Offentligt-Private-Partnerskaber, OPP

OPP er ikke nævnt i regeringsgrundlaget, men det fremgår, at 3-kløverregeringen ønsker at gennemføre flere samfundsøkonomisk fornuftige investeringer i bedre infrastruktur. Det kan f.eks. være en ny midtjysk motorvej, en havnetunnel i København, en forlængelse af Hillerødmotorvejen og en motorvej til Kalundborg. Af disse projekter foreligger der i dag kun et færdigt beslutningsgrundlag for Kalund­borg-motorvejen. Regeringen vil derfor tilvejebringe et beslutningsgrundlag for de øvrige projekter.

Begrænset økonomisk råderum

Regeringen noterer samtidig, at der i de seneste ti år er igangsat mange nye transportprojekter, og investeringsniveauet derfor er højt. Der er i de kommende år meget begrænset plads til nye store transport­investeringer, hvis der ikke bliver tilvejebragt flere midler til investeringer. Regeringen ønsker derfor i forbindelse med de politiske forhandlinger om løsning af udfordringer­ne frem til 2025 at finde et grundlag for at øge rammen for de offentlige investeringer. Regeringen vil samtidig undersøge mulighederne for hel eller delvis brugerfinansiering af konkrete nye infrastrukturprojekter.

Når regeringen skriver, at der er ”meget begrænset plads” til nye store transportinvesteringer må man gå ud fra, at budgetloven og overholdelsen af EU’s stabilitets- og vækstpagt sætter snævre rammer for de offentlige udgifter. Man må endvidere gå ud fra, at store offentlige investeringers effekt på aktivitet og beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren, sætter begrænsninger på hvad der kan tillades af ekspansive offentlige tiltag.

Foruroligende OPP-interesse

Det er på den baggrund mildest talt foruroligende, at både den tidligere og den nuværende transportminister gennem de seneste måneder haft flere drøftelser med både pensionskasser og kommuner om muligheden for at bygge ny infrastruktur ved hjælp af OPP-projekter, altså Offentligt-Private Partnerskaber.

Det er tvivlsomt, at trafikminister Ole Birk Olesen forstår rækkevidden, men hvis han havde magt som han har agt, ville det stensikkert føre til et øget pres for at få udvidet mulighederne for OPP-projekter i strid med skatteborgernes interesser. OPP fremstilles ofte som en finansieringsmodel, der sikrer en effektiv og kreativ opgaveløsning. Realiteten er, at OPP slører de reelle offentlige gældsforpligtelser og snyder skatteborgerne.

I de overvejelser, der allerede er i fuld gang, taler man om en mulig model, hvor staten efter f.eks. 30 år køber anlægget tilbage fra pensionskasserne. Når pensionskasserne er med i både byggeri og drift i så mange år, mener man, at kvaliteten bliver højere, fordi investoren har en stor interesse i, at sådan et projekt holder budgettet og både har kvalitet og er langtidsholdbart.

Skatteborgernes interesser

Selv om pensionskasser står klar med milliarder af kroner, er der gode grunde til at advare mod at bruge pensionsmidler til byggeprojekter, som der reelt ikke er råd til, fordi det finansielle og samfundsøkonomiske råderum mangler.

OPP kan meget vel være en måde at sløre offentlig låntagning af penge, man ikke har, og hvor skatteborgerne holdes i uvidenhed om de reelle tilbagebetalingsforpligtelser.

Liberal Alliances bilistinteresser

Selvom Liberal Alliance har overtaget Erhard Jakobsens og Centrum-Demokraternes varetagelse af bilisternes interesser og derfor gerne vil bygge nye broer og motorveje – og pensionskasserne er på jagt efter stabile, givtige og langsigtede projekter er det ikke tilstrækkelig grunde til at kaste sig ud i dyre investeringer.

Samfundet får ikke flere penge til infrastruktur ved at lade pensionskasserne investere i en jysk motorvej eller en havnetunnel i København. Der er nemlig kun ét sted, pengene kan komme fra – skatteborgerne.

Pensionskasserne er gode til at få det til at lyde, som om at det er bedre at gøre noget end ingenting, og at de kan stille pengene til rådighed, hvis staten ikke kan, men man skal adskille finansiering og drift af OPP-projekter fra hinanden.

Drift og anlæg

Hvad angår drift- og anlægssiden hævdes det undertiden, at OPP resulterer i større effektivitet. Der har ikke været danske undersøgelser af, om OPP giver bedre totaløkonomi gennem projektets løbetid, og de udenlandske studier giver blandede resultater. Det er ubestrideligt, at offentlige byggerier historisk set ikke har været gode til at overholde budget og tidsplan. Det er meget beklageligt – offentlige myndigheder er under alle omstændigheder forpligtet til – eventuelt med bistand af privat ekspertise – at sikre etableringen af en kompetent bygherre- eller projektorganisation og på forhånd sikre, at der er fuldt overblik over projektets økonomi, herunder om budget og reserver er tilstrækkelige til at gennemføre projektet under hensyntagen til alle rimelige risici.

Det er naturligvis ikke tilfredsstillende, at der åbenbart savnes politisk vilje til effektivt at sanktionere de grove ledelsessvigt, som Rigsrevision og Statsrevisorer gang på gang påpeger.

Det er muligt, at OPP kan sikre større leverings- og budgetsikkerhed, men det vil i givet fald koste. Sådan er det – garantier er ikke gratis. At risici vil blive allokeret bedre, og at skatteborgerne med OPP skulle få mere kvalitet og mængde for deres penge, savner desværre dokumentation.

Finansieringssiden

På finansieringssiden er det meget svært at se, hvorfor offentlige myndigheder skulle låne hos pensionsselskaberne til en højere rente, end staten selv kan låne til. OPP er helt grundlæggende også et offentligt lån, og der er stadig kun ét sæt lommer, pengene kan hentes fra, og det er skatteborgernes eller brugernes. Det er en illusion, at vi som samfund får flere penge ved at låne gennem OPP. Der er kun to måder at dække udgifterne til f.eks. en havnetunnel på: gennem skat eller brugerbetaling.

Danmark har været tilbageholdende med at lade private finansiere offentlige projekter, fordi erfaringerne fra udlandet er, at man bruger OPP til at låne penge, som man ikke har. Det er samfundsøkonomisk problematisk, fordi man gældsætter samfundet og fremsender regningen til kommende generationer.

Brixtofte og ”Farum-modellen”

Vi kan takke Peter Brixtofte og ”Farum-modellen” for, at OPP og de dertil knyttede deponeringsregler nu er betryggende reguleret i Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. For kommuner og regioner sikrer de gældende deponeringsregler, at de økonomiske forhold er fremme i lyset, når der træffes politiske beslutninger med langvarige økonomiske konsekvenser for skatteborgerne.

Så længe staten kan låne på markedsvilkår, kan det ikke overraske, at OPP-tilbud fra pensionskasser ikke har fristet regeringer, der varetager skatteborgernes interesser.

Privatisering og udlicitering

Forbehold overfor OPP betyder ikke, at megen offentlig virksomhed ikke kunne og burde varetages af private aktører. Potentialet for udlicitering og ægte privatiseringer er langt fra udtømt, og indenfor visse koncessionsvilkår kunne anlæg og drift af visse motorvejsstrækninger uden problemer overlades til private entreprenørers regning og risiko.