En anden mulighed er, at forlænge de hidtidige tilladelser og udsætte fiskerireformen eller dele af reformen. Det er selvfølgelig også en mulighed, at man ændrer reformforslaget således at der kan opnås tilslutning fra alle 17 medlemmer i koalitionen.

Valg er sidst udvej

Javnaðarflokkuri/Socialdemokraterne står ifølge opinionsmålinger til en betydelig afklapsning, hvis der afholdes valg nu, og derfor antages det at Aksel V. Johannesen vil gøre alt for at undgå den udgang.

Ikke desto mindre holdt de to store borgerlige oppositionspartier, Sambandspartiet og Folkeflokken, landsmøder i sidste weekend, hvor der på programmet var forberedelse til valg.

Gunstig økonomisk situation på Færøerne

Når der ses bort fra de politiske problemer, er Færøerne inde i en højkonjunktur, der især drives af den positive udvikling i fiskesektoren. Indtægterne fra opdrættet laks er meget betydelige, og samtidig er fangsterne gode i fiskeriet. Samtidig er ledigheden på Færøerne lav, og især byggeriet mangler arbejdskraft.

Finanspolitikken på Færøerne bør efter Nationalbankens opfattelse strammes. Tidligere tiders kroniske underskud på de offentlige budgetter er ganske vist vendt til overskud i Landskassen, men forbruget og investeringerne i kommunerne er fortsat for høje.

Beskæftigelsen er høj og der er overhængende risiko for overophedning af økonomien. Nationalbanken mener derfor, at Landsstyret og kommunerne bør overveje at udskyde dele af de offentlige investeringer.

Højere økonomisk vækst på Færøerne

Den økonomiske vækst på Færøerne er væsentlig højere end i Danmark. Búskaparráðið – Fær­øernes Økonomiske Råd har vurderet at væksten i BNP i 2016 var på 6,8 pct. og i indeværende år forventes en vækst på 6 pct.

Væksten i produktionen på Færøerne har siden finanskrisen været højere end i Danmark, og produktionen pr. indbygger på Færøerne nåede i 2015 næsten op ved siden af den danske. Dertil kommer et positivt bidrag fra lønindkomster fra personer, der bor på Færøerne, men arbejder i udlandet (inkl. Danmark) på 700-800 mio. kr. Endelig er der overførsler på ca. 800 mio. kr., der især stammer fra tilskuddet på 642 mio. kr. fra den danske stat.

Større indkomster på Færøerne

Den enkelte af de 49.864 indbyggere på Færøerne har rådighed over en bruttonationalindkomst, der ligger væsentligt over den danske disponible BNI i 2015 på omkring 364.000 kr.

På Færøerne var den disponible BNI allerede i 2015 på godt 370.000 kr. og må i 2017 vurderes at ligge på omkring 425.000 kr., mens den disponible bruttonationalindkomst i Danmark stagnerer.

Årsagen er som nævnt den stærke økonomiske vækst på Færøerne som følge af de gode tider for fiskeri og fiskeopdræt – sammenholdt med den økonomiske stagnation i Danmark. Tilskuddet fra den danske stat og nettolønindkomst fra personer, der arbejder i udlandet, men bor på Færøerne, kommer oveni.

Krisen i 1992-93

Den økonomiske situation på Færøerne er meget langt fra situationen, da gældskrisen ramte Færøerne i begyndelsen af 1990’erne.

Allerede i slutningen af 1980’erne blev det påpeget, at et massivt overforbrug gennem den økonomiske politik på Færøerne og en alt for stor gældsætning, indebar store risici.

Gældsætningen, blev desværre intensiveret, da den danske regering ubesindigt satte realkreditloven i kraft på Færøerne.

Først da den økonomiske krise ramte banksektoren, og den første færøske bank stod over for en konkurs i oktober 1992, blev der reageret. Krisen var på det tidspunkt under kraftig udvikling. Produktionen på Færøerne var allerede faldet drastisk og i begyndelsen af 1993 var den økonomiske udvikling på Færøerne på vej ind i totalt kollaps. I virkeligheden den mest omfattende økonomiske krise, noget vestligt samfund har oplevet i nyere tid med direkte fald i produktion og indkomst, konstant stigende arbejdsløshed, udvandring og en udlandsgæld på 8 mia. kr.

Først i juni 2008 kunne regeringen og Færøernes landsstyre med en ny aftale lukke et smertefuldt kapitel i Rigsfællesskabet, endeligt afslutte banksagen og tilbageføre det fulde ansvar for den økonomiske politik til Færøernes hjemmestyre.

Bør regeringen blande sig?

Det er Færøernes Landsstyre og Lagtinget i Torshavn, der i henhold til hjemmestyreloven fra 1948 og aftalen i 2008, suverænt har ansvaret for den økonomiske politik og erhvervspolitikken, herunder fiskeriet på Færøerne. Det bør dog ikke afskære den danske regering fra overfor Landsstyret at understrege Nationalbankens anbefalinger vedrørende styringen af de offentlige udgifter på Færøerne.

Det er også et spørgsmål, om ikke tiden er inde til at opdatere den aftale, der ligger bag det årlige statslige bloktilskud til Færøerne på 642 mio. kr.

Det er snart 30 år siden, at regeringen og Færøernes Landsstyre den 9. marts 1987 indgik en aftale om en tilskudsreform, der konverterede en lang række tilskud på områder, der ikke var overtaget af hjemmestyret som særanliggender, til et samlet bloktilskud.

Når den disponible bruttonationalindkomst pr. indbygger på Færøerne ligger væsentligt over niveauet i Danmark, og når Færøernes Landsstyre kan tillade sig offentlige investeringer og forbrug på et niveau, der ligger uden for det økonomiske råderum i Danmark, burde det være muligt at finde forståelse for nødvendige justeringer.