Folkemødet – lobbyisternes og bureauernes Roskilde

Folkemødet i Allinge på Bornholm starter torsdag den 15. juni 2017. Mødet lagde ud i 2011 med omkring 10.000 gæster. Siden er politikfestivalen i Allinge vokset betydeligt og bliver kaldt både ”journalisternes og politikernes fætterkusinefest” og ”djøfstortion”. Men det er især lobbyisterne og kommunikationsbureauerne, der har grebet chancen for at tjene kassen og påvirke i retning af de særinteresser, de arbejder for – til 100.000 kroner i timen!

Publikumsrekord

I 2016 var der publikumsrekord med op mod 100.000 gæster og 3000 forskellige events.

Folkemødet 2016 på Bornholm 16. – 19. juni 2016 blev ifølge arrangørerne afviklet i god ro og orden. På trods af kraftig regn især fredag den 17. juni blev det, der er på det, der er kaldt Danmarks største politiske festival, gennemført næsten 3000 forskellige events. Alt hvad der kan krybe af offentlige og private organisationer, regioner, kommuner m.v. bevilger hvert år sig selv en uge på Bornholm. Over de 4 dage kan meningsløse skatteyderbetalte institutioner afholde selvfede arrangementer, hvor de få interesserede ved selvsyn kan lade sig overbevise om institutionernes tvivlsomme værdi for skatteborgerne.

Knap 100.000 gæster var i løbet af Folkemødet i 2016 i Allinge og alene lørdag den 18. juni var der 40.000 besøgende. Sidste år blev der med det såkaldte Civilting skabt en ny ramme for de helt små foreninger og organisationer, som er baseret på frivillighed og med begrænsede økonomiske midler. For at give disse foreninger mulighed for at komme til orde på Folkemødet, fik de gratis mødetid i Civiltinget. Det har været nødvendigt, hvis Folkemødets folkelige præg skulle bevares.

Big Business

Seancen har nemlig udviklet sig til big business, hvor en lille håndfuld af københavnske kommunikationsbureauer for skyhøje vederlag styrer ”festen”, mens kendisser som Clement Kjærsgaard i et hektisk, men givtigt bijobberi styrter fra arrangement til arrangement.

Hvor det er forståeligt, at virksomheder som energiselskabet E.ON med blakkede ry har behov for at vise den ”pæne side” og er parat til at betale, er det mærkeligt, at offentlige institutioner hopper på markedsføringsvognen. Kommuner, regioner, ministerier og offentlige myndigheder og institutioner burde have politisk veldefinerede opgaver, som der ikke burde være behov for at ”sælge” til skatte borgerne. Samtidig får vi ustandselig indtryk af, at de pågældende institutioner er spændt til bristepunktet og gennemgående frister en kummerlig tilværelse uden tilstrækkelige økonomiske midler til at løfte de tunge opgaver.

Ikke desto mindre er offentligt ansatte embedsmænd og kommunalpolitikere nogle af de mest aktive deltagere i Folkemødet. Hvert år koster den store fest og netværks-mødet for bureaukrat-eliten mange millioner kroner, betalt af de danske skatteydere.

Frådseri med offentlige midler

En hjemmeside har kortlagt en lille del af forbruget. I 2015 brugte Region Hovedstaden f.eks. 602.000 kroner eksklusiv moms på regionens deltagelse. I beløbet indgik både lejen af et helt badehotel til 97.000 kroner samt 3.000 muleposer med regionens logo til uddeling blandt andre bureaukrater.

Region Midtjylland kunne også være med. Ved Folkemødet sidste år bestod regionens delegation af i alt 52 deltagere, som blev sendt over til Bornholm i et chartret fly. Den samlede regning blev på 375.000 kroner. På hjemmesiden og i en netop udkommet bog kan den interesserede skatteborger finde andre eksempler på den uhyrlige omgang med skatteborgernes penge.

Region Nordjyllands deltagelse i den politiske festival på Bornholm kostede i 2016 de nordjyske skatteydere 220.667,5 kroner.

Danmarks Radio

Danmarks Radio har opgjort det offentlige forbrug på Folkemødet i 2016 til 48,2 millioner kroner. Politiet brugte 24,1 millioner kroner, Kommunerne brugte 6,0 millioner kroner, Uddannelsesinstitutioner brugte 4,5 millioner kroner, Regionerne bruger 2,4 millioner kroner, Ministerierne brugte 0,7 millioner kroner pg Andre offentlige instanser brugte 10,5 millioner

Opgørelsen undervurderer det faktiske forbrug, hvor lønudgifter f.eks. ikke altid er medtaget. Desuden er en lang række offentlige institutioner, der ikke er omfattet af offentlighedsloven, ikke med i undersøgelsen. Det er eksempelvis myriaden af kommunale forsyningsselskaber og Danmarks Radio, der i 2017 sender 138 mand til Bornholm.

Desuden er der mange offentlige penge i eksempelvis humanitære organisationer og partier, hvor der heller ikke er adgang til aktindsigt.

Slag i ansigtet på skatteborgerne

Derfor er de reelle udgifter for det offentlige langt højere. Mens Folkemødet er en fest, hvor politikere hopper og springer for lobbyister og kommunikations- og mediefolk skal vi ikke i al festivitassen glemme, at frådseriet samtidig er et slag i ansigtet på skatteborgerne.