Har Danmark interesse i et Hindu-fundamentalistisk Indien?

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt er i spidsen for en større erhvervsdelegation på vej til den indiske delstat Gujarat.

Anledningen til den lange rejse er deltagelsen i en erhvervsmesse, men det egentlige formål er at øge eksporten af fødevarer, søfart og grøn teknologi til Indien.

Selvom danske ministre tidligere har besøgt Indien sammen med repræsentanter for dansk erhvervsliv, er realiteten, at den danske eksport til Indien er meget begrænset og faktisk faldende. Trods intense bestræbelser på at øge afsætningen af fødevarer bl.a. med bistand fra en udstationeret statskonsulent på ambassaden i Delhi, er vareeksporten forsvindende, og det er tjenesteeksporten i form af søtransport, der tegner sig for de væsentligste indtægter.

Der har ligeledes været flere forsøg på at eksportere dansk energiteknologi til Indien, men uden nævneværdigt resultat. I begyndelsen af 1990’erne blev endog etableret en Dansk-Indisk Energikommission. Trods en handlekraftig beslutning om at afholde kommissionens eventuelle møder i Indien i vinterhalvåret og i Danmark om sommeren, er der aldrig kommet noget som helst ud af samarbejdet.

Den faldende danske eksport til Indien skal vurderes på baggrund af en indisk økonomi med årlige vækstrater på omkring syv procent.

Realiteten er imidlertid, at hverken muslimer eller hinduer sætter pris på danske svinekødsbaserede fødevarer, og at man simpelthen ikke har hverken interesse i eller råd til den danske højt besungne grønne energiteknologi. Der er således ingen udsigt til, at rejsen til Indien vil medføre større dansk eksport.

Holck-sagen

Der er tidligere blevet spekuleret i, om den stagnerende eksport også kan have en sammenhæng med sagen om danskeren Niels Holck, der i 1995 med til at kaste våben ned til oprørere i den indiske delstat Vestbengalen.

Efterfølgende forsøgte den indiske stat at få Niels Holck udleveret til strafforfølgelse.

De danske myndigheder imødekom i første omgang ønsket om udlevering. Men Niels Holck gik til domstolene, der afviste anmodningen om udlevering. I december sidste år kom der så en ny anmodning fra Indien om udlevering. En anmodning, som nu behandles af Rigsadvokaten.

Holck-sagen har betydet, at det diplomatiske forhold mellem Danmark og Indien siden 2011 har været under frysepunktet. Danske rejsende til Indien chikaneres med besværlige visumregler og andre obstruktioner, der klart viser hvordan de indiske myndigheder ser på Danmark.

Indien har kun begrænset interesse i Danmark

Indien er et klasseeksempel på et samfund, hvor multikulturelle og multietniske samfundsproblemer, fremstår meget tydeligt. Indien med en befolkning på 1,25 mia. mennesker beskrives undertiden som en kulturel smeltedigel, hvor etnisk, kulturel og religiøs mangfoldighed bliver til ét. Frem til finanskrisen kunne Indien samtidig opvise årlige økonomiske vækstrater på omkring 9 pct. Vestlige firmaer, herunder danske, etablerede datterselskaber i Indien og søgte at drage fordel af det lave omkostningsniveau, og det relativt høje uddannelsesniveau f.eks. inden for it-teknologi.

Indien har ligeledes foretaget direkte investeringer i it-sektoren i Danmark.

Det er dog ikke uproblematisk at etablere sig i Indien. Den indiske befolkning består af andet end hinduer. Hinduerne udgør cirka 80 pct., men 12 procent er muslimer, cirka to procent kristne og lidt færre sikher og buddhister. Vi taler altså om en betydelig koncentration af muslimer – 150 millioner alene i Indien! Mens det internationale samfund optaget af Islamisk Stat (IS) fremfærd i Syrien og Irak, og Taleban huserer i Pakistan, oplyses det, al-Qaeda planlægger at etablere sig i Indien. Eksperter udlægger meldingen fra al-Qaeda som et forsøg på at markere sig over for muslimer på et tidspunkt, hvor opmærksomheden koncentrerer sig om IS. Uanset baggrunder er det ikke overraskende, at de folkerige muslimske samfund i Indien og omliggende samfund i Bangladesh og Myanmar påkalder sig særlig interesse fra fundamentalistiske bevægelser.

Udredning af dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Regeringen udpegede i 2015 ambassadør i Indien, Peter Taksøe-Jensen, til at forestå en udredning af dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Udredningen motiveredes med behovet for at skabe de bedst mulige rammer for en stærk og sammenhængende dansk udenrigs-, sikkerheds-, forsvars- og handelspolitik. I foråret 2016 fremlagde Taksøe-Jensen hans samlede strategiske bud på, hvilke kerneopgaver Danmark kan og skal løse uden for landets grænser, samt hvordan vi i den forbindelse bedst fremmer danske interesser.

Peter Taksøe-Jensen nyder betydelig respekt i Venstreregeringen og dele af dansk erhvervsliv, og det er formentlig hovedårsagen til at den formentlig resultatløse delegationsrejse overhovedet er kommet i stand.