Udfordringer i udlændingepolitikken

Mette Frederiksen arbejder intenst på at bringe Socialdemokratiet i position til regeringsmagten efter næste Folketingsvalg. I udlændingepolitikken har partiet har taget bestik efter danskernes holdninger, og de senere års socialdemokratiske kursskifte, der har bragt S på stort set samme linje i udlændinge- og asylpolitikken som regeringspartierne og Dansk Folkeparti, står ved magt.

Mette Frederiksen har klart tilkendegivet, at den politik kommer S ikke til at fravige, selv om især de Radikale, Alternativet og Enhedslisten er uenige og ønsker at rulle de mange stramninger tilbage.

Det skal blive spændende at følge det socialdemokratiske regeringsprojekt, når partierne i rød lejr ikke kan blive enige om udlændingepolitikken.

Man kunne starte med at spørge oppositionspartierne hvad de vil gøre for at forhindre opbygningen af skyggesamfund, helt uden for danske myndigheders rækkevidde.

Asylansøgere forsvinder efter afslag på dansk asyl

I Sverige er der stor opmærksomhed på 12.000 afviste asylansøgere, der er efterlyst. Opmærksomheden er skærpet efter det er kommet frem, at det var en afvist asylansøger fra Usbekistan, der stod bag det morderiske lastbilangreb i Stockholm i begyndelsen af april.

Ifølge Rigspolitiet er knap 1600 afviste asylansøgere i løbet af bare de sidste 18 måneder forsvundet fra de danske myndigheders radar. Også tidligere er der hvert år forsvundet hundredvis af afviste asylansøgere, men efter 18 måneders forsvinden bliver de slettet fra politiets system. Det vides således ikke hvor mange afviste asylansøgere, der i alt befinder sig illegalt i Danmark.

De afviste asylansøgere skulle egentlig have været sendt retur til deres hjemland, fordi de havde fået afslag på asyl og dermed ophold i Danmark, men før de blev sendt hjem, forsvandt de fra det asylcenter eller udrejsecenter, som de boede på.

Udover de forsvundne 1600 afviste asylansøgere kommer ca. 3.300 asylansøgere, som endnu ikke har fået afgjort deres sag, men som politiet ifølge DR.dk heller ikke ved, hvor er, og derfor har kategoriseret som ”eftersøgt/skønnet udrejst”. Det er mennesker, som har indgivet en ansøgning om asyl, men herefter er holdt op med at melde sig på det asylcenter, som de er blevet placeret på.

Skyggesamfund

I forvejen lever mange tusinde udlændinge som illegale indvandrere i Danmark. Ifølge Rockwool Fondens seneste estimat fra august 2016, drejer det sig om ca. 18.000 mennesker. Mens der i 2007 især var tale om illegale indvandrere fra de østeuropæiske lande, er der i dag forholdsvist flere fra lande som Irak, Syrien og Afghanistan, således at typiske flygtningeproducerende lande udgør godt halvdelen af det samlede antal illegale indvandrere i Danmark.

Myndighederne forsøger faktisk at få de afviste asylansøgere til at forlade landet. Blandt de nyeste ”motivationsfremmende foranstaltninger” redskaber er etableringen af udrejsecenter Kærshovedgård på den jyske hede. Her placeres afviste asylansøgere, som nægter at forlade landet, stort set isoleret fra omverdenen med meldepligt og adgangskontrol, men i øvrigt intet andet at foretage sig. Den ”utålelige” tilværelse skal ifølge regeringen motivere dem til alligevel at rejse hjem.

Derudover har politiet fået øgede beføjelser til at frihedsberøve asylansøgere for at sikre, at de ikke forsvinder eller går under jorden, før en planlagt udsendelse gennemføres.

Problemet er at de afviste asylansøgere også undviger fra Kærshovedgård. Ritzau kan den 26. april oplyse, at ud af 326 afviste asylansøgere med opholdspligt på Kærshovedgård er 146 pr. 17. april 2017 efterlyst af politiet, fordi man ikke ved, hvor de opholder sig. 

Derudover er otte ud af 33 afviste asylansøgere med opholdspligt på udrejsecenteret Sjælsmark forsvundet og ligeledes efterlyst.

I et velordnet CPR-samfund som det danske er det en ubehagelig situation, at der eksisterer en skyggebefolkning på størrelse med en lille provinsby. Myndighederne har ingen kontakt med disse individer, der må antages at leve af sort arbejde og kriminalitet. Det er en ringe trøst, at internationalt betragtet har problemet ikke et stort omfang. I sydeuropæiske lande og i USA er problemet trods alt langt større.