Folkeafstemning i Tyrkiet

Folkeafstemningen om en ændring af Tyrkiets forfatning afholdes i Tyrkiet søndag den den 16. april 2017.

Undertiden beskrives folkeafstemningen nærmest som Recep Tayyip Erdogans egenhændige overgreb på den sagesløse tyrkiske befolkning. Kendsgerningen er, at folkeafstemningen i lighed med den nylige forfatningsafstemning i Italien afholdes efter en normal parlamentarisk procedure, hvor Tyrkiets parlament forudgående med 339 stemmer har godkendt forfatningsforslaget. Der krævedes 330 stemmer (3/5) ud af parlamentets 550 pladser, for at vedtage forslaget. Erdogans parti, regeringspartiet AKP, råder selv over 316 pladser.

Ændringerne

Hvis forslaget, der omfatter 18 ændringer i forfatningen, vedtages får præsidenten ubetinget flere magtbeføjelser. Blandt andet vil præsidenten kunne nedlægge veto mod nye love, kunne udstede dekreter, udnævne ministre, embedsmænd og nøgleposter i det juridiske system og opløse landets parlament, ligesom præsidenten vil kunne sidde i længere tid, men præsidentens embedsperiode vil blive begrænset til to perioder á fem års varighed.

Det skal dog bemærkes, at hvis præsidenten opløser parlamentet, vil det udløse nyvalg til såvel parlament som præsidentpost.

Derudover vil præsidenten få samme ret som den franske præsident til at indføre undtagelsestilstand og parlamentet vil miste sit ret til at godkende og undersøge ministrene.

Præsidenten får desuden visse rettigheder til at etablere føderale, decentrale strukturer.

Parlamentet vil dog kunne undersøge præsidenten eller starte en rigsretssag mod præsidenten, hvis der er et flertal for det.

Derudover vil antallet af parlamentarikere stige fra 550 til 600.

Præsidentiel republik?

Iagttagere har karakteriseret valget som et spørgsmål om at ændre Tyrkiet fra en parlamentarisk til et præsidentiel republik. Det har givet anledning til bekymring, at mere udøvende magt koncentreres hos præsidenten, mens parlamentets kontrolfunktion på visse områder svækkes. Et ja ved afstemningen vil formalisere den de facto tilstand vi allerede kender i dag – det tyrkiske præsidentembede er allerede under den gældende forfatning ganske magtfuldt.

Et nej vil på den anden side være ensbetydende med en folkelig afvisning af  Recep Tayyip Erdogans ønsker om gennemgribende reformer.

Tyrkiets præsident har selv argumenteret for at reformerne er nødvendige for at strømline muligheden for faktisk at regere og fremover mindske risikoen for unødigt belastende parlamentariske processer, der historisk har begrænset fremskridt og mulighederne for adækvat handling. Situationer der efter sigende har været baggrunden for flere af de militærkup, der har været i Tyrkiet. Tilhængerne argumenterer med at den tyrkiske præsident fremover vil få samme beføjelser som den amerikanske eller franske præsident.

Et nej vil være en klar afvisning af ønsket om at omdanne Tyrkiet til en præsidentielt republik og det vil endvidere blokere Erdogans forsøg på at sikre sig større beføjelser.

Valgkamp i Europa

Tre millioner tyrkere, bosat i udlandet (5-6 pct. af alle stemmeberettigede), kan stemme ved valget og derfor har tyrkiske politikere haft interesse i at føre valgkamp i andre lande, blandt andet Holland og Tyskland. I Tyskland alene var der planlagt 30 vælgermøder.

Af de europæiske lande bor der flest tyrkiske statsborgere i Tyskland, hvor der er 1,4 mio. registrerede vælgere. Dernæst følger Frankrig (318.000), Holland (246.000), Belgien (133.000), Østrig (108.000), Schweiz (93.000), England (87.000), Sverige (37.000), Danmark (33.000) og Italien (14.000).

Både Holland, Tyskland, Danmark, Schweiz og Østrig har nægtet tyrkiske ministre indrejse. Frankrig har dog givet den tyrkiske udenrigsminister lov til et deltage i et vælgermøde i Metz.

Afgørelsen bliver tæt – de seneste meningsmålinger peger på en lille overhånd til ja-siden med omkring 52 pct. – og det hævdes, at Erdogan betragter balladen med de politiske møder i Holland og Tyskland som en stor fordel.

Erdogan har godt nok udadtil reageret bittert på de tyske og hollandske afvisninger, og endog sammenlignet myndighederne med nazister. Det siges samtidig, at Erdogan – som den populist han er, der nyder at føre ladvognskampagne og være i kontakt med vælgerne – med sin veludviklede sans for folkestemningen har udnyttet de tyske og hollandske afslag til sin egen kampagnes fordel.

Hvad er konsekvenserne af en ja stemme?

Erdogan og tilhængerne af forfatningsforslaget hævder, at et ja ved afstemningen søndag vil kunne bidrage til at Tyrkiet bedre bliver i stand til at håndtere de geopolitiske spændinger står over for nationalt og internationalt, og lige nu syntes der faktisk at være en folkelig klangbund for ændringer i det politiske system.

Kritikerne ad Erdogan har omvendt fordømt Erdogans forsøg på at “tilrane” sig ubegrænsede magtbeføjelser. Der peges på, at Tyrkiet under Erdogan har fængslet et stort antal uafhængige journalister, ligesom det skønnes at omkring 140.000 mennesker efter det mislykkede kupforsøg i 2016 enten er anholdt eller suspenderet fra deres stillinger. Kritikerne peger på at Erdogan er den værst tænkelige  person at betro uindskrænket magt.

Hvad sker hvis udfaldet bliver et nej?

Det vil være et gigantisk personligt nederlag for Erdogan, men næppe indebære store ændringer på kort sigt. Italiens premierminister Renzi trådte tilbage efter at han i december tabte en folkeafstemning om forfatningen, men der er intet der tyder på, at Erdogan ville vælge at træde tilbage. Sammenhængskraften i det tyrkiske samfund derimod, vil i givet fald utvivlsomt blive yderligere udfordret. Man må ikke tage fejl af, at splittelsen i det tyrkiske samfund, attentater, situationen i Syrien/Iraq og presset fra kurdere og radikale islamiske bevægelser allerede har påført Tyrkiets sociale strukturer, institutioner, retsstaten og erhvervsklimaet betydelig skade.

En gennemtrængende stemning af frygt og følelsen af at være omgivet af fjender er efter kyndige iagttageres opfattelse allerede dybt indpodet i det tyrkiske samfund, og uanset udfaldet af folkeafstemningen, må landet imødese en længere periode med økonomiske problemer.