Kristian DitlevJensen i krydsfeltet mellem konservatisme og liberalisme

Den konservative forfatter, den teologistuderende mad- og klummeskribent Kristian Ditlev Jensen skrev for nylig i Berlingske Tidende om liberalismen: “Noget af det værste ved den mest kyniske liberalismes menneskesyn er, at det decideret afstumpede individ hyldes igen og igen.” Og: “Når erhvervslivet averterer efter liberalismens bødler, så er det det, man skal bruge: Folk, der kan eksekvere umenneskelige handlinger – men uden at vise menneskelige følelser.”

Ditlev Jensen har tidligere i dagbladet Børsen delagtiggjort os i hans syn på “alle de nye partier, som truer med at splitte det borgerlige Danmark”, fordi “kampen om laveste fællesnævner er i gang”.  Disse andre partier fik Jensen til “at vågne badet i sved” – hvorefter han med brug af en række farverige adjektiver forklarede, hvorfor netop de punkter, hvor Det Konservative Folkeparti adskiller sig fra de øvrige borgerlige partier, er særligt gode og ordentlige.

Det forekommer, at medieinteressen for Ditlev Jensens nykonservative synspunkter har svækket mandens sunde dømmekraft. I hans opportunistiske iver efter at fremhæve hans egen og Det Konservative Folkepartis ordentlighed på bekostning af de øvrige borgerlige partier, kommer Ditlev Jensen meget tæt på samme udannede dæmonisering af blå blok, som Thorkild Kjærgaards præsterede i hans diabolske debatindlæg i POLITIKEN den 24. august 2016: Stuerene bliver de aldrig i den blå blok.

Ikke mindst Kristian Ditlev Jensens voldsomme aversion mod ”liberale” bidrager til at skabe berettiget tvivl om Det Konservative Folkepartis oprigtighed, når partiet i tide og utide insisterer på ordentlighed: Ligesom bondemanden i eventyret om Store Klaus og Lille Klaus havde aversion mod degne, lider Kristian Ditlev Jensen af den forunderlige sygdom, at han ikke kan tåle at se liberale; kommer der en liberal for hans øjne, bliver han ganske rasende.

Det er sigende, at Otto Brøns-Petersen fra CEPOS og den konservative folketingskandidat Nikolaj Bøgh, der i anledning af Kristian Ditlev Jensens indlæg i Berlingske Tidende, var indbudt til en debat om liberalisme og konservatisme i Radio24syv, overhovedet ikke forholdt sig til Ditlev Jensens rablerier.

Kristian Ditlev Jensens stærke aversion mod liberalismen er egentlig også besynderlig. Ditlev Jensen blev i 2007 folketingskandidat for det nystiftede Ny Alliance, men efter ikke at være blevet valgt, smækkede han med døren, angiveligt fordi han ikke ønskede blokpolitik: “Jeg er ikke borgerlig, jeg har aldrig været det, og jeg bliver det aldrig”, som han udtrykte det.

I det hele taget holder Kristian Ditlev Jensen sig ikke tilbage, men bruger med dødsforagt gerne sig selv: I Berlingske Tidendes kronik den 5.12.2016 skriver den nybagte barnefader: ”Nu kunne nogen måske tro, at jeg er fortaler for druk og hærg. Intet kunne være længere fra sandheden. Faktisk er jeg tørlagt alkoholiker. Ikke sådan i fluevægtsklassen, men i den mere seriøse ende. I årevis har jeg helt undgået alkohol, og jeg går jævnligt til AA-møder for lige at stive mig af”.

Mens Kristian Ditlev Jensen er kilde til forundring, er han utvivlsomt en fremragende historiefortæller. Jeg betvivler ikke, at han – i øjeblikket – virkelig tror på sin egen fortælling. Derfor er det heller ikke rimeligt, at reducere ham til ”madskribent”, som Peter Kurrild – inden han af let forståelige grunde fortrak til Børsen – gjorde i Berlingske Tidende.