Solceller – alle energiministres mareridt

Energiminister Lars Christian Lilleholt blev inden weekenden præsenteret for en uventet regning på 4,5 mia. kr. Så meget ville tilskuddene løbe op i hvis uventede ansøgninger om støtte til solcelleanlæg svarende til 1.660 MW på overgangsordningen fra 2015 skal imødekommes.

Redningen af Lilleholt (og statskassen) bliver, at der i forbindelse med Folketingets igangværende behandling af lovforslag L91 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, mandag den 19. december blev fremsat ændringsforslag, der suspenderer overgangsordning fra 2015 om pristillæg til sol.

Baggrunden er, at i 2015 blev ansøgningsproceduren for den hidtidige støtteordning ændret således, at man som ansøger skulle søge om tilsagn, inden man påbegyndte sit projekt. I den forbindelse blev der udarbejdet en overgangsordning. Ordningen skulle sikre de personer, som havde handlet i tillid til den tidligere gældende lov og allerede påbegyndt deres projekt inden 1. juli 2015, men hvor anlægget først er nettilsluttet efter 1. januar 2016, og hvor dette ikke kan tilregnes ejeren af anlægget.

Den oprindelig støtteordningen blev ophævet med virkning fra 3. maj 2016, så de nuværende problemer stammer alene fra de uventet mange ansøgninger om støtte efter overgangsordningen, der i øvrigt ville udløbe med udgangen af året.

Uventet regning på 4,5 mia. kr. til solcelleanlæg

Energinet.dk kunne torsdag den 15. december 2016 meddele Energistyrelsen, at der er modtaget et meget stort antal ansøgninger på overgangsordningen målt i MW. Energistyrelsen måtte derfor den 16. december gå den tunge gang til minister Lars Christian Lilleholt og meddele ham, at hvis alle indkomne ansøgninger blev imødekommet ville det over anlæggendes levetid koste de nævnte 4,5 mia. kr. i statslige pristillæg til elektricitet fremstillet fra solcelleanlæg.

Med ændringsforslaget til L91 bliver overgangsordningen for pristillæg til fremstilling af elektricitet fremstillet ved solcelleanlæg umiddelbart suspenderet for alle ansøgninger, hvor Energinet.dk ikke allerede har truffet afgørelse.

Hasteindgrebet har elementer af lovgivning med tilbagevirkende kraft, og det kan bestemt ikke udelukkes, at der vil blive fremsat betydelige krav om erstatning fra alle de ansøgere, der nu afskæres fra støtteordningen. Eventuel erstatning vil bero på en konkret vurdering, der i sidste ende kan blive underkastet en domstolsprøvelse.

Lidegaards lovsjusk kostede over 5 mia. kr.

Det er langt fra første gang at støtten til solcelleanlæg har skabt problemer. Da den daværende entusiastiske energiminister Martin Lidegaard i 2012 etablerede en ny støtteordning til sol, løb det også løbsk. Tallene fløj dengang frem og tilbage i den betændte sag, men det endte med at regningen for Lidegaard lovsjusk landede på over fem mia. kr.

Lidegaards lukrative støtteordning var startskuddet til et privat solcelleboom uden sidestykke. Ved indgangen til 2012 havde 5.000 danskere et solcelleanlæg, mens 88.000 husstande efter knap 2 år havde solpaneler på taget.

Energistyrelsen forventede dengang, at de private anlæg ville medføre uventede udgifter på 4,8 mia. kroner. Dertil kommer en regning for de store solcelleanlæg på bar mark samt på taget af erhvervsbygninger, som klima- og energiminister Martin Lide­gaards lovsjusk åbnede for i foråret, selv om hans embedsmænd på forhånd havde tændt advarselslamperne. Energistyrelsen vurderede, at alene solcelleparkerne på bar mark kan koste staten mellem 500 mio. kroner og en mia. kroner over de næste ti år. Samlet løb regningen for lovsjusket på solcelleområdet dengang op i mere end fem mia. kroner.

En væsentlig del af milliardregningen blev dengang ”betalt” ved at udskyde en række andre grønne initiativer, der ellers var aftalt ved det fantasifulde energiforlig i marts 2012.

Dengang slap klima- og energiminister Martin Lidegaard uhørt billigt med en næse for at have overset adskillige huller i solcelleloven og fejlinformeret Folketinget. Siden pudsede Statsrevisorerne Rigsrevisionen på sagen for at finde ud af, hvordan hullerne i støttelovgivningen kunne opstå. Selvom den daværende regeringstop med finansminister Corydon i spidsen forsøgte at spænde ben for Rigsrevisionens undersøgelse, blev den gennemført og endte med at koste Energistyrelsens direktør jobbet.